Josef

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2017
  • Opdateret: 18 apr. 2017
  • Status: Færdig
Til skrive konkurrencen om perfektion: "Hvem vil du foretrække, de ser. Dig eller den pige, du lader som om, du er?" 'Josef' er en novelle om et fortiet tabuemne. Historien drejer sig om at bryde op med normen. At turde stå ved sig selv, selvom forvirringer og følelser kan kommer i klemme på vejen mod den identitet, man udvikler og finder ud af som ung.

1Likes
0Kommentarer
96Visninger
AA

1. Kapitel

Josef

Rystende fører jeg saksen op til hovedet. Mine øjne glider over på billedet af min far, derefter på spejlbilledet på væggen. Jeg glipper med øjnene. Det har fyldt, så længe jeg kan huske, og det er en gnavende smerte. Jeg har overvejet det længe. Skal jeg gøre det? Det var egentlig i skolen, jeg var blevet ophidset. Ophidset og flov. Jeg havde stået under bruseren og ladet det lunkne vand løbe ned ad mig. Jeg brød mig ikke om idræt, fordi det betød jeg skulle have tøjet af, iblandt pigerne. Det var ikke der jeg hørte til. Nogle af dem havde sat musik på, og det rungede i rummet. Jeg lod blikket glide ned ad mig selv og mærkede en sten falde ned i maven. Jeg så helt forkert ud. Det var ikke sådan min krop skulle være. To fødder trådte ind i mit synsfelt og afledte mine tanker fra min egen krop. Ud af øjenkrogen kunne jeg se hende. Søde Johanne. Mine kinder blussede, og jeg turde ikke vende hovedet af frygt for, hun ville opdage mig. Pigen kom hen ad det kolde stengulv. Jeg kunne ikke lade være med at kigge. Hun vendte hovedet, og jeg skyndte mig at kigge ned i gulvet. En brændende følelse skød vej gennem kroppen til mine kinder. Jeg var helt forkert. Tænk at jeg kunne finde på at belure pigerne. Men det var ikke det, jeg skammede mig over. Det var min krop. Jeg var født i et helt forkert hylster, som ikke passede til min rigtige kønsidentitet. Fuld af skam havde jeg taget tøj på og var gået. Resten af dagen snakkede jeg ikke med pigerne, og da klokken endelig ringede, havde jeg revet tasken af stolen og skyndt mig hjem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...