Trelleborgs porte

14-årige Vana bliver dybt ulykkelig, da hendes bror, Toke, tager afsted på sit første vikingetogt, og dermed efterlader hende alene med resten af familien i Trelleborg.

Hun har nu ansvaret for sin mor, Gudrid, og lillesøster, Astrid, men hvordan er det at være 14 år, og have lovet sin storebror at passe på familien, når man samtidig snart skal giftes, og oveni købet også bliver hjemsøgt af mærkelige drømme?

Og hvad gør man, når der pludselig kommer en fremmed til byen, og tilbyder én en helt anderledes fremtid?

// Vandt 'Skriv-dig-igennem-historien-konkurrencen //

18Likes
35Kommentarer
1374Visninger
AA

6. Kapitel 5 | Hjemkomst

Hjemkomst

Den næste dag havde Vølven og hendes følge allerede forladt Trelleborg før daggry. Ingen havde set eller hørt dem forlade borgen.

   De næste måneder forløb som dagene før. Den sædvanlige rutine plagede Vana, også selvom det involverede noget nyt, nemlig at prøve at tyde drømmen.

   Vana brugte hvert eneste ledigt øjeblik på enten at tyde sin drøm, eller på at fundere over sin fremtid. Den nye mulighed, det helt anderledes liv som Vølven havde præsenteret for hende, blev ved med at rumstere i hende.

Vana begyndte at se sin verden anderledes efter samtalen med Vølven. Hun så sin moder som en trist skæbne som aldrig havde haft andet valg, og jo flere dage der gik, jo mere blev Vana selv irriteret over den samme, kedelige rutine.

   Det eneste der kunne få hende til at overveje at blive på Trelleborg, var Toke. Selvom hendes bror sagtens kunne klare sig selv, følte hun ikke, at hun kunne forlade ham. Hun elskede ham for højt til at kunne lade ham i stikken, om det så kostede hende hendes fremtid som en del af Vølvens følge, eller måske ligefrem muligheden for at blive Vølve selv.

 

Vana ventede utålmodigt på, at mændene ville komme tilbage, hvilket viste sig at være allerede før høsten var kommet i hus.

                                   

Hun sad og syede. Gentog mønsteret og lod fingrene glide over stoffet.

   Vana følte sig tryg for første gang i lang tid, alt takket være Vølvens råd. Hun kunne ikke vente med at omfavne Toke igen og fortælle ham om alle de ting, hun havde oplevet.

Han ville aldrig tro hende!

   En flok af borgens beboere løb larmende forbi hende, og Gudrid havde nær tabt Astrid, da hun hørte at mændene var vendt hjem. Vana fulgte efter sin mor ned til Sydporten med blodet dunkende helt oppe i ørerne, men stoppede brat da hun så portene.

   De store egetræsporte knagede, som de blev skubbet op, og den langsomme bevægelse fik det til at føles, som om tiden gik i stå. En hund gøede i det fjerne, og en kvinde bad sagte bønner til Hvide Krist.

   Det var først da portene ramte palisaden med en tung lyd, at tiden igen gik i gang. Bare ikke for Vana. Hun så drømmen for sig, denne gang hurtigere, men den forsvandt, da hun hørte hele borgens befolkning juble af de hjemvendte mænd.

   Det føltes som om luften blev sparket ud af hende. Og med ét forstod hun drømmen, og vidste, at Toke aldrig ville komme til at fortælle hende, hvordan det var at drage i viking. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...