På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
469Visninger
AA

3. Del 2: London

Da jeg kommer til London, har jeg et problem. Jeg ved ikke, hvordan Sophie ser ud. Og hun ved ikke, hvordan jeg ser ud. De billeder jeg sendte til bureauet, som de sender til familierne, er gået tabt ved nogle af de andre. En stewardesse hjælper mig med bagagen, og følger mig ud. Jeg kigger efter en ung kvinde med to små børn. Jeg får øje på en, som det godt kunne være. Vi får øjenkontakt, og hun kigger spørgende på mig. Det er hende, og jeg er lettet.”

Louise følte sig lidt forlegen, og fortabt. Sophie lagde op til, at Louise skulle tage sig af Sam, så hun tog ham i hånden, hvilket han fandt sig i uden vrøvl, På trods af sine 1,5 år, så sagde han ikke noget forståeligt endnu. Men han sagde en masse lyde, som først bekymrede Louise. Men senere skulle hun vænne sig til, at det var helt normalt.

Hun skulle også vænne sig til, at de kørte i venstre side. Hun havde en følelse af, at de kørte ind i de modkørende hele tiden. Det fik hende også til, at tænke på busserne, at dem måtte man da også skulle ind i, i den modsatte side. Det fik hende til at tænke på, at hun havde hørt om en anden au pair, som blev kørt ned, fordi hun blev forvirret over, hvilket retning bilerne kom fra. Trafikken var altså endnu en ny ting at vænne sig til, og det havde hun egentligt ikke tænkt så meget over hjemmefra.

Da de kom til huset, fik Louise lidt tid for sig selv til at pakke ud, og ringe hjem til familien. Hendes mor kværnede glad løs. Det lød som om, at hun var lettet over, at Louise var kommet godt derover. Så snakkede hun kort med hendes far. Trine var taget til Aalborg, for at komme på arbejde, så hende måtte hun skrive en mail til senere.

Så hun satte sig også ned og skrev i sin rejseberetning.

Her er en beskrivelse af deres hus: Deres hus er et slags rækkehus i to etager. Der ligger en række huse, som er bygget sammen, og er fuldstændig ens. Men der er to døre ved siden af hinanden, så dem inden ved siden af må bo ovenpå John og Sophies hus. Jeg har lidt svært ved at forestille mig det, når jeg ikke har været inden for hos naboen. Men når man kommer ind ad døren, så er der en lille mellemgang, som ikke er større end at man lige kan stille sine sko der, hvis de skulle være beskidte. Det er nærmest bare en dobbeltdør. Så kommer man ind i entreen, og til venstre ligger Tv-stuen. Så er der knæk på entreen, og der ligger så to værelse. Det ene er John og Sophies soveværelse, og der andet er børnenes værelse. Så er der en trappe nedenunder. Der kommer man så også ned i en gang. Til højre for enden ligger mit værelse, hvor jeg har mit eget toilet. Bade værelset ligger lige ved siden at mit værelse. Der er også et vaskerum og en dør ud til en udendørs mellemgang, som overboen også kan bruge. Når man går til højre ved trappen kommer man ind i spisestuen, og der ligger køkkenet også. Det har også et hav at skabe rundt om i huset, hvor der er opbevaret forskellige ting. På mit værelse er der bl.a. et lille skab eller en slags niche er det vel, bag et forhæng, hvor de opbevarer deres konserves og den slags. Ellers har de et skab ovenpå med sengetøj og håndklæder, og et mindre rum med deres fryser. Jeg aner ikke engang, hvad de har i alle deres skabe.”

Efter jeg har pakket nogle af mine ting ud, og har set huset, siger Sophie, at vi kan tage ud for at købe ind. Så jeg kan være med til at vælge, hvad jeg godt kan lide. Senere kommer John hjem, og han kysser mig på begge kinder, da han hilser på mig. Hmm!! Lidt grænseoverskridende.

Den første nat i England går bedre end forventet. Jeg plejer at sove dårligt, når jeg er et nyt sted. Men jeg sover godt. Det skyldtes nok, at jeg har været nervøs og sovet så dårligt derhjemme, og haft mareridt. Sophie har sagt, at både hende og børnene godt kan lide, at sove længe, så jeg behøver ikke at skynde mig op. Men hvor længe er det? Jeg kan ikke forestille mig, at børn sover helt vildt længe. Ikke at jeg har så meget forstand på børn, men det er da, hvad jeg har hørt.

Jeg beslutter at kl. 8.00 det må være længe, så det sætter jeg vækkeuret til. Jeg vil i hvert fald ikke risikere, at blive vækket den første morgen. Det ville være pinligt.

Jeg står op og går i bad, tager tøj på, og gør mig klar. Der er stille i huset. John er taget på arbejde tidligt i morges; jeg hørte ham på badeværelset. Jeg sætter mig på sengen, og læser i en bog, imens jeg venter på, at de skal stå op. Klokken er næsten 9.00 da jeg hører Sophie komme ned i køkkenet med børnene. Jeg går derud for at hjælpe. Sophie er stadigvæk i badekåbe, og hun kigger på mig som er påklædt.

Hvornår er du stået op?” spørger hun.

Kl. 8.00” svarer jeg.

Så tidligt, børnene er ellers tidligt oppe i dag. De plejer først at stå op efter kl. 9.00” siger hun.

Jeg fatter ikke, hvordan de børn kan sove så længe. Jeg finder dog ud af senere at Sam ikke får middagslur. Kun hvis han bliver meget træt og umulig. Josh sover bare meget, fordi han er en baby.”

Jeg kommer rigtig godt ud af det med Sophie, og det er rigtig dejligt. Jeg har slet ikke hjemve, men nu er det heller ikke første gang, at jeg er væk fra mine forældre, så det er ikke noget problem. Sophie spurgte ellers omsorgsfuldt til mig i starten. Men jeg forklarede hende, at jeg havde det fint nok med at være hjemmefra.

Jeg kan mærke, at især Sophie gerne vil have, at jeg falder til. Men jeg har ikke rigtig fået nogen plan over, hvad jeg skal lave. Det får mig til, at føle mig lidt fortabt. Jeg ved ikke om jeg gør for meget eller for lidt. Eller om jeg gør det rigtige.”

Jeg drikker te og ikke kaffe. Men nu er det jo også så almindeligt, at drikke te i Storbritannien, så man synes ikke, at det er mærkeligt, at jeg ikke drikker kaffe. Men én ting, som de synes er sært er, at jeg ikke drikker mælk i teen. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide mælk i teen, men jeg kan bedst lide det uden. Det synes folk generelt er underligt, for alle bruger mælk i teen og i kaffen. Men jeg bruger sukker i teen, så hvis folk spørger, hvordan jeg vil min te, siger jeg ”ingen mælk og to sukker”. Og hvis de ikke spørger, putter de mælk i af sig selv. Jeg har fået min mor til, at sende sødetabletter over til mig, da det sætter sig med alt det sukker.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...