Når man mister sig selv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2017
  • Opdateret: 17 apr. 2017
  • Status: Igang
Hvad gør man ikke for at være perfekt? Hvis du spørg 16-årige Cecilia, ville svaret være simpelt: Alt.

3Likes
4Kommentarer
123Visninger
AA

1. Hvornår bliver det for meget?

Hvor langt vil man gå for at blive perfekt? Hvor langt vil man gå for at blive den alle gerne vil være? Det var nogen spørgsmål jeg skulle have spurgt mig selv om, for længe siden. Nu sad jeg her. Jeg havde mistet mig selv. Ændret alt, der var mig. Hvem var jeg nu? Når jeg kiggede i spejlet, kunne jeg ikke genkende mig selv. Det skræmte mig, at jeg ikke stoppede for længe siden. Alle troede jeg var en anden. Men man kunne ikke bebrejde dem. Det var min egen skyld. Det var mig der ville være en anden. Mig der ikke troede jeg var god som jeg var. Jeg ville bare være populær. Perfekt. Og jeg troede den eneste måde, var at ændre mig. Hvordan kunne jeg være så dum? 

 

Det hele startede med ensomheden. Dermed ikke sagt at jeg ingen venner havde, for det havde jeg. Eller jeg havde én. Men behøver man i grunden flere? Det var hvad jeg troede. Det var hvad der startede det hele. Jeg begyndte at efterligne de populære piger. Farvede mit hår når de gjorde. Købte det samme tøj, og snakkede som dem.

Jeg mistede min eneste ven. Hun mente jeg var falsk. Men kunne man bebrejde hende? For det var jeg. Jeg følte mig ikke længere som mig selv. Om natten lå jeg vågen og overvejede, hvordan jeg kunne blive bedre. Hvordan jeg kunne fjerne mine fejl. Sagt på en anden måde: Hvordan jeg kunne være en anden end mig selv. Og med tiden hjalp det. De populære piger begyndte at lægge mærke til mig. Sagde hej til mig på gangene. Små ting, der gav mig lyst til at ændre mig endnu mere. Og det gjorde jeg. Jeg begyndte at krølle mit hår, og gå i stilleter. 

Det virkede som jeg havde håbet, og de inviterede mig hen til deres bord. Her snakkede vi i evigheder om make-up og tøj. Ting jeg ikke kunne være mere ligeglad med. Men jeg vidste, at den perfekte pige gik op i hvordan hun så ud. Så det gjorde jeg. 

To uger var gået, og jeg overvejede at stoppe det hele. Opføre mig som mig selv. Men så vidste jeg, at jeg ville blive smidt ud af gruppen. Og hvem havde jeg så? Ingen. Så jeg blev ved. Blev ved med at være en anden. Og langsomt glemte jeg mig selv. Alt jeg fokuserede på, var hvordan jeg blev mere perfekt. Jeg troede, at hvis jeg opnåede hvad jeg ønskede, ville alt blive godt. Hvis jeg blev perfekt, ville alle elske mig. Gud hvor var jeg dum.

 

Det er uge fem i projekt perfekt. Jeg er begyndt at synes om samtalerne i kantinen. Hvad var der galt med mig? Det var som om jeg havde glemt, hvad jeg normalt ville have tænkt. glemt mig selv. Men pigerne lagde mærke til mig. Det var alt jeg ønskede. Drengene var endda begyndt at snakke med mig. Jeg vidste det ikke var mig, men jeg blev ved. Blev ved med at være en anden. 

Hver dag når jeg kom hjem, ville jeg sige til mig selv, at det var det rigtigt jeg gjorde. At det var godt at være perfekt. Der var ingen der vidste hvem jeg i virkeligheden var, så jeg tænkte, at jeg med tiden troede på det. Troede på at det her var mig. At jeg ville stoppe med at føle mig falsk. 

Og jeg opnåede det. Troede jeg. Pludseligt begyndte folk at ignorere mig igen. Jeg forstod ikke hvad jeg havde gjort galt. Jeg lå søvnløs og prøvede at regne ud hvad jeg havde gjort. Hvad der manglede at blive perfekt. Men jeg fandt aldrig ud af det.

Jeg gav op. Ønskede kun at blive mig selv. Der var kun et problem. Jeg havde været en anden så længe, at jeg ikke kunne huske hvem jeg plejede at være. Hvad jeg plejede at synes. Hvordan kan man gå så langt, at man mister sig selv? Det spørg jeg mig selv om hver eneste dag. Hver gang jeg ser mig selv i spejlet og ser en anden. Hvad var det jeg prøvede at bevise? Hvorfor skulle jeg være perfekt? Hvad var der galt med mig? 

Med tiden, fandt jeg ud af, at perfekt ikke er så perfekt som man tror. Ingen er perfekte. Uanset hvor meget du prøver, og med tiden vil folk se hvor falsk du er. Tro mig

 

Jeg lærte det på den hårde måde....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...