En dans på pigtråd

Deltager i "skriv dig gennem historien".

Hun er ung, smuk og kan danse, men hvad vil der ske med Johannas liv når 2. verdenskrig bryder ud, og hun pludselig flytter fra en rigmands villa i Viborg til barak H 16 i frøslevlejren.

En historie om ungdom, swing, venskaber, kærlighed og ikke mindst livet i “Verdens mærkeligste kz-lejr”.

2Likes
3Kommentarer
350Visninger
AA

1. Første Del

Den gule kjole sidder som malet på min krop, og jeg bemærker at den flagrer let i vinden fra det åbne vindue. Jeg drejer rundt på gulvet, med min ikke eksisterende dansepartner. “Johannaaaaa! Halooooo!” Jeg åbner vinduet, og kigger ned på Inge. “Skal du med eller..? Hans kommer altså snart og henter os!” Jeg råber ivrigt ned til hende. “2 sekunder, så er jeg der!”

Jeg løber hurtigt ind på mine forældres værelse, de er til middag ,så jeg har fri bane indtil midnat. Jeg åbner hurtigt den første skuffe i den store reol, men uden at finde min mors smykker. Der ligger blot en gammel tændstikæske, og en masse støv. Jeg sukker irriteret, og går videre til den næste skuffe. Just som jeg åbner den, hører jeg en banken på døren.  Det er sikkert bare Inge som er utålmodig.

I skuffen ligger kun en bunke papirer, men et par flyver op, netop som jeg åbner den. Det banker igen. Nu er jeg endnu mere irriteret, og stresset. Jeg hiver vredt den tredje og sidste skuffe op, og finder endelig smykkerne. Jeg tager den tynde guldkæde med en blå sten, rundt om halsen. Som jeg står og fumler med låsen, opdager jeg et papir fra skuffen, som ligger på gulvet.

Jeg ligger halskæden på bordet, og tager det desperat op fra gulvet, men opdager hurtigt overskriften: JOHN HANSEN - MODSTANDSBEVÆGELSEN. I det samme kan jeg høre at hoveddøren går op nedenunder. Jeg sukker. “Inge, Jeg har jo sagt at jeg kommer om lidt!” Men det er ikke Inges stemme der svarer, det er en mørk og streng mandestemme. “Came neret tos!” Jeg ved, eftersom at jeg har tysk i skolen, at det betyder “kom ned tøs”. Jeg kan høre at der allerede er nogle på vej op af trappen, og jeg er som stivnet.

Døren går op, og 3 tyske soldater træder ind. De styrter lige imod mig, mens jeg  stadig står med papiret i hånden. “Dein vater ist im widerstand!” Jeg kigger forvirret på ham.

Soldaten bag ham træder frem mod mig, og begynder på gebrokkent dansk. “Er du ikke Johanna Hansen?”. Jeg nikker tavst til ham. “Din far er modstandsmand, og har længe ville planlægge et angreb på os tyske soldater, her i Viborg. Han er derfor netop igang med at blive kørt ned til en fangelejr, sammen med din mor, og da du er for ung til at være alene tager vi dig med”

Han skæver ned til papiret i min hånd. Jeg slipper det med rystende hænder. “Nej. Nej, jeg beder dem, jeg har intet kendt til noget af alt det her, og jeg kan sagtens være alene”. Han sukker og tøver, men den tyske soldat fra før skubber ham i ryggen, og mumler noget på tysk. “Vi bliver nødt til at tage dig med, NU. Gå ind og pak dine vigtigste ting, og så kommer du med”. Jeg er stoppet med at trække vejret, men går ind på mit værelse, og pakker med rystende hænder 3 par bukser, og  nogle bluser. Jeg går med dem ned af trapperne i tavshed. Udenfor døren står Inge. Jeg råber til hende med skælvende stemme. “Jeg kommer tilbage Inge. Sig det til de andre. Sig det til alle. Vi kommer tilbage!” Hun nikker hulkende, ude af stand til at svare mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...