Fremtidens fortid

Min historie handler om to søskende - Katja og Felix - der på mystisk vis befinder sig et helt andet sted, end de burde være!
Følg med mens de knytter bånd med 2 af Danmark´s største vikingekonger! Oplev humoren mellem to rivaliserende søskende og forvirringen fra nutidsmennesker i en meget anderledes fortid!
.
.
Novellen er skrevet til konkurrencen ´skriv dig gennem historien´ til valgmulighed 1 (den om Trelleborg.)

1Likes
1Kommentarer
290Visninger
AA

1. Hvor blev Slagelse af

“Det her er ikke Slagelse..” sagde Felix, mens han drejede rundt og rundt.

Hvor han havde forventet, en nat togets dansebar ville stå, stod der nu et hus lavet af mørnet træ, der knirkede hver gang et vindstød ramte. Huset havde et stråtag med dødt græs.

Skråt ud fra taget stod der en masse rafter som enten støttede taget på en eller anden måde, eller var noget ubegribeligt grimt pynt.

Der hvor der før havde været en gammeltorvets klippestue, lå der nu en gigantisk bunke gødning med ting, der bevægede sig inde i den. 

De tørre kviste på den stampede jord gav under for hans 35 kg.

Der var ikke længere nogen flot blå himmel, men nogle vrede skyer der truede med lyn og torden, hvert øjeblik det skulle være. 

“Nej det kan jeg sgu godt se,” sagde Katja. Felix´s storesøster. Hun var præcis 3 år og 4,5 måned ældre end ham, men selvom hun kun var 17, opførte hun sig stadig som et orakel.

“Hold nu op med at dreje sådan rundt!” sagde hun og hev fat i hans skjorte. Hun kneb ham i armen og Felix var overbevist om, at det var med vilje. 

Karlsmart Agtig Træls og Jammerlig Arrogant. K.A.T.J.A. Det var hvad han tænkte på, hver gang han sagde hendes navn højt.

Rundt omkring de to søskende var der begyndt at danne sig en ring af mennesker. Enten sænkede de farten, kiggede ud af øjenkrogen eller stoppede helt op.

De var klædt underligt. Kvinderne i forklæder med børn på armene og mænd i laset brunt tøj, der ligeså vel kunne være en sæk, som de havde taget over hovedet. 

Felix and Katja stod helt stille og stirrede skiftevis tilbage på ansigterne og på hinanden. 

Efter evigheder stillede Felix det spørgsmål, som lå i luften: “hvor er vi?” 

 

Det begyndte at småregne og det tog til for hvert et åndedrag.

Det var først nu at stanken fra gødningen og andre ubehagelige lugte ramte deres alt for fintfølende næsebor. 

“Fy for…” udbrød Felix og holdt sit ærme op foran sit ansigt. Han så ned af sig selv. Hans Levi bukser var gennemblødte og hans knap så hvide kasket var praktisk talt en våd klud efterhånden. Han gemte den hurtigt under trøjen og lod regnen maskere hans tårer. Han havde fået kasketten en uge før hans far tog en enkeltbilet til himlen. 

Han havde købt den til ham til en fodboldkamp. En uge efter kampen var hans far begyndt at hoste rimelig kraftigt og han var blevet indlagt på det lokale hospital og så et længere væk og et endnu længere væk. Tilsidst blev han sendt til et nyt hospital, hvis navn blev stavet forkert. 

 

Regnen tog stadig til og tordenbragene begyndte at kunne høres fjernt. Fjernt blev til tættere og tættere blev til foruroligende tæt på. Til sidst var det som om lyn og torden var ét. 

De fandt ly i noget, der godt kunne ligne en stald. Der var en masse hø, der var befængt med lopper og Katja sværgede, at hun så en enkelt rotte

“Hvor??” udbrød Felix, “vi må samle mad ind, hvis vi skal overleve!” 

“Så hellere dø!” svarede Katja. Felix trak på skuldrene og ledte fortsat efter rotten. 

Over dem var der et simpelt træskelet. Det dryppede ned fra taget og gjorde høet fugtigt.

Der gik ikke mange sekunder før de to søskende lagde sig til at sove, men uanset hvor meget de vendte og drejede sig, kunne de ikke finde ro. 

Felix vågnede brat, da en mand prikkede til ham med en pind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...