Slavelivet.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2017
  • Opdateret: 25 apr. 2017
  • Status: Igang
Hun er blevet født som slave, og vil derfor altid forblive en slave.
Hendes mor er død, og hun er alene, hun bliver solgt frem og tilbage, og hun kan intet gøre. Alligevel kæmper hun for sit liv, og kæmper for friheden.

Der er sex, vold, og kamp om frihed.

4Likes
0Kommentarer
1103Visninger
AA

5. Lyset

Jeg ved ikke, hvor langtid jeg har været nede i dette helvede. Men da jeg endelig bliver ført ovenpå igen, og for første gang i langtid ser lyset, bliver alting lidt lettere. Der er en verden, jeg er ikke død. Endnu. 

Mine Herre viser mig rundt på gården, mens de fortæller mig, hvad jeg skal gøre resten af mit usle liv. Mit usle slave liv. Jeg bliver fortalt, at jeg skal ordne haven, stå for alt det der gror af grøntsager og urter. Så skal jeg lave mad til dem, og opvarte dem, når de beder mig om det. 

Jeg er stadig nøgen, og det kan jeg mærke, da aften vinden strejfer min barre hud. Jeg har sår og ar op og ned af min krop. Jeg har stadig metal halsbåndet på, men der er ingen lænker. Heldigvis. Jeg kommer nok aldrig til at vænne mig til dette liv. Dette særprægede og ubehagelige liv de har budt mig ind i. Jeg føler mig ikke længere som et menneske. Men som et sex objekt. Et legetøj, de kan lege med når det passer dem. En dukke. En dukke er en god beskrivelse på, hvordan jeg føler mig. 

 

De fører mig hen til det sted, hvor jeg skal sove. Men jeg ser intet. Ikke andet end et forladt, halvt ødelagt skur af en art. Der er intet tag, der mangler to væge. Det ligner noget der med et lille pust, kan vælte ned over en. Så måske skal jeg bare sove på jorden? Ude i det fri? 

På en måde ja.. De fører mig hen til det faldefærdige skur, og præsentere det som mit nye "hjem" der ligger tre tæpper på jorden, og det er det. Der er intet tøj, ingen egendele. Intet. Der er ikke engang et bål sted, så man kan få varme i nattens kulde. 

Jeg tør ikke sige noget. Jeg rædsel for at ende i kælderen igen, hvis jeg siger noget. Jeg kigger bare forpint på dette sted. 

"Du får 10 minutter her, og så henter vi dig igen. Forstået!?" Den ene mands tone er hård og skarp, den bider næsten efter mig. Han har et stort brunt skæg, hvor der ofte sidder et eller andet mad fast i. Han har grønne intense øjne, nogle jeg jeg ikke tør kigge for længe ind i. Han ligner en der er omkring 40'erne. Han har rynker i panden, store tykke øjenbryn, og en næse der ligner den har været brækket et par gange. Han er en høj mand. Jeg vil skyde på næsten 2 meter. Og så er en stærk. Han er meget muskuløs. Næsten for meget. Han er også den mest dominerende af de to. Jeg tror, jeg vil kalde ham for Mester. Dom, som den dominerende. 

Den anden mand, ser yngre ud. max i midten af 30'erne. Og så har han intet skæg. Men han har det samme brune lange hår som den anden. Mon de er brødre? For de er næsten lige høje, samme kropsbygning. Den eneste forskel, er at ham her, intet skæg har. Og hans næse er ikke skæv, og han har heller ikke så mange rynker. Og jeg tror, jeg vil kalde ham for, Mini mester. For han siger ikke så meget som Mester Dom. 

 

Jeg nikker og går ind i det lille skur. De vender ryggen til og går tilbage mod gården. Og her står jeg så. I et lorte huld. Bogstaveligtalt. 

Jeg hører skridt bag mig, og af ren refleks gemmer jeg mig i et af hjørnerne, bange for at det er dem allerede. For der kan umuligt allerede have gået 10 minutter. 

Det er ikke dem. Det er de tre andre slave mænd, der kommer ind i skuret, så jeg træder et skridt frem, ind i lyset. De er også nøgne. Så jeg er ikke den eneste. Det er lidt underligt, at stå nøgen foran tre mænd, men så igen, så har mine to Herre lige voldtaget mig og torturet mig nøgen i en kælder i flere uger. 

De siger ikke noget. Jeg siger ikke noget. Vi kigger blot på hinanden. Det er mig der går de første skridt. Jeg går ud af skuret. Ud i lyset. Jeg skal nyde de sidste solstråler, før nattehimlen overtager, og stjernerne kommer frem. Solen skinner blidt på min nøgne sorte krop. Jeg elsker det. Jeg lukker øjne, og jeg mærker de tre andre stiller sig ved siden af mig. Nyder det sikkert lige så meget som jeg. Denne frihed ved lyset. Den er varm og blid, og danser rundt på min krop. Det føles sådan. 

Og så er den frihed forbi. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...