Er jeg virkelig lykkelig?

Det handler om en pige og en dreng der har været bedste venner siden de var babyer, og drengen har aldrig ture spørger hende om hun kunne lide ham, men så gjorde han det endelig.

0Likes
0Kommentarer
79Visninger
AA

3. Kapitel 3

Der er gået 3 år og vi skal til at graduere. For alle ville denne tid være et minde for resten af deres liv, men for mig er det her starten på et fantastisk liv med Tobias.

Jeg lægger i sengen med Tobias og vi snakker om fremtiden, men hans plan af fremtiden er ikke det samme som min. Han vil gerne i militæret og derefter studere på et dyrt Universitet i England. Han vil have jeg tager med, men det vil jeg ikke. Min plan for fremtiden var, at vi flyttede sammen og fandt nogle jobs eller noget lignende. Vi kom op i et stort skænderi, men ikke pga. Vi var sure på hinanden, men fordi at vi ikke kunne være sammen de næste 2 år.

Efter nogle dage havde han besluttet sig for at tage af sted dagen vi skulle graduere. Han ville ikke kunne nå at få oplevelsen af, at være færdig med det hele, han ville ikke kunne nå at sige farvel til alle. Da han fortalte mig det begyndte jeg at græde. Han kyssede mig og krammede mig, men det hjalp ikke. Vi havde så meget historie. Jeg ville selvfølgelig gerne have at han skulle gøre det han ville, men jeg ville bare savne ham for meget.

Tiden gik hurtigt og før vi vidste af det var det gradueringsdag. Han skulle rejse fra morgenstunden af. Så jeg nåede ikke at sige farvel rigtigt. Hele dagen var dårlig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham. Folk hoppede rundt og drak, men jeg kunne ikke, for jeg ville bare eksplodere og det ville ødelægge det hele. Det virkede til at alle var glade undtagen mig.

Efter 1 år mødte jeg en fyr. Han var flot og intelligent. Vi datede i 4 måneder og besluttet os for at flytte sammen. Tiden gik hurtigt og han besluttet sig for, at fri til mig. Jeg sagde ja. I det øjeblik havde jeg glemt alt om Tobias.

Næste dag skulle jeg ud og handle ude i byen. Da jeg gik rundt og prøvede at finde en god butik gik Tobias forbi mig med en anden dame. Hun var lyshåret og lignede en model. De så lykkelige ud og jeg ville ikke forstyrre dem, men mig og Tobias fik øjenkontakt. Vi smilede til hinanden og gik videre.

Jeg husker den første gang jeg faldt for ham, og dengang vi så en sød hun ude i byen. Vi snakkede om vi skulle have sådan en hund når vi en dag skulle flytte sammen, men den tid blev aldrig til noget.

Forstå mig ret, den tid var god, men den her tid med min forlovede er også god og den tid skal fortsætte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...