skyggen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2017
  • Opdateret: 23 apr. 2017
  • Status: Igang
Jeg blev hurtigt forelsket i hende. Hun virkede så skrøbelig, men så skøn.
Dog virker det også som om der er et eller andet, der går hende på. En skygge af en art.

1Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

3. skyggerne

Da jeg vågnede op et par dage senere, var det i en hospitalsseng. De fortalte mig at jeg var faldet ned af en trappe og at jeg var heldig med at en beboer i gangen til min lejlighed havde hørt mig falde.

Det passede ikke sammen med noget som helst, og da jeg to dage senere blev udskrevet og mødte op på arbejde, var Alice væk. Hun havde sagt op samme dag jeg var faldet. Sagt at hun havde familie hjemme i hendes hjemland der havde brug for hende, men jeg tvivlede på at Alice nogensinde ville vende tilbage til det hjemland hende og søsteren var flygtet fra.

Jeg tog hen til hende den aften, men lejligheden var tom. Den var ikke låst, og de eneste rester af at der havde boet nogen, var nogle enkle døende planter, hist og her. Jeg gik kort rundt i lejligheden, men hvert et rum var tomt og det hele var mørkt og koldt.

Jeg kontaktede viceværten næste dag, der fortalte at Alice havde været væk i løbet af et par timer. At han havde været nød til at fjerne ting hun havde efterladt og at det virkede som om at der havde boet flere. Han snakkede om at et af køkkenskabene var blevet tømt, hylden pillet ud og fyldt med et tæppe og små puder. At der havde lagt et eller andet tungt inde i et skab bagerst i gangen, før den øverste hylde var tæt på at falde fra hinanden. Han mumlede om skøre unge mennesker, og mærkelige tegninger.

De efterlod ikke noget som gjorde at jeg kunne finde dem igen. Telefonnummeret virkede ikke mere, facebookprofilen var ikke til at finde og efter få uger på arbejdet, stoppede folk med at snakke om Alice. Hvis hun overhovedet hed Alice.

Hun forblev en skygge i mit baghoved, der på de mørke nætter holdt mig vågen og som jeg var overbevist om jeg med få mellemrum så. Efter et par måneder, blev det nemmere. Forelskelsen forsvandt, men en svag desperation over at vide hvad der skete med dem, begyndte også at fylde mig. Men også en usikkerhed, for hvad havde jeg egentlig gjort hvis de ikke var forsvundet? havde jeg hjulpet dem? 

Jeg lod dem og de måneders minder jeg havde med Alice, forsvinde ud og de blev en del af skyggeverdenen, hvor ingen ved hvem de er eller hvor de skal hen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...