På rejse

Om en ung piges rejse ud i verden med de problemer, som hun har med i bagagen.

Denne historie er skrevet af flere omgange, og er nogle gange blevet redigeret ret meget. Så hvis man finder ting i handlingen, som ikke passer sammen så sig endelig til.

1Likes
0Kommentarer
409Visninger
AA

6. Ballade i hjemmet

Jeg har været i England i tre måneder, og det gik så godt, og lige pludselig går det så galt. Det er næsten lige før jeg ikke fatter, hvad der sker. Flere aftener kom John meget senere hjem fra arbejde end han plejer. Men det har jeg ikke tænkt over var unormal, for jeg har jo ikke været her så længe, og han snakker altid om, at han har overarbejde, og så skal han lige til rugby osv. Men Sophie opdagede en dag helt tilfældigt, at han havde været på kasino med en kollega. Telefonen ringede en aften, og så tog Sophie den, men det eneste hun kunne høre, var en masse støj. På en eller måde kunne hun høre, at det var et kasino, og hun kunne høre John snakke med en anden mand. Hun kommer ind på mit værelse og spørger om jeg er god til, at fløjte. Hun vil have at jeg skal fløjte ned i telefonen. Jeg ved ikke, hvad der sker på det her tidspunkt, så jeg tager mig ikke af det. Men Sophie konfronterede ham med det, og nu er han blevet mopset og er flyttet hjemmefra hen til ham vennen fra kasinoet, og der har han boet i over en uge. Nu var han næsten aldrig hjemme alligevel, så den eneste forandring jeg kan mærke, er at Sophie er ked af det. Der er tit noget familie på besøg eller nogle af Sophies veninder, for at trøste hende. Jeg lister omkring for ikke, at forstyrre, og når vi er alene, prøver jeg at muntrer hende op. Men det lykkedes hvis ikke så godt, for jeg føler mig selv lidt fortabt. Jeg forstår ikke alt hvad der sker omkring mig. Dels fordi, der bliver hvisket, men også fordi det foregår på engelsk. Jeg snakker med Kamilla om det, og hun prøver på, at trøste mig. Hun siger det nok skal ordne sig. Kamilla er ret sorgløs, (og en anelse overfladisk, vil nogen nok sige), og er ikke optaget af mine problemer så længe. Det irriterer mig lidt, for jeg trænger til, at snakke med nogen. En der kan snakke dansk. Men på den anden side, så har jeg aldrig i mit liv haft nogen, jeg har været 100 % fortrolig med, så det er ikke, fordi jeg er forvendt. Så jeg nøjes med, at nyde at have en at pjatte og lave sjov med. ”

 

Sophie havde ellers spurgt om, jeg ville ringe hjem, og snakke med min mor om det, da hun godt kunne se, at jeg var påvirket af det. Jeg ringede hjem, og ville faktisk gerne have snakket med min mor om det, men min mor snakkede bare glad om alt muligt andet. Hun spurgte mig ikke engang, hvordan jeg havde det. Og så kunne jeg ikke få mig selv til, at sige noget.”

 

Patti, min lærer fra sprogkurset, kan mærke på mig, at jeg er ked af noget. Hun hiver mig til side en dag efter undervisningen, og spørger mig, om der er noget galt. Hun spørger, om det er familien, jeg bor hos, der overbebyrder mig med arbejde. Men det gør de joegentligt ikke. Patti siger, at hun ikke har mere tid til at snakke i dag, men om jeg ikke kan komme lidt tidligt den næste morgen, så kan vi snakke sammen. Jeg siger, at jeg kan da se, om det passer med bussen. Hun fortæller, i hvilket lokale hun vil vente på mig. Da 

jeg går, har jeg allerede bestemt, at det ikke ”kommer til”, at passe med bussen. Det lyder måske underligt, at jeg ikke vil snakke med hende, når jeg nu har sådan brug for det. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til hende. Hun er enorm sød og omsorgsfuld, og jeg kan rigtig godt lide hende. Men hun er også meget klog og velformuleret, og jeg bliver så træt ved tanken om, at jeg skal fortælle hende om alle mine problemer på engelsk. Hvorfor er det ikke lige, at hun kan dansk? Det havde været perfekt.”

 

Den næste dag kommer jeg til sædvanlig tid. Jeg er ikke i god tid, men jeg er i klasseværelset, før Patti ankommer. Da hun kommer kigger hun ned på mig og siger med et skuffet udtryk i ansigtet: ”jeg ventede på dig.”

Jeg blev faktisk lidt flov, og fremstammede, at det ikke passede så godt med bussen. De andre kiggede, og jeg skynder mig at holde mund igen. Jeg er faktisk lidt flov over, at jeg skuffede hende. Hun mente det jo godt, men jeg er træt, fordi jeg sover dårligt om natten. Så jeg kan slet ikke overskue, at have lange samtaler om mine problemer. Især ikke på et fremmedsprog, så jeg undgår hende fremover. Hun prøver et par gange, at få fat i mig, men jeg laver smarte undvigemanøvre.”

En dag ringer John, og vil pludselig snakke med Sophie, så hun tager af sted for at drikke kaffe med ham. Hun kommer hjem senere uden John, for at snakke med mig. Han har sagt til Sophie, at han i næsten i et år, ikke har følt sig knyttet til familien, fordi han har arbejdet så meget. Det er blevet værre efter at jeg er flyttet ind, fordi han jaloux over, at jeg er blevet så knyttet til børnene. Så han vil have, at jeg flytter.”

 

Efter at han selv er flyttet hjem igen, siger han til mig, at jeg bare skal tage mig god tid til, at finde et nyt sted. Sophie hjælper mig med at kontakte au pair-bureauet, og en dag siger de til hende, at John har haft ringet, og sagt at hvis de ikke fandt noget inden 14 dage, så sender han mig hjem. Den løgnhals, jeg tager ikke hjem efter 3 måneder i England. Det vil føles, som et nederlag. Hvor er han falsk, og jeg kunne ellers godt lide ham, trods hans underlige sider. Men det viser vel bare, hvor barnlig han er.Jeg har svært ved, at accepterer, at en person, der er så meget ældre end mig, kan være så umoden. Det er svært at forstå.”

Jeg går lidt i panik, og spørger Kamilla, om der ikke er arbejde på hotellet til mig. Men hun kommer tilbage dagen efter og siger, at det er der ikke. Sommerhøjsæsonen er ovre, og der er stadigvæk et stykke tid til, julehøjsæsonen starter. Vi synes ellers begge to, at det kunne være sjovt, at arbejde sammen.”

 

Au pair-bureauet har fået kontakt med en familie i en lille by oppe af Østkysten. Jeg protestere i starten, og siger, at jeg helst vil være i en storby, for jeg vil gerne blive i London, men de siger at de ikke har nogle familier der lige nu. Jeg synes det lyder underligt i så stor en by, og jeg spekulere på i mit stille sind, om det også er noget John har givet ordre på, at de skulle finde en familie uden for London. Det kan være han er bange for, at jeg kommer rendende hele tiden. Eller måske er han bange for, at jeg skal sladre om ham. Han har jo en lederstilling, så han har jo et omdømme at pleje. Ikke at jeg kan finde på det, men John har nogle underlige ideer. Sophie har snakket med familien. De har en anden au pair, som skal til at rejse hjem. Sophie fortæller mig om, hvor godt hun har haft det, og alle de venner hun har haft, og alle de aktiviteter hun deltager i. Det lyder da meget godt alt sammen, men der er altså lidt salgstale over det”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...