På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
457Visninger
AA

16. Del 4: Tilbage i London

Jeg sov i bilen, og vågner da Kamilla rusker i mig. Vi er fremme ved hotellet. Vi finder det mest nødvendige i min bagage, og lister op på hendes værelse. Der er stille på personalegangen om natten.”

 

I morgen skal jeg snakke med direktøren på hotellet om et arbejde. Kamilla har talt med ham på forhånd.Selvom vi er på den anden side af jul, kan de godt bruge en ekstra ansat i restauranten til servering om aftenen, når der tryk på. Da det jo ikke bliver et fuldtidsarbejde, skal jeg også snakke med chefen, om de også har noget rengøringsarbejde, jeg kan få. Men jeg har jo heldigvis erfaring med branchen. Kamilla hovedopgave på hotellet er stuepige, men hun laver også andet forefaldende arbejde. Men de har ikke brug for flere stuepiger lige i øjeblikket har Kamilla sagt.”

 

Jeg ærgrer mig over, at jeg blev ved Kay og David julen over. Hvis jeg alligevel ikke kunne komme hjem i julen, så kunne jeg ligeså godt have været i London hos Kamilla og arbejde. Men det kan ikke gøres om nu.”

 

Jeg ringer hjem dagen efter, at jeg er kommet til hotellet. Det var heldigvis min far, som jeg fik fat på, for mor var på noget kursus med hendes arbejde i et par dage. Jeg fortalte ham i store træk, hvad der var sket, og jeg arbejdede nu på hotellet hos Kamilla (håbede jeg i hvert fald, for jeg havde ikke snakket med direktøren endnu på det tidspunkt). Som sædvanlig tog han det roligt. Han spurgte, om jeg ikke skulle ringe til familien, hvis nu de var bekymrede. Det lovede jeg, at jeg ville gøre. Men jeg gør det nok ikke. Det ville altså være for flovt. Far sagde, at jeg bare skulle sige til, hvis der var noget, som jeg manglede. Så skulle han nok sørge for det, og hvis jeg gerne ville hjem, så fandt de også ud af det. Jeg sagde, at jeg gerne lige ville prøve det her med hotellet først. Det forstod han godt. Det var nu altså godt, at det ikke var min mor, som jeg fik fat i. Hun forstår mig slet ikke.”

 

Jeg kan huske engang, da jeg gik i folkeskole, og blev drillet tit. Der følte jeg mig nogle gange ensom selvom jeg havde veninder. Men der var ikke nogen af dem, jeg var særlig tæt med. Jeg havde kun en slyngveninde, som jeg var tæt på. Og nogle gange følte jeg et afsavn, som om der manglede noget. Jeg prøvede en dag, at fortælle min mor det, på en lidt klodset og naiv måde, som børn nu gør det. Jeg tror, at jeg kom med en kommentar om, at jeg ikke havde nogle veninder, og så sagde min mor, at det var noget sludder, og begyndte at remse alle de veninde jeg havde. Jeg holdte mund, for når man er barn, tror man jo at ens mor har ret, og det var nok bare mig, der var noget galt med. Men sådan er min mor.”

 

Alistair fra bureauet havde haft ringet og snakket med Ove, Louises far. De snakkede lidt om, at Louise havde haft det svært, og hun nok ikke havde taklet problemet helt så elegant, som hun burde med bare at smutte på den måde (men hun var jo også kun teenager trods alt), men at hun havde det godt, der hvor hun var nu. Så hun kom ikke tilbage til den familie. Det lovede Alistair, at han ville sige videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...