Ulykken

"Der var høj musik, jeg ville prøve at finde Simon, Simon var min kæreste - eller skal jeg sige er? Jeg er forvirret."

0Likes
2Kommentarer
117Visninger
AA

1. Kapitel 1 Begyndelsen

“Der var høj musik. Jeg ville prøve at finde Simon. Jeg gik ud på parkeringspladsen, og så ham stå sammen med Alfred. Jeg gik hen og gav ham et kys på kinden. “Vil du ikke med ud at køre en tur?” Spurgte Simon. Jeg svarede “Nej, vi har jo drukket skat”. “Ej, kom nu” sagde Simon. “Festen er alligevel så kedelig!” “Okay, men så lad os køre hjem til mig!” Sagde jeg. Vi satte os ind i bilen og kørte. Det første stykke gik godt. Indtil en bil kom kørende bag os - det var Alfred. Vi skulle rundt i et sving og sænkede farten, men Alfred så ikke det sving hvilket betyder at han bragede op i os. Der blev helt sort. Da jeg vågnede igen var jeg så her.” “Hvem er Alfred” spørger sygeplejersken med en sukkersød stemme. “Simons bedste ven” svarer jeg hviskende. “Men hvor er Simon?” Jeg kan se sygeplejerskens smil falme. “Der var intet at gøre, de kunne ikke redde ham. Det gør mig ondt!” Jeg bliver helt lamslået. “Må jeg få lidt alenetid?” spørger jeg og kigger rundt på sygeplejersken og lægen. “Ja, selvfølgelig” svarer lægen. “Vi vil snakke med dig igen senere for at se, om du kan huske noget mere.” “Okay” svarer jeg hviskende. Jeg tænker over alt, hvad der er sket den sidste uge. I mandags var mig og Simon på cafe, i tirsdags var vi på den blå planet, hvilket Simon havde tvunget mig til, Onsdag var Simon til golf sammen med Alfred, og Torsdag var jeg til Hip-Hop, også fredag var vi til fest. Jeg vil give alt for at få et kys af Simon. “Jeg kan ikke huske mere end det jeg fortalte igår!” Siger jeg til lægen, som afhører mig. “Okay” siger lægen og kigger på mine forældre. “I kan godt tage hende med hjem, hun har en lille hjernerystelse. I får noget creme med hjem til hendes brandsår.” “Det lyder godt, mange tak!” Siger min mor. “Kom Laura, lad os tage hjem!” Siger min far.

“Hvad tænkte du på!” Siger min mor rasende. “Rolig nu, Ulrikke” Siger min far “hun var fuld og du ved hvor meget de er sammen. Det er jo klart at hun ikke ville lade ham køre alene!” Og med det forlader min far huset for at tage hjem til sig selv. “Jeg går op for at lægge mig!” siger jeg til min mor. Jeg ligger i min seng og prøver at tænke tingene igennem. Mine forældre er skilt, det blev de da jeg var 7 år, “de var bare vokset fra hinanden” siger de, men det tror jeg ikke passer helt. Jeg overvejer om min mor nogensinde ville lade mig gå ud af huset. Jeg lægger mig ned, men sætter mig hurtigt op igen, da det gør ondt i mine brandsår. Så går jeg ned til min mor. “Hej skat!” “Hej mor” svarer jeg. “Hvad skal vi have til aftensmad?” spørger jeg. “Pizza” svarer hun “lækkert” siger jeg. “Den er bestilt” siger hun. “Hvornår kommer den?” “Klokken 18.00” “Okay.” “Må jeg invitere Eva over?” “Ja, selvfølgelig” siger hun. Jeg skriver til Eva. Hun kommer heldigvis hvilket jeg er virkelig glad for. “Hun kommer kl. 17.45” siger jeg til min mor “hyggeligt” “så kan vi se en film og hygge!” siger hun, jeg nikker. Klokken 17.50 kommer Eva. Hun har en gave med, det er en kæmpe gavekurv fyldt med slik til mig, og en vin til min mor.

