Endnu en kærlighedshistorie

En lidt anderledes kærlighedshistorie.

0Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

13. Spionage

Peter havde været inde i baren nogle gange, mest i weekenderne. Han havde holdt lav profil, og havde undgået hende bartenderen, som han havde snakket med. Der var da heldigvis andre bartenderen, og han havde sørget for at blive betjent af dem. Han troede endda ikke, at hun havde lagt særligt mærke til ham i vrimlen. Hun havde i hvert fald ikke snakket til ham. Hendes bedårende kæreste havde ikke været derinde endnu, når han havde været der. Men han havde været tålmodig og i aften var han heldig. Han havde ikke rigtig bestemt sig for, hvad han skulle gøre, når hun endelig kom, så han satte sig bare nede i et hjørne, og holdte lidt øje med hende. Han havde håbet, at hun havde sat sig ved et bord, så han måske kunne have sat sig hen til hende. Men det gjorde hun ikke. Hun blev hængende oppe i baren og snakkede med den mørkhårede bartender. Hun pjattede også lidt med de andre bartendere og grinede, og Peter følte han kunne sidde for evigt, og se og høre på hende. På et tidspunkt kom der en ung mand, hen til hans bord. Han var helt klart bøsse, bare den måde han stod og hang i hofterne og flagrede med hænderne. ”Sidder du her helt alene?” kvidrede han. ”Jeg venter på nogen” svarede Peter afvisende. ”Du må godt sidde ved vores bord, indtil de kommer” fortsatte bøssen ufortrødent og pegede over på et bord, der var tættere på baren, hvor der sad nogle andre fyre. ”Okay, det vil jeg gerne” svarede Peter mere venligt. Da han nu kom til, at sidde tættere på baren, kunne han faktisk også høre, hvad den blonde skønhed sagde til dem, hun snakkede med. Bordene i baren var heldigvis delt op i båse, så han sad uden at blive set. Nu vidste hun jo ikke, hvem han var, men det kunne være bartenderen fik øje på ham. På et tidspunkt kom bartenderen ud og satte sig på en barstol ved siden af blondinen, og han hørte, at de snakkede om bartenderens mor, og moster eller faster, han havde ikke hørt, så godt efter på det tidspunkt.. Men pludseligt begyndte, de at diskutere, hvem af dem de skulle gå hjem til, og sove hos om natten. En af fyrene ved bordet begyndte, at snakke til ham, så han ikke helt hørte hvad det endte med, men han mente det endte med, at blive hjemme hos blondinen. ”Hvis jeg følger efter dem, kan jeg finde ud af hvor hun bor” tænkte han glad. Det havde været en rigtig god aften for ham. De to kvinder rejste sig kort efter, for at gå. ”Det ser ud til, at jeg er blevet brændt af, så jeg tror jeg løber igen” sagde han til fyrene ved bordet, og smuttede ud af døren. Nu, håbede han ikke, at de kørte væk i bil eller taxa, men på det punkt, var han heldig igen, for de begyndte at slentre hen af gaden, med armene om hinanden. De var så optaget af hinanden, at de slet ikke lagde mærke til, at han fulgte efter dem. De gik ind i en opgang, og han havde tilfældigvis en kuglepen på sig, så han noterede husnummeret og gaden på hånden. Han stod bag ved et træ, og så at de gik ind, og lidt efter kom der lys i et vindue, på 3.sal, og han så de to kvinder oppe i vinduet. Så vidste han også hvilken etage hun boede på. Han smuttede hen og tog i hoveddøren, og havde sådan set regnet med, at den var låst, men det var åbentbart ikke en af den slags hoveddøre, der låste af sig selv. Så han listede op, for at se på døren, hvad hun hed. Susan K. Pedersen stod der på døren. ”Min prinsesse hedder Susan.” tænkte han lykkelig. Da han kom ned på gaden igen kiggede han op mod vinduerne, der var stadigvæk lys, men gardinerne var blevet trukket for. Han fløj hjem, som på en lyserød sky.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...