Endnu en kærlighedshistorie

En lidt anderledes kærlighedshistorie.

0Likes
0Kommentarer
299Visninger
AA

2. Kates nye kæreste

”Det er bare mig”, råbte Kate, da hun låste sig ind i entréen i Kurts hus. Hun havde en nøgle, så hun kunne gå lige ind. Hun fandt sin far ude i køkkenet, hvor han drak en kop kaffe over avisen. Hans ansigt lyste op, da han så hende.

”Hej Skat! Tag en kop kaffe.”

Hun satte ned over ham, med den kop kaffe hun lige havde taget.

”Far, der er noget jeg må fortælle dig, jeg er lige ved at sprænges af glæde”.

”Hvad er det, Skat? Har de ansat dig som elev i butikken, det var altid noget, så kan du komme i............”

”Far, jeg har fået en kæreste” afbrød Kate utålmodig.

”Nå, det var da dejligt, det var også på tide, hvad hedder han så?”

”Han hedder Susan”

Kurt spyttede en mundfuld kaffe ud over avisen, hvorefter han rømmede sig og rettede på brillerne.

”Okay”, sagde han så noget forfjamsket. ”Den slags forhold er jo også meget moderne lige for tiden.”

”Det er ikke noget med mode at gøre, det er sådan jeg er, og jeg holder meget af Susan”

”Fint, fint, godt så! Fortæl mig så lidt om hende........Susan.”

”Hun er helt vild sød. Jeg mødte hende på en bar for homoseksuelle, hvor hun er bestyrer, og hvor hun også arbejder, som bartender. Nå, men hun ser altså helt vild godt ud, du ved. Slank og med langt mørkt hår, og grønne øjne og smart i tøjet, faktisk er hun rigtig smuk. Hun er 38, og hun holder sig enormt godt, man skulle tro hun var 25, og så er hun SÅ god, at snakke med, og hun hører virkelig efter, hvad man siger” Kate kvidrede videre uden at opdage, at Kurt igen var ved, at få kaffen galt i halsen over, at høre alderen på sin nye ”svigerdatter”.

”Hun lyder da vældig flink, men er hun ikke en anelse for gammel til dig, hun kunne jo næsten være din mor.” Kurt var rystet, faktisk lød det også, som om hun lignede Kates mor, for hun var også mørkhåret. Hans datter kom sammen med en ældre kvinde. Det var næsten mere end han kunne klare på en dag, og så på en højhellig søndag.

”hvad mener du med det?” snappede Kate. Hun satte sig til at surmule, som altid, når nogen (og i særdeleshed Kurt) sagde hende imod.

”Nå, jeg mente det jo ikke på den måde,” udglattede Kurt ”du kunne jo også tage hende med hjem til kaffe næste søndag, så kunne jeg jo møde hende.” Kate tøede lidt op igen.

”Okay, jeg ved du vil kunne lide hende, far.”

”Må jeg spørge om noget?” spurgte Kurt forsigtig. ”hvornår har du fundet ud af, at du var sådan …anderledes, og hvorfor har du ikke fortalt mig om det før?”

Kate tænkte sig om.”Det ved jeg ikke, det er vel bare gået op for mig lidt efter lidt, og nu har vi jo aldrig været så gode til at snakke om den slags, men det var vel også derfor jeg gik ind på den bar. Men nu ved du det.”

Det var rigtigt, at de ikke var gode til at snakke om den slags, Kurt huskede med gru, da Kate kom i puberteten, og han skulle fortælle hende om blomsterne og bierne. Han havde rødmet og stammet konstant, og det var gået helt i fisk, og Kate var også blevet pinlig berørt, og havde fået et hysterisk anfald. Så det var endt med, at han købt en bog til hende om emnet i stedet for, og havde lagt den på hendes natbord i alt fredelighed.

”Ja, nu ved jeg det” mumlede han.

Derefter skiftede de emne, og snakkede ikke om det, resten af dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...