Slavelivet.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2017
  • Opdateret: 25 apr. 2017
  • Status: Igang
Hun er blevet født som slave, og vil derfor altid forblive en slave.
Hendes mor er død, og hun er alene, hun bliver solgt frem og tilbage, og hun kan intet gøre. Alligevel kæmper hun for sit liv, og kæmper for friheden.

Der er sex, vold, og kamp om frihed.

4Likes
0Kommentarer
1015Visninger
AA

4. Tortur

Jeg bliver smidt på det kolde beton gulv. Frygten er malet i mit ansigt. Disse mænd, er værre end nogle andre, jeg har været hos. De har et tortur kammer. Normalt, hvis jeg gjorde noget forkert, eller andre gjorde noget forkert, ville jeg blive straffet med piskeslag, offentlig ydmygelse, hvor de ville hænge mig til et træ i flere dage uden vand og mad, eller de ville slå og sparke mig. Men det her. Det her er noget helt andet. 

 

Jeg bliver først lænket til pælen, her hører jeg dem så finde pisken frem. Det er jeg van til, så det kan jeg nok lige overleve. Indtil jeg mærker det første slag. Jeg mærker min hud blive flået op, og mine ben forsvinde under mig. Men de bliver ved. I langtid. Jeg tror først de stopper ved det tyvende slag. Men det er kun pisken der stopper der. For de er langtfra færdige. Det kan jeg høre på deres smørrede grin, som de kommer med. 

De løsner mig fra pælen, og jeg falder med det samme til jorden. Og så kommer sparkene, indtil en af mændene tager fat i lænken om min hals, og lænker mig til en af kødkrogene ved væggen. Jeg ligger nu på alle fire, med ansigtet mod en grå beton væg. Jeg kan høre mine hulk, selvom de står og larmer et andet sted i et hjørnet. Blodet fosser stadig ned af min ryg, lige så hurtigt som mine tåre. 

Jeg skriger igen, og hvad jeg ikke ved, så bliver det mit sidste skrig. For i det jeg skriger, for jeg en gagball spændt om hovedet. Savl vælter ud mellem kuglen, da jeg ikke når at skrige færdigt. En lussing rammer mig. Og jeg kan mærke den svide i langtid efter. 

Aldrig har jeg følt mig mere som et objekt og som et dyr, som jeg gør nu. Jeg har aldrig været så tæt på at give op som nu. Men jeg bider tankerne i mig. For jeg kan ikke give op nu. Aldrig. 

 

Jeg mærker hænder over alt på min krop nu. De mærker alt. De tager hårdt fat om mine bryster, klemmer dem, til de er ved at springe. Mens de to hænder befamler og masser mine bryster, bliver der revet i mit hår igen, så jeg er ved at blive kvalt af metal halsbåndet. Mens der er to hænder om mine bryster, en hånd der hiver i mit hår, så mærker jeg endnu en hånd om min røv, den føler sig frem, og så kommer klasket. Og tårerne vælter hurtigere ud af mig. Jeg er så bange. Og jeg kan ikke styre min frygt mere. Jeg er helt paralyseret af frygt. 

Så endnu et klask, og endnu et klask. De bliver ved, og de bliver hårdere. Jeg mærker et bid i min balde, et bid i mine bryster. Er de her gutter ved at spise mig! 

Men nej. Langtfra. 

Hænderne forsvinder.

Og så hører jeg sko der bliver smidt på gulvet, tøj der bliver taget af og støj fra hjørnet igen. 

Og før jeg ved af det, så bliver min røv pisket synder og sammen. Og da jeg tror det ikke kan blive værre, så gør det. 

Jeg mærker det, lige da de stopper med at piske min røv. En af dem trænger op. Min første gang. Og så skal jeg tortureres inden. Og så kommer den anden. De er begge ligepludselig oppe i mig, og jeg har svært ved at holde mig oppe på alle fire. 

Jeg bliver vendt om, lagt på rygge, så jeg bliver tvunget til at kigge på dem, når de skiftes til at trænge op i mig. Skiftes til at kvæle mig, så jeg intet luft kan få, når de trænger op i mig. 

Jeg kan ikke stoppe med at græde. Og da jeg mærker væsken ramme min krop og mit ansigt, går jeg i stå af bar chok. Chokket over, hvad der lige er sket. 

 

Jeg bliver efterladt. Stadig lænket til væggen, nøgen med sæd ud over mig, blødende og hulkene med en gagball i munden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...