På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
413Visninger
AA

23. Overraskelsen

Fordi jeg har tabt mig, og er ved at være ret tynd, så skal der ikke meget til, når jeg er i byen med Kamilla og drikke. Jeg bliver hurtig snalret. Når jeg vågner om morgenen, har jeg det dårligt og kan slet ikke tåle mad. Jeg får ikke noget før over middag, end ikke min tørre morgentoast.”

Jeg har erfaret, at jeg ikke skal drikke, når jeg skal i køkkenet næste morgen, for så har jeg det selv skidt med at lave maden. Jeg er par gange kommet i køkkenet med tømmermænd. Den ene gang fik jeg det så skidt over noget råt kød, at jeg rendte ud og brækkede mig på toilettet. Det er ret ubehageligt at kaste op, når jeg ikke selv har styr på det, og jeg havde heller ikke noget at kaste op af, så jeg fik den grimme smag af mavesyre op i munden, og det sved i min hals. Så nu drikker jeg kun, når jeg ikke skal i køkkenet næste morgen.”

Jeg vågner halvt ved, at der er noget der banker. Det irriterer mig. Jeg har ondt i hovedet, og min mund er tør. Jeg har kun en svag erindring om, hvordan jeg kom hjem i går aftes. Men jeg har da heldigvis ikke haft et blackout. Så skidt går det da heldigvis sjældent. Kamilla og jeg dalrede hjem kl. 4.00 i nat med hinanden under armen. Vi købte en pizzaslice hver på et tidspunkt. Jeg var lidt for fuld på det tidspunkt, til at jeg gad tage mig af, at den fedede. Men efter to bidder brækkede Kamilla sig i en skraldespand. Der røg min appetit, så jeg fik kun spist lidt under halvdelen af den. Jeg frydede mig over, at det ikke var mig, der brækkede mig af druk for en gang skyld.

Det banker igen, og jeg registrerer, at det er på min dør der bliver banket. ”Jeg kommer!” råber jeg grødet. Da jeg åbner, står der en bakke uden foran min dør med en kande te, et krus, og en vase med en rød rose. Der er ingen at se på gangen. Gad vide hvem det er fra? Jeg tager bakken med ind på værelset, og drikker den ene kop varme te efter den anden i min pyjamas, som jeg fik til jul derhjemme fra. Jeg dufter til rosen, mens jeg kigger dagdrømmende ud af vinduet. Jeg er god til at dagdrømme. Da jeg har drukket det meste af teen, tager jeg et brusebad og børster tænder. Jeg har det allerede meget bedre.”

Jeg kan ikke finde ud af hvem der har stillet bakken uden foran min dør. Hvis det ikke var fordi Kamilla selv havde været så fuld aftenen før, så kunne hun godt have fundet på sådan noget.”

Jeg fortæller det til Kamilla. Det er ikke hende, der har gjort det. Ikke fordi hun ikke er betænksom, men at stå tidligt op med tømmermænd, for at lave te til sin lige så tømmermandsplagede veninde. Det ville hun ikke gøre. Det elsker hun sin seng for meget til. Hun har en seddel hængende på sit værelse, hvor der står:

 

Min seng er mit slot,

Min madras er min trone,

Min dyne er min kappe og

min pude er min krone"

 

  – og den passer godt til hende.

Hun ville i hvert fald ikke være stukket af, hvis det var hende, der havde stillet te udenfor min dør. Så ville hun have været kommet ind, for at drikke te med mig.”

Vi er nysgerrige og begynder at gætte på, hvem det er der har gjort det. Vi forhører os hos de andre, men der er ikke nogen, der ved det. Kamilla kan være utrolig emsig, og hun vil ikke give op. På et tidspunkt synes jeg det er for meget, og spørger om vi ikke bare skal droppe det. På et tidspunkt er der dog noget andet, der tiltrækker hendes opmærksomhed, og hun giver op.”

Det sker igen, at der står te uden for min dør en morgen, hvor jeg har været ude og drikke. Denne gang er der en nellike, der står i vasen. Jeg bliver glad indeni, og denne gang siger jeg ikke noget til Kamilla, da jeg ikke ønsker, at hun skal sætte det helt store i gang igen. Det skal være min egen søde hemmelighed.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...