Fremtidens fortid

Min historie handler om to søskende - Katja og Felix - der på mystisk vis befinder sig et helt andet sted, end de burde være!
Følg med mens de knytter bånd med 2 af Danmark´s største vikingekonger! Oplev humoren mellem to rivaliserende søskende og forvirringen fra nutidsmennesker i en meget anderledes fortid!
.
.
Novellen er skrevet til konkurrencen ´skriv dig gennem historien´ til valgmulighed 1 (den om Trelleborg.)

1Likes
1Kommentarer
250Visninger
AA

4. Tiden flyver når man er vred

Da der var gået en måned, var det tid til at vende tilbage til Svend for at rapportere. Turen tilbage foregik stort set i stilhed bortset fra de sidste kilometre. 

“Det var meningen, at vi skulle finde fejlen og så ødelægge borgen. End of story! Og du sidder og bliver perlevenner med fjenden!” rasede Felix. 

“Fjenden? - Harald er fantastisk! Han er ikke så magtsyg som din perleven. Du glemmer vist, hvem der er fjenden her. “

“For helved Katja!” rasede Felix,  “Du glemmer vist, at vi ikke hører til her. Find borgens svage punkt og kom hjem. Det var planen. Vil du ikke gerne hjem?” 

“Helt præcist hvordan vil ødelægning af borgen hjælpe til med at komme hjem?” 

Felix svarede ikke og da de nåede Svend´s hjem var de begge ved at skvulpe over af vrede. 

 

Ved daggry samlede de to søskende op på, hvad de vidste. 

“Svend godtog forklaringen, men det havde været nemmere hvis du havde ladet mig bestemme for en gangs skyld og lod være med at ødelægge alting..” mumlede Felix, mens han forsigtigt åbnede sine knapper og lagde tøjet i en bunke på en stol. 

Katja flåede sit af og smed det på gulvet. 

“Vi bliver her og planlægger angrebet,” sagde Felix. 

 

Katja var redet tilbage til Harald. 

Der skulle gå en del år, før de to ville se hinanden igen. 

I årenes løb - der snart rundede de 10 - havde hun tjent sig op til at være en af Harald´s mest trofaste og elskede rådgivere. Hun var blevet ret så anerkendt og gik ved navnet “Katana den avsomme.” 

Navnet kom af, at hun havde prøvet at indfører ordet ´awesome´ i folkemunde. Til sidst havde hun opgivet og affundet sig med sit kaldenavn. 

Hun klædte sig som den almindelige borger og hjalp til, hvor hun kunne. Både med praktisk arbejde og rådgivning i store planer.

“En dag skal du tage over for mig,” havde Harald betroet hende.

 

Felix. Ja Felix var en lidt anden historie. 

Han havde i alle 10 år tjent under Svend. Eller tjent var måske så meget sagt.

Han var - hvis man kan sige det - blevet Svend´s bedste ven. De indkrævede skatter nogle dage og planlagde togter andre. Efterhånden havde Felix været ude på en del togter selv og han var blevet ret ferm med et sværd og et skjold. Han var ligeså frygtet som Svend selv - i nogen egne endda endnu mere frygtet. 

Ud på de lange nætter, når de havde snakket om deres sejre sammen og gamle oplevelser, så snakkede Svend om sin barndom. Om hvordan hans far altid havde haft for travlt til at lege med ham og om hvordan han blev straffet for fejltrin med slag. 

Hele hans liv var han blevet trænet til at blive konge mod sin vilje. Nu sværgede hans far, at det aldrig ville komme til at ske. 

De to søskende havde glemt alt om hinanden for mange år siden og levede med den hverdag, de nu engang havde. Kun en sjælden gang tænkte de på den tid de reelt kom fra, men som dagene gik, forsvandt mindet om fremtiden mere og mere og blev til en fjern drøm. 

En dag kom Svend brasende ind i tronsalen, med et vildt udtryk i øjnene

“Hvad så der homeboy?” spurgte Felix og rakte en hånd op i vejret, Svend gav ham en high-five. 

“Gjorde jeg det rigtigt?” spurgte han bagefter og Felix nikkede, 

“fuldstændig rigtigt. Har du nyheder. Du ligner en, der har nyheder.” 

“Jeg har endelig fundet fejlen,” sagde Svend og satte sig på tronstolen. Felix havde fået sin egen trone ved siden af Svend´s 

Felix så op og mødte hans øjne. 

“Hvis du lyver for mig…” 

“Ville jeg lyve for dig?” 

Stilhed. Stilhed før stormen. 

“Hvad er fejlen,” hviskede Felix.

“Det hele er lavet af træ,” sagde Svend.

Felix sukkede

“Ja Svend,” sagde han, “det er jeg udemærket klar over. Har du en pointe?” 

Svend grinte højt, “Den er lavet af træ - bro!”

Felix lukkede øjnene og prøvede på ikke at grine. Slang skulle virkelig ikke indføres før tid. 

Svend fortsatte, mens han stadig lo så højt, at mjøden rystede i dets krus, “det har været en tør sæson i år. Borgen er lavet af træ. Er du med mig?” 

Felix lyste op. 

“Svend! Du er genial!” udbrød han og sprang på benene, “lad os straks få sat det i værks!” 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...