Den Kloge Dronning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2017
  • Opdateret: 30 apr. 2017
  • Status: Igang
Der er fest på Kronborg i anledning af Prinsesse Annes bryllup med den skotske konge. Ved den lejlighed skal Margrete Rosehuus præsenteres for den mand, hun skal troloves med, Grev Erling Ulfdall. Margrete nægter, da hun er plaget af sorg over sin bedste vens død, som Grev Ulfdall var skyld i. Men der er ingen hjælp at hente nogen steder.
Dog så ved bryllupsfesten på Kronborg, ændre tingene sig. Og Margrete beslutter sig for at bede selveste enkedronningen om hjælp til at undgå trolovelsen.

[Skriv gennem historie][Valgmulighed: Kronborg og Renæssancen]

0Likes
0Kommentarer
254Visninger
AA

2. ~|~|~

Aftenen for d. 20 august 1589
Krogen. Det havde Margretes farfar sagt, at slottet hed før i tiden. Eller mere korrekt sagt, så havde der ligget en borg ved navn Krogen længe før Kronborg blev bygget. Den afdøde Kong Frederik havde pålagt forbud mod at det gamle navn blev brugt, og hvis det blev brugt så skulle der betales bøde. Men Margretes farfar havde ikke set noget galt i at omtale den gamle borg som Krogen. For ham var den gamle borg Krogen, og det nye slot var Kronborg. Han kunne ikke se om der var noget galt med det.
Det var netop hendes farfars historie, Margrete tænkte på, da hun så op mod Kronborg. Indtil nu havde hun kun hørt om den. Hendes farfar havde kaldt det det smukkeste slot i Østersøen, og hun kunne godt se hvorfor. Hun var sikker på at hun aldrig havde set dens lige noget andet sted. Men nu havde hun ikke set så meget af det danske rige. Hun var vokset op på sin onkels gods, hvor hendes forældre boede med onklens familie, fordi de ikke havde andre steder at bo. Faren og moren hadede at leve på andres nåde, men de havde intet andet valg. Margretes familie tilhørte lavadlen og derfor tilhørte de ikke de kredse, der omgik kongen og hans familie.
Hendes far havde sagt, at Kronborg var inspireret efter franske slotte. Så franske slotte mon sådan ud?
Prinsesse Anne, den afdøde konges datter, skulle giftes med den skotske konge. Det skulle fejres med et stor fest på Kronborg. Og Margretes forældre havde besluttet sig for at det ville være en passende lejlighed for dem, at præsentere deres eneste datter for den mand, de ønskede hende gift med. For han skulle også deltage i festen.
Den ønskede svigersøn var Grev Erling Ulfdall. Og ham ville Margrete ikke have. Ikke for alt det guld der fandtes i verden.
Det var netop på grund af Grev Ulfdall, at Margretes familie var indbudt til bryllupsfesten. Han var af en rig familie og havde gode forbindelser til hoffet, og han havde selv syntes, at det ville være et godt sted, at møde Margrete.
De havde aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt. Aftalen var foregået mellem deres forældre. Greven havde været trolovet før, men den aftale blev brudt, og nu øjnede Margretes forældre en chance for gode forbindelser.
Deres største håb var, at et godt ægteskab mellem deres datter og en velhavende greve kunne gavne dem. Hvad Margrete selv havde at sige i den sag, havde ikke den store betydning. De regnede med at før eller siden ville hun komme til fornuft. Hun måtte selv indse, at familiens ve og vel kom først.
Men Margrete var af en anden mening. Hun ville hverken eje eller have den mand. Og det var fordi at han var skyld i hendes bedste vens død.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...