Ella

3. verdenskrig er begyndt, og Ella er nu blevet ansat i tjeneste for Rusland. Hun er langt hjemmefra, og problemer danner sig hurtigt. Krigen kommer tættere og tættere på hendes hjemland, og før hun får set sig om, sker det der ikke må ske.

1Likes
0Kommentarer
223Visninger
AA

5. Velkommen til restaurant Dizé



Regnen siler ned, men min røde regnjakke med hætte holder mig tør. Jeg løber over gaden, og står nu foran en stor, gammeldags, gul bygning. Restaurant Dizé står der på et stort skilt ovenover den store dobbeltdør lavet af mahogni. Jeg skubber til den store trædør, og den går let op. Ind træder jeg, dryppende vand fra min regnjakke falder på deres fine lyse gulvtæppe. Jeg tager min regnjakke af, og hænger den på en stumtjener, der står ved siden af døren. En smilende, gråhåret mand kommer ud af en dør med tonede ruder. Han studerer mig kort og siger så, “you must be Ella Kruse right?” Jeg nikker, og han rækker mig hånden. Vi giver hånd, og derefter finder jeg min seddel frem, jeg skrev på blokken. Jeg rækker ham den, med kolde, rystende hænder. Han tager imod den, og fører mig videre ind i restauranten. De åbner om godt 3 timer, så personalet er ved at putte dug, service og pynt på bordene.

 

*

 

Den gamle, gråhårede mand ved navn Ivan har vist mig rundt i godt en time, forklaret mig hvordan det hele foregår, og vist mig mine uniformer, hvilket næsten kun består af selskabskjoler. Jeg skal allerede spille om en halv time, og det er med stort besvær, at jeg er ved at få styr på sangene. Nodehæfet er skrevet på russisk, sangene er ikke for nybegyndere. Ivan har bedt mig om at gå alle sangene igennem, og være klar til at spille dem når restauranten åbner, men jeg tror nu at jeg kommer til at spille nogle af mine egne sange. Jeg sidder og klimprer løs på klaveret, prøver på at lære sangene, min venstre hånd gør stadig en smule ondt efter Major Bendlin. Jeg kigger op og et lille stød går igennem mig, da Ivan står lige ved siden af mig. Mit hjerte banker en smule hurtigere, jeg havde slet ikke set ham. “Ella vær venlig at følge med Kirill, han vil vise dig hen til din garderobe”. Ved siden af Ivan står en ung mand, meget bleg i huden, vi får øjenkontakt, og et lille skævt smil viser sig på hans læber. Jeg smiler tilbage, og rejser mig så, giver ham hånden, han fortæller, at han er Kirill og arbejder her som tjener. Jeg følger med ham, og vi ender i en stor garderobe, hvor der både hænger jakkesæt og en masse kjoler. Der er kjoler i alle størrelser, farver og længder, dog er mange af jakkesættene ens. Jeg gætter på, det er til tjenerne. Kirril står selv i et jakkesæt, magen til dem der hænger på stativerne. Jakkesættet klæder ham, det sidder godt på ham, og det får ham til at se meget elegant og fornem ud. Han kører en hånd igennem hans mørke store hår.  

 

Der er ikke lang tid til at Dizé åbner, og jeg har endelig fundet en kjole. Jeg betragter den spinkle tynde pige i det store spejl med en yndig guldramme. Den mørkerøde lange kjole, smyger sig ned over min spinkle krop. Jeg drejer rundt, og der er ikke mange former at få øje på. Jeg er meget bleg i forhold til kjolen og mit sorte hår. De ansatte skal have sat håret op, men mit hår går ikke til mere end lidt over skulderen. Mit pandehår er blevet ret langt, og dækker for mine øjenbryn. Jeg har fået en rød læbestift på, og lidt øjenmakeup. Jeg er normalt ikke glad for makeup, men det er et krav her på Dizé. Kirril kommer ind, efter jeg har skiftet. Han kigger kort på min kjole, og derefter på mig. Et smil titter frem fra hans læber, og hans øjne hviler i mine. “De skal spille for en stor forsamling her til aften Miss Kruse, bare så de er forberedt” siger han med stor besvær. Jeg smiler af hans forsøg på at snakke engelsk, men jeg forstår ham og nikker. Han går med mig ud i den store sal, hvor folk så småt er begyndt at strømme ind. Jeg sætter mig ned ved det mørke flygel, og går det slidte nodehæftet igennem en sidste gang. Derefter begynder mine blege tynde fingre at danse over de hvide og sorte tangenter, dybe og lyse dejlige toner strømmer ud fra klaveret. Jeg nyder det i fulde drag, det er noget tid siden jeg sidst har spillet. Jeg har ikke haft muligheden, siden vi blev invaderet i Bialystok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...