Kærlighed gør ondt

Klara er forelsket i staldkarlen Hans-Christian, men han skal giftets med Inger Frederiksen. Klara kan ikke fordrage Inger. Til store sorg dør Inger i en ulykke og hele gården sorger. Klara sorger også, men ikke særlig længe. Nu har hun måske omsider en chance med Hans-Christian.

0Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

1. Klara elsker Hans-Christian elsker Inger Frederiksen er død

Det var forår og klokkerne ringede. Det kunne høres over hele sorgnet. Folk i sort tøj stod med bøjet hoved, da ligvognene kørte væk. Mænd havde taget deres huer af. Kvinderne kæmpede på at stoppe synfloden der strømmede fra deres øjne. Børnene så forvirret rundt og ventede på at komme hjem. De havde hørt, at der ville være kage når de var færdige her. Da vognen var gledet rundt om hjørnet og om på mod kirkegården var der en der sneg sig væk fra resten af flokken. En ung pige styrede afsted mod marken. Ingen standsede hende. De lod alle som om det var sorgen der jo hende afsted. De viste dog alle sammen at det var alt andet end det.   

 Midt på marken mellem markblomster og friskt grønt græs sad, der en pige. Hun hed Klara og hun arbejde som pige på en af de nærliggende gårde. Hun var klædt i sort tøj og hendes lange brune hår var flettet i en lang fletning, der hang hende ned langs ryggen. Klara sad og tænkte – Gad vide, hvad Hans Christian tænker om mig nu?

I de 7 år hun havde arbejdet på gården, havde hun været forelsket i ham, men i lige så mange år, havde hun stået i skyggen af den lede heks til Inger Frederiksen. Hun var gårdejerens datter. Hans-Christian var lovet ud til hende, selvom han kun var staldkarl. Klara var klar over, at det nu ville blive svære at få ham end før for nu var Inger Frederiksen død.

Det var et rent uheld. Inger hentet vand til gården og måtte slæbe de tunge spanden hele vejen hjem til gården. Gårdens egen pumpe var forgiftet af en eller anden grund. Den gjorde i vært fald en stor del af hestene syge. Inger havde hentet vand hele dagen og var godt træt. Sådan havde hun i vært fald følt da hun gik efter vand den femte gang. Hun så ikke vognen da den kom kørerne. Kusken så heller ikke hende. Hestene var ude af kontrol og han havde nok at gøre med at prøve at berolige dem. Så pludselig var Inger foran vognen og hun blev trampet ihjel af hestene. Klara huskede stadig Ingers mors skrig da hun så sin datter ligge på jorden. Inger var blevet bragt hjem til gården og hendes krop havde ligget på spisebordet indtil bedemanden og præsten var kommet. Hans-Christian havde ikke sagt et ord hele den dag, eller den næste. Alle var ulykkelige. Det var ikke til at holde ud.

Men nu var Inger i jorden. Bonden og hans kone havde fået Inger til at se meget smuk ud i sin hvide kjole. Hun havde en buket liljer i hænderne som Hans-Christian havde plukket til hende. Hun havde lindet en brud. En sovende brud.

Klara rejste sig op. Hun børste skødesløst sin kjole og gik med korslagte arme tilbage mod gården. Imens hun gik, tænkte hun over, hvordan hun kunne få Hans-Christian. Nu var han selvfølgelig ramt af sorg, men hvad så. Var der måske ikke en mulig for, at han elskede hende. Det var et spinkelt håb, men det var forår og måske lå Amor på lyr. Da hun nåede tilbage til gården så hun gæster forlade gården. Bonden og hans kone stod og sagde farvel til dem. Klara sneg sig ind af havedøren, gik igennem bagerstuen og ud i gården. Hans-Christian stå og stable brænde. Hurtigt løb hun hen til ham.

- Hej, sagde hun

- Hej, sagde Hans-Christian hurtigt.

- Hvordan går det? Jeg mener, er du kommet over, Inger?

Det var dumt sat. Det kunne Klara straks se.

- Både ja og nej, sagde han

- Hvad mener du?

- Ja fordi at…, sagde han, men blev afbrudt af en karl.

- Hey Hans-Christian kom og hjælp os. Hestene vil ikke stå op! Råbte karlen.

- Ja jeg kommer nu. Undskyld, sagde han

Øv! Tænkte Klara. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...