Skoven var engang smuk - Døde piger lyver ikke - Konkurrence

Jeg har skrevet denne historie, for at kunne deltage i konkurrence ''Døde piger lyver ikke''
Dette er en historie om et voldtægtsofre. Det er en meget vigtig historie for min side af, da det er noget der er sket for mig, jeg kunne få ud på en god måde.

4Likes
1Kommentarer
158Visninger
AA

1. Skoven var engang smuk

Jeg gik og kiggede på blomsterne der var langs vejkanten. Jeg kunne høre fuglenes smukke sang.

 

Da jeg endelig var kommet ned af den lange snurrede bakke ned til skoven, kiggede jeg hen over søen, og så to svaner flyde rundt med deres små nyfødte børn. Det fik mig til at tænke på min mor, og hvornår hun mon kom hjem for sit såkaldte ''sommerhus''. Jeg vidste godt, at hun boede i et andet hus uden min far. Jeg hørte dem tit skændes om alle mulige ting inde fra mit værelse, og det gjorde mig bekymret for om de skulle skilles. Jeg havde kun været i ''sommerhuset'' en gang, og det var nogle måneder tidligere. Jeg kan huske hun sagde, at jeg også ville få et værelse. Det var hårdt at høre hende sige det, når jeg egentlig godt vidste hvad der foregik, men jeg sagde ikke noget og smilede bare til hende.

 

Jeg kom ud af mine tanker, og fandt mig selv stående ved hegnet rundt om søen. Svanerne var forsvundet, og det var ved at blive lidt skyet. Jeg gik hen imod en bænk som stod på den parkeringspladsen. Parkeringspladsen var tom, og der var ikke andet end et lille rødt skur, nogle få bunker af jord og nogle bænke man kunne sidde på. Jeg satte mig på bænken, og op imod huset på den anden side af søen. Jeg havde altid undret mig over om der mon boede nogle, for det så virkelig slidt og gammelt ud, og det lignede ikke der var nogle møbler.

 

En bil kørte ind på parkeringspladsen, og jeg vendte mig om for at se, om det kunne være nogle jeg kendte. En ung mand stod ud af bilen. Han havde kort sort hår, og en lidt tyk kropsbygning. Han smækkede døren i, og gik lidt forvirret rundt om sin bil. Pludselig kiggede han hen på mig, og jeg vendte hurtig mit hoved væk fra ham. Jeg kunne mærke at jeg blev lidt nervøs, og mit hjerte begyndte at slå hurtigere end før. Jeg så nogle ænder på søen, og tænkte ikke længere på den unge mand.

 

Jeg havde aldrig set ænder i søen før, så de var nok fløjet herhen, måske for at få mad. Min blære begyndte at presse sig på, og jeg tænkte ikke på andet end at skynde mig på toilet. Jeg vendte mit hoved om mod den unge mand som stod og røg, imens han kiggede lidt rundt. Jeg havde ikke lyst til at gå ind på toilet i det skur. Jeg havde altid været af vide at det var et rimelig klamt toilet, men min blære pressede sig mere på jo mere jeg tænkte over at skulle tisse. Så jeg besluttede mig for at rejse mig op, og gå derhen bare for lige at tjekke ud om det var godt nok. Jeg gik og sparkede til nogle sten der lå i gruset, og prøvede at undgå øjenkontakt med den unge mand.

 

Da jeg kom hen til toilet kiggede jeg op, og åbnede døren. Toilet var ikke så slemt som jeg havde troet. Væggene var røde med en masse tekst som folk havde skrevet. Jeg havde aldrig forstået hvorfor folk skriver på væggene på toiletter, men det må de vel selv om.

 

Jeg kunne høre gruset, og et svagt åndedræt komme bagfra, og jeg kunne mærke min puls i min hals. Den unge mand greb fat i mine arme og skubbede mig blidt ind på toilet, og låste døren efter sig.

 

Først bad jeg ham stille om at lukke mig ud, og han nægtet. Han kom tættere hen til mig, og jeg var så bange. Er det nu jeg skal dø? Han tog hårdt fat i min venstre arm, og hev bukserne ned på mig. Jeg prøvede at slippe fri med alt min kræft, men han var alt for stærk.

 

Han sagde, at hvis jeg gjorde modstand ville han gøre mig ondt. Men jeg blev ved med at gøre modstand, for det havde jeg lært da jeg var yngre. Han hev sine bukser ned med sin venstre arm, og tog fat om hele min krop og lænede mig forover. Han holdt mig fat med begge sine hænder. Jeg begyndte at græde, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvis jeg begyndte at skrige ville ingen hører mig, og han ville bare gøre mig ondt.

 

Jeg havde ikke andre tanker end; Hjælp mig Gud.

 

 

Han stak sin tissemand ind i mig, og det gjorde så frygteligt ondt. Han blev ved, og jeg begyndte at skrige og gøre så meget modstand som jeg overhovedet kunne. Han kradsede mig på ryggen, og råbte at jeg skulle holde min kæft. Jeg gik i chok, da hans kradsen gjorde så ondt. Jeg hulkede tre gange, om han ikke nok bare ville stoppe. Han vendte mig om, og tog kvælertag på mig, og sagde med en skræmmende stemme, at han ville stoppe nu, og jeg ikke skulle sige det til nogen, for ellers ville han komme og dræbe hele min familie. Han gav slip og lod mig falde til jorden. Jeg var i chok. Det gjorde ondt i hele min krop, og mit hjerte hamrede derud ad. Han trak sine bukser op, og så gik han bare. 

 

Jeg blev hulkende siddende, og lyttet til hvornår hans bil kørte væk. Der gik ikke andet end 40 sekunder fra da han gik, til bilen var væk. Jeg rejste mig hurtig op, og trak mine bukser op og begyndte at løbe hjem. Jeg løb alt hvad jeg overhovedet kunne hjem til min far. 

 

Jeg fortalt ham ingenting.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...