Vi spiser Pizza og hygger. Mig og Eva går op på mit værelse og snakker, vi snakker om Simon, og jeg græder, hun trøster mig. Eva er virkelig den bedste veninde man kunne tænke sig. Pludselig siger Eva “Nu er det ikke for at gøre dig ked af det, men jeg er begyndt at date en fyr!” siger hun. Eva er meget genert og har aldrig rigtigt haft en kæreste. “Han siger at hean kender en som er single, og som lyder som en meget sød dreng. Jeg har faktisk også mødt ham, og han er virkelig din type.” Jeg siger ikke noget, men smiler. Det er typisk Eva, at hun også finder noget eller nogen til mig. “Vil du møde ham?” spørger hun. Hvortil jeg svarer “ja.” Dagene snegler sig afsted, men da det endelig er 2 uger senere er jeg også helt klar - tror jeg. Jeg har stadig brandsår i ansigtet, men de er ikke så store. Jeg har heller ikke været i skole, men det skal jeg på mandag. I dag er det lørdag. Kl. er 13.45. Jeg glæder mig virkelig meget til at møde ham Eva dater, men også ham den anden dreng, jeg har snakket med Eva om hvad der sker hvis jeg ikke kan klare det - altså hvis jeg ikke kan klare tabet til Simon. Jeg har ikke været ude af huset siden ulykken. Jeg bliver hentet 17.30. Jeg har snakket med min mor om det - og det tog lang tid at overtale hende, men nu er hun overtalt. Tiden flyver afsted. Jeg har ikke haft makeup på siden ulykken, men vil kun vise mit ansigt til de nærmeste. Jeg har også været i bad. Jeg føler mig helt klar, men begynder at blive nervøs da Eva kommer. “Hej” hører jeg fra hoveddøren. Jeg springer de sidste trin ned af trappen - men er lige ved at snuble. “PAS NU PÅ!!” råber min mor. “Jeg skal nok passe godt på hende” siger Eva. Min mor smiler. Vi havde egentlig aftalt at vi skulle mødes på Café Esmeralda - men det blev ændret til Café Inge - jeg skal virkelig ALDRIG på den Café igen! Vi kommer hen på Cafe Ingé, og der sidder to mega lækre fyre. Jeg går hen “hej, Laura” siger jeg. Den mørkhåret dreng med lækre krøller stiller sig op “hej jeg er Lucas” Jeg sætter mig ned, Eva giver et kys til ham som så præsentere sig som Liam. En tjener kommer hen med et Menukort. “Skal vi dele noget Nachos?” spørger Lucas “ja” svarer jeg. Vi sidder og snakker og spiser længe. “Skal vi tage hjem til mig?” spørger Lucas. Jeg fanger Evas blik og fortæller hende at vi lige skal snakke sammen ude på toilettet. “Jeg skal på toilet” siger jeg. “Jeg smutter også lige afsted inden at vi tager hjem til dig” siger hun. Vi går ud på toilettet, og jeg spørger “kan jeg låne noget makeupfjerner af dig?” “Ja, men jeg har kun makeup wipes” svarer hun “Det er helt fint - mine brandsår svier bare virkelig meget.” Jeg renser min makeup af, og skriver til min mor at vi tager hjem til Lucas. “Så er vi klar” siger Eva. Drengene smiler, og vi kører afsted i Liams bil. “Hvad er der sket med dit ansigt?” spørger Liam, jeg siger ingenting, kigger bare ud af vinduet. Vi hygger os virkelig meget hos Lucas. Mig og Lucas ligger sammen i hans seng. Eva og Liam ligger i hans sofa og kysser. “Jeg bliver altså nødt til at tage hjem nu!” siger Liam. “Ses i morgen” siger Lucas. “Jeg skal lige på toilet” siger Eva. Imens hun er på toilet siger Lucas “jeg ved godt at det er lidt tideligt, men jeg tro at jeg har fået følelser for dig!” Jeg smiler, og vi kysser. Vi ligger og snakker. Eva kommer ind. “Jeg bliver altså også nødt til at tage hjem” siger hun og blinker til mig. Jeg sover ved Lucas. Da jeg kommer hjem skriver jeg til Eva “kom lige over!” “kommer om et kvarter.” Mig og Eva går op på mit værelse. “Jeg kyssede med Lucas” , Eva smiler, “men nu er jeg i tvivl om jeg er kan klare at være sammen med andre drenge. Vi får snakket en hel del. Jeg falder i søvn i Evas skød. Da jeg vågner næste morgen har jeg en klar idé om hvad jeg skal fortælle til Lucas. Mig og Eva spiser morgenmad, og Eva tager hjem. Jeg tager en bus over til Lucas hvilket tager en times tid. I bussen tænker jeg tingene igennem. Er det nu den rigtige beslutning jeg har taget? Jeg banker på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...