Lucy

Breve fra Lucy

0Likes
0Kommentarer
242Visninger
AA

3. Lucy på job

Kære Maja!

Nu har jeg været på mit nye arbejde et stykke tid, og jeg synes, at jeg er faldet godt til. Jeg har jo også været her før i en kortere periode, så jeg kender jo firmaet. Det er jo en lidt større virksomhed, så vi er jo vores egen afdeling.

Vi har det sjovt i grafisk afdeling. Jeg kommer godt ud af det med mine kollegaer; også med min chef. Vi har et fodboldbord stående, og mig og chefen (Henrik hedder han) spiller på det engang imellem. Jeg vinder altid. 

Han siger, at han når han vinder en dag, så gider han ikke spille mere, for så kan han sige, at han vandt den sidste gang.

Inden du spørger, om der er noget imellem os, så vil jeg bare sige, at han er homoseksuel. 

Hane er lille og tæt af bygning, vildt afbleget hår, og flagrende tøj. Han er ret excentrisk. Men der er der jo mange i vores branche der er.

Jeg elsker jo at lave mad, så jeg er også begyndt, at tage kage med engang imellem. De andre driller mig med, at det er den eneste grund til, at de beholder mig. Men hvad fanden, så længe jeg har et job. Haha!!

Vi har haft en ny pige i vores afdeling, som er holdt igen. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men det har gjort mig lidt ked af det.

Hun hedder Anna, og hun var nyuddannet, da hun startede, og lige flyttet til Aarhus. Hun virkede så fortabt, og det kan jeg huske fra mig selv, da jeg lige var flyttet til Aarhus.

Dengang havde jeg nogle rigtige gode naboer (et kærestepar), som hjalp mig med at falde til. Vi begyndte, at spise middag hos hinanden, og andre sjove ting. De er gift og er flyttet i hus nu, men jeg er stadigvæk gode venner med dem.

Jeg syntes, at jeg ville hjælpe Anna, så jeg forsøgte, at komme ind på livet af hende. Snakke med hende, og spørge til, hvordan det gik. Men det var ikke let, for hun virkede så genert, og kom kun med korte svar, på mine spørgsmål.

Så en dag i middagspausen, kommer vi tilfældigvis til, at sidde ved siden af hinanden i kantinen.

”Hvad skal du lave i weekenden?” spørger jeg hende om.

”Det ved jeg ikke rigtig” mumler hun

”Du vil måske med i biografen lørdag aften? Hvis du har lyst” spørger jeg hende.

”Jeg ved ikke rigtig………” mumler hun.

”Du skal måske noget andet?” svarede jeg. Og jeg kom vist til, at lyde lidt spids, da jeg faktisk følte jeg mig lidt afvist, og det har jeg det ikke godt med. Især ikke, når jeg bare prøver, at være flink. Men jeg fortrød det faktisk.

Især da Anna fik tårer i øjnene, rejste sig op og gik.

Da jeg kom tilbage til kontoret, var Anna der ikke. Da hun kom, kunne man se, at hun havde grædt.

Jeg forstod ikke, hvorfor hun var blevet så oprevet, men jeg gik over og gav hende en undskyldning, hvis jeg havde sagt noget, der gjorde hende ked af det. Hvis hun ikke gad hænge ud med mig, var det også okay. Og så satte jeg mig på min plads igen. Man kan ligeså godt få det ud, ikke?

Dagen efter kom Anna godt nok på arbejde, men hun var inde og snakke med Henrik. Til frokost gik hun ikke med i kantinen, og efter frokost var hun væk.

Hun havde lagt en seddel på mit skrivebord, hvor hun forklarede, at hendes opførsel ikke havde med mig at gøre. Hun kunne faktisk gode lide mig. Hun havde det svært i sit privatliv, og havde sagt sit job op, fordi hun skulle have styr på nogle ting.

Hun havde da netop brug for en ven, hvis hun havde det svært. Nå, men skidt nu med det.

Der begyndte at gå rygter om, at Anna var vokset op hos Jehovas Vidner, men var blevet udstødt, men det er kun rygter. Og hvor excentrisk Henrik end er, så sladrer han ikke.

Kærlig hilsen

Lucy

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...