På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
444Visninger
AA

4. Sprogkursus

Sophie, som stadigvæk var hjemmegående det meste af tiden havde været meget hjælpsom med at få hende på plads. De havde været henne på English Language Centres, for at få hende indskrevet på et engelsk kursus. Sophie gik meget op i, at Louise skulle gøre et godt indtryk.

Louise skulle til et interview og en engelskprøve, så de kunne vurdere hvilket niveau hun skulle på. Sophie havde været efter hende mht. hvilket tøj hun skulle have på, og hvad hun skulle snakke om til interviewet. Louise blev helt nervøs over det. Da det var overstået havde det ikke engang været så svært. Faktisk havde det været ret uhøjtidig.

Jeg er begyndt at gå på engelsk sprogkursus. Det er et sprogkursus for udlændinge, og det er mest unge mennesker på kurset, som er kommet til England, for at lave ”slavearbejde” ligesom mig. Det er jobs, som Au pairs, hotelmedarbejdere, handicapmedhjælpere og jobs i detailhandelen. Der er en dansk pige på mit hold, der hedder Kamilla, og vi er de eneste danskere på det her hold, og derfor begyndte vi også at snakke sammen i begyndelsen. Det viste sig så, at vi kom ret godt ud af det med hinanden, og har også lavet nogle ting sammen i fritiden. Kamilla arbejder på et hotel, hvor hun også har et værelse, og hun har det godt der, selv om det er hårdt arbejde. Der er både englændere og også andre udlændinge blandt personalet, og hun har fået nogle gode venner. Men Kamilla er også enorm selvsikker og udadvendt, så hun har ikke nogle problemer med at få venner lige meget, hvor hun er. Nogle gange går det vist ret vildt for sig på personalegangen på hotellet. Jeg har været og besøge hende på hotellet, en søndag hvor jeg havde fri, og de ting de ikke kunne finde på. Men det var sjovt. Det er rart nok, at lærer lidt mere engelsk på skolen. Men det er hårdt, at skulle snakke engelsk hele tiden, fordi man skal koncentrere sig så meget hele tiden, og lede efter ordene nogen gange. Det tager meget energi, og jeg føler mig tit ret drænet om aftenen. Men man vænner sig til det med tiden, og når jeg snakker i telefon med dem derhjemme, skal jeg koncentrere mig om, at snakke dansk.”

Det var egentlig Sophies skyld, at Louise fik kontakt med Kamilla privat, og ikke kun på kurset. Da Louise havde gået på kurset et par dage, gav Kamilla hende telefonnummeret på personalegangen på hotellet. Hun var kommet til at fortælle Sophie det, da hun havde spurgt, hvordan det gik. Så Sophie pressede hende så meget, at hun til sidst ringede, selvom hun var dødnervøs for, hvem hun ville få fat på, når hun ringede. Men hun fik da fat i Kamilla. Louise havde spurgt, om de skulle ses en aften, og det gjorde de så. De gik på cafe, og det var her, at Kamilla havde inviteret hende på besøg på hotellet en søndag.

Vores engelsklærer på kurset hedder Patti. Jeg troede først, at det var en mand, men det er altså en dame. Hun hedder rigtig Patricia, men mange udlændinge kan ikke udtale det siger hun. Så derfor kalder hun sig Patti. Hun er smaddersød, og så havde hun bestemt sig for, at holde en fest hjemme hos sig selv, så vi kunne lærer hinanden bedre at kende. Det blev rigtig hyggeligt. Der var nogen der lavede mad, og så spiste vi og spillede musik. Patti kørte mig endda hjem, da festen sluttede. Hvorfor ved jeg ikke, men det var da pænt af hende”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...