HER-story, 37. Mary Read og Anne Bonny.


0Likes
0Kommentarer
51Visninger

1. Tjulahop!

~~Til fastelavn og halloween hører man tit, at ”piger kan ikke klæde sig ud som pirater, for der var ingen kvindelige pirater!” Selv, hvis det passede, ville det stadig være diskriminerende ved, at en u-skreven lov siger, hvad piger må og ikke må drømme om at blive – ”denne dragt er tilladt for piger, men den her er forbudt!” Er hele ideen med udklædning ikke netop at – ja, klæde sig ud?!
Udklædning handler om at spille en anden person for en dag, og leve sig ind i en rolle, og det kan være sundt for børns psykologiske udvikling. Men hvad lærer små piger om sig selv og deres egne evner og muligheder, når nogle dragter, feks. Pirater, er ”forbudte” for dem?!

Så selv, hvis der ikke havde været nogen pirat-kvinder, ville jeg stadig synes, at små piger skulle have lov til at tage de dragter på uden at høre en masse kommentarer om det.
Men mange folk er ikke ordentligt bevidste om, at der faktisk var historiske pirat-kvinder.

Mange unge piger stak af fra korsetter, arrangerede ægteskaber og livet som tavs og underdanig hustru og mor, ud på havet. 2 af de kvinder hed Anne Bonny og Mary Read.
Annes far var pirat, så derfor var hun opvokset i pirat-miljøet og havde lært at slås fra lille af. Derfor havde de mandlige pirater ikke noget imod at få en kvinde med i besætningen, fordi de kendte hende, og hun havde slået mange af dem i kamp. Men Mary Read forklædte sig som mand.

 Mary Read kaldte sig for Jack og sluttede sig til det skib, som Anne Bonny også var med på. Der gik ikke længe, før flere af piraterne havde en ide om, at der var noget sært ved ”Jack”, men den første, der fik sandheden at vide, var Anne Bonny. Mary betroede sig til Anne, fordi hun var den eneste anden kvinde ombord, og derfor måske var mere åbensindet.
Men Anne forsikrede Mary om, at hun bare skulle sige sandheden, for alle på skibet havde jo oplevet Marys kamp-evner og vidste, hvad hun duede til. Så ”Jack” blev officielt til Mary Read samme dag.

Anne og Mary blev snart de dygtigste pirater på skibet, og blev begge valgt til kaptajn, så de deltes om kaptajn-posten. De engelske, franske og spanske flåder jagtede dem, men ved de 2 kvinders hjælp lykkedes det skibet at slippe væk i skjul hver gang.

Men efter mange år var Anne og Marys skib så omringet til alle sider, at de ikke kunne slippe væk. Pirat-mændene dulmede frygten med rom, men det var en dårlig ide, for man kæmper ikke ret godt efter 3 tønder rom. Anne og Mary var kloge nok til at holde sig fra rommen, og kæmpede vildt længe efter at hele deres besætning var fanget og bundet.
Men overfor hundredvis af soldater havde selv de 2 kvinder ingen chance. Da de tilsidst blev fanget, blev alle skibets pirater dømt til hængning, også Anne og Mary.

Men de vidste, at ifølge loven måtte man ikke henrette en gravid kvinde, så Anne og Mary fik overbevist flåden om, at de begge var gravide.
Dengang havde man jo ingen graviditets-test, så flåden hoppede på det, og satte begge kvinder i fængsel.

Da pirat-mændene blev ført ud til galgen, råbte Anne efter dem: ”Jeg er ked af det, der sker nu, men hvis I havde kæmpet som mænd, ville I ikke behøve at blive hængt som hunde!”
Hvem der så end kunne få sig til at hænge en hund ……

Anne og Mary sad i hver sin celle, og Mary blev syg af skidt og fugt og kulde. En dag sov hun stille ind. Men Anne spiste alt op hver dag for at holde sig stærk, og en dag, da vagterne kom med mad til hende, var cellen tom. Ingen ved, hvordan hun slap ud, eller hvor hun var resten af livet, men legenden siger, at hun slog sig ned i en isoleret bugt, hvor hun røvede lidt alene, af og til, og levede af sin pirat-rigdom til sin død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...