Endnu en kærlighedshistorie

En lidt anderledes kærlighedshistorie.

0Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

12. Susan besøger Kurt

Susan gik op af havegangen mod Kurts hus. Hun håbede ikke at hun gjorde ham alt for ulykkelig, for han var en ret sød mand. Det var ret godt vejr den dag, og fordøren stod åben, så Susan smuttede indenfor uden at ringe på. Hun havde jo været der før, så hun følte sig ikke helt fremmed. Hun regnede med at Kurt nok sad i køkkenet. Kate sagde, at opholdte sig mest i køkkenet, når han var alene, men i dag var han ikke ude i køkkenet. Han var heller ikke i stuen. Hun kiggede ud af vinduet mod baghaven, men der var han heller ikke at se. Hun gik op af trappen til 1. sal, hvor der bl.a. var soveværelser og gæsteværelse. Den del af huset havde hun alligevel ikke set, så det var jo fint, tænkte hun. Kurt havde, distræt som han var, glemt at vise hende rundt de par gange hun havde været der. Hun åbnede, den første dør hun kom til og blev så stående målløs . ”Det må så være Kurts soveværelse,” tænkte Susan. Kurt lå i hvert fald i sengen med en fremmed dame.

Susan stod først som lammet, så blev hun dybrød i hovedet, og så vendte hun sig om og styrtede ned af trappen, ud af døren og ned af havegangen mod sin bil. Hun hørte Kurt kalde på hende bagved hende, men hun tænkte kun på, at komme væk, så hun kunne komme hjem og skamme sig. Da hun sad i bilen, var hun så forfjamsket, at hun fumlede for meget med nøglerne, så hun ikke kunne få bilen startet. Kurt kom flagrende ud af døren, med tøjet slaskende om sig. Hun opgav, af starte bilen, og ventede på, at Kurt skulle komme ned til hende. ”Det er jeg virkelig ked af, du skulle overvære, Susan” pustede Kurt, da han kom hen til bilen. Hun havde rullet vinduet ned, så de kunne snakke sammen. ”Det gør ikke noget” svarede hun, og pillede ved nøglerne, for ikke at behøve, at kigge på Kurt ”det er da godt, du har fået en veninde. Jeg tror Kate er bekymret for, om du er ensom” ”ja, jeg tænkte også selv, at jeg nok måtte ud og møde nogle mennesker, så jeg er begyndt at gå til nogle af de her ”enkeballer”. Det er også der jeg har mødt Annie, ja, det hedder hun.” ”Nå, men jeg ville faktisk også bare hilse på, fordi jeg var i nærheden” løj Susan, ”men vi ses nok en anden gang.” ”ja, hej med dig, Susan.”

Susan kunne ikke lade være med, at more sig over det der var sket. Da hun var kommet over skammen, kunne hun godt se det sjove i episoden. Og så var hun lettet. Det kunne godt have blevet et problem, hvis hendes ”svigerfar”, var blevet ved med, at være lun på hende. Hun ville fortælle

Kate, at alt var i orden, med hendes far, men hun måtte nok hellere holde resten for sig selv. Et stykke tid i hvert fald.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...