På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

14. Flugt

Jeg har planlagt at stikke af, og det er bevist at jeg har valgt at stikke af en torsdag, for det er tæt på weekenden, og weekenden er altid den værste. Så slipper jeg for weekenden, og jeg har hele ugen til at forberede mig i. Jeg plejer godt nok at blive betalt om søndagen, så jeg mister en ugeløn, men det er en billig pris, for at slippe ud af det her helvede. Weekenden er værre en resten af ugen, for der er der ekstra arbejde på hotellet. Men det er ikke arbejdet der slemt, for jeg har ikke noget imod at arbejde. Det værste er at jeg er nød til, at være sammen med dem alle sammen på en gang: familien og de ansatte på hotellet. Det er jo et lille hotel, ca. 5 ansatte, der skiftes til at hjælpe i køkkenet, gøre værelser rent, og stå i baren. Irene er den eneste der er fuldtidsansat, så vidt jeg kan vurdere. Det er også hende, der står for det meste af madlavningen. I weekenden bliver der lavet mad i lange baner, og lagt i fryseren. Nogen gange er der også fest, og så er alle de ansatte på arbejde. Jeg hjælper til fordi det er forventet, men jeg ville allerhelst passe mig selv.”

 

Jeg plejer at stå op imellem kl. 8.00 og 9.00. Men da jeg skal nå at pakke, stod jeg op allerede kl. 7.00. Jeg ved egentligt ikke hvornår køkkendamen Irene møder, men hun må komme før kl. 8.00, for kl. 7.45 banker det på døren. Jeg åbner døren på klem og stikker hovedet ud.

Jeg kunne høre ned i køkkenet, at du rumster rundt heroppe” siger Irene ”Du er tidligt oppe, hvad laver du? Er der noget galt?”

 

Ja, jeg har det fint, jeg vågnede bare tidligt og kunne ikke sove mere”. Jeg prøver på at lyde normalt, men det virker åbenbart ikke overbevisende nok, for Irene prøver at skubbe døren op. Det lykkedes dog ikke for hende, da jeg er stærkest, og hun opgiver uden større kamp. Hun trækker på skuldrene. ”kommer du snart ned og spiser morgenmad?” spørger hun uden større interesse.”

 

Sandheden er at Irene ikke bryder sig om mig, og jeg har hende mistænkt for at sladre om mig, bag min ryg. Men hun blander sig aldrig i hvad jeg går og laver, og så kan hun sladre, alt det hun vil, for min skyld. Hun kom engang rendende ind i spisesalen og meddelte at hun havde en vits. Da hun så, at jeg også var derinde, sagde hun, at hun ville fortælle den senere. Grunden til at hun spørger til min morgenmad er nok snare for at vide, hvornår jeg kommer og forstyrre hende i hendes arbejde, end af interesse."

 

Jeg tror også at hun synes mine spisevaner er underlige. Jeg drikker kun te og spiser to skiver tørt ristet brød til morgenmad. Hun spurgte i starten om jeg ikke skulle have noget på brødet, men det skulle jeg ikke. Jeg har nok lidt af en spiseforstyrrelse, men det er ikke noget nyt. Jeg er nervøs for at blive for tyk, men jeg elsker chokolade og cola (Jeg kan egentlig bedst lide almindeligt cola med sukker, men er nu gået over til ligt), så jeg kan godt gå en hel dag, uden at spise andet end cola og chokolade, og mit sparsommelige morgenmåltid. Men det er underligt, for de spiser meget friturestegt mad herovre, og det har jeg det til gengæld ikke godt med. Det giver mig kvalme. Så jeg prøver tit, at undgå aftensmaden, ved at sige at jeg ikke er sulten. Nogen gange, hvis Kay er der, så laver hun en sandwich til mig, for et eller andet mener hun jeg skal have. Så slipper jeg også for det friturestegte.”

 

Det er første gang denne torsdag, at jeg var ved, at blive opdaget i mit forehavende pga. min mistænksomme opførsel. Men hvis Irene havde opdaget mine halvpakkede kufferter, havde hun sikkert bare jublet, og var begyndt at pakke dem færdige for mig”

 

Jeg er nød til at få dem pakket færdig i løbet af formiddagen, for over middag skal jeg over i huset og gøre rent, og vente på at Lauren kommer hjem fra skole.”

 

Kay er kommet tidlig hjem fra arbejde af en eller anden grund, og synes at vi skal få gjort ordentligt rent sammen, og Lauren hjælper også til, da hun kommer hjem fra skole. Hun havde godt nok brokket sig en dag over, at huset lignede et bombet lokum. Ikke til mig, men til Lauren, fordi hun ikke gad ryde op efter sig selv, Det er lidt forstyrrende, at tingene ikke er som det plejer, fordi jeg er så nervøs. Det var ikke med i mine planer. På et tidspunkt er vi er gået ind i dagligstuen, går jeg hen og ser nervøs ud af vinduet over på hotellet. Kom til at spekulere over, hvor David er henne, men han har nok gemt sig ovre på hotellet.

Er du okay?” spørger Kay, ”kom og slap af, vi får travlt i morgen” Hun smiler til mig, mens hun kigger undersøgende på mig. Hun kan mærke, at der er noget galt, og det gør mig mere nervøs. Men hun spørger ikke om mere. Hun tror måske, at det bare er David, der har været efter mig igen. Hun er ikke dum. Hun kan godt se, at der er problemer. Hvorfor hjælper hun mig så ikke? Hvorfor er jeg nød til at gå til ekstremer for, at komme ud af suppedasen? Hvorfor får hun os ikke alle sammen til at snakke om tingene?

Kay spørger mig på et tidspunkt, om vi vil have et stykke chokolade, for så vil hun smutte ned i kiosken efter noget. Vi takker ja! Kay kigger langt efter mig, da hun går. Hun kan mærke, at der er noget galt.

Da vi er færdige med rengøringen siger Kay, at hun vil smutte op og lægge sig lidt, og hvile sige. Lauren og jeg sætter os til at se fjernsyn, som sædvanligt.

I de 4 måneder jeg har været her, har jeg tit grædt, når jeg er kommet over på mit værelse på hotellet. Jeg har grædt, haft ondt i hovedet, og følt mig drænet. Jeg har haft det så skidt så tit, at jeg har spekuleret på om det nogensinde ville holde op, eller om jeg ville have det så skidt resten af mit liv.”

 

Jeg fandt ud af med mig selv, at jeg ikke kunne klare mere. Jeg er ikke stærk eller voksen nok til at klare den slags problemer. Jeg overlever knap nok, sådan som jeg har det nu, så jeg gør det eneste jeg kan overkomme. Jeg stikker af.”

 

Jeg spekulerede på, om jeg skulle skrive et brev til Kay. Hun er den eneste, som jeg synes jeg skylder en forklaring. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal lægge den, uden at andre finder den. Så jeg lægger bare mine nøgler i en kuvert, og lægger dem i en skuffe på mit værelse. Bilen er her præcis kl. 24.00, som vi aftalte. Jeg havde ellers været bekymret, for om de overhovedet ville dukke op. Men Kamilla ville selvfølgelig ikke svigte mig. Motoren er slukket mens vi pakker bilen, og så kører vi mod London. Jeg er lettet, og jeg spekulerer på, som jeg har gjort så tit før, hvad deres tidligere au pair gjorde, for ikke bare at overleve i den familie, men endda blive populær og engageret i hverdagen. Nærmest som et ekstra familiemedlem. Hun må være lavet af noget specielt. Jeg er meget træt, og jeg falder nok snart i søvn. Det har været en lang dag.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...