Endnu en kærlighedshistorie

En lidt anderledes kærlighedshistorie.

0Likes
0Kommentarer
341Visninger
AA

5. Kaffe hos Kurt

Ugen gik og det blev søndag igen. Kurt gik og dækkede kaffebordet. Han havde taget en hvid skjorte på, og spekulerede på om han skulle have taget et slips på, men mente alligevel, at det ville være i overkanten. Han havde barberet sig, og forsøgt at rede sit viltre hår uden større held. Han var nu færdig med at dække bord, og kiggede tilfreds på det. Der var servietter på tallerkenerne, og der stod en buket blomster, som han havde plukket i haven. Han havde bagt i løbet af ugen (nød havde lært ham, at lave mad). Nu skulle Kate ikke komme og sige, at han ikke tog ordentligt imod sine gæster. Han kiggede på uret, klokken var 10 minutter i 15.00, så nu kunne de være der, hvornår det skulle være. Han var nervøs, og spekulerede på, hvad han skulle sige til Susan, når han hilste på hende. ”Velkommen i familien” var vist ikke passende endnu, han smilede lidt. ”Velkommen til mit ydmyge hjem”, han grinede for sig selv, måske skulle han nøjes med at sige ”velkommen.”

Kurt hørte en bil i indkørslen, og kiggede ud af vinduet. Det måtte være Susan, der havde bil. Kate stod ud af passagersiden, og en gudinde (i Kurts øjne i hvert fald), stod ud fra førersædet. Susan var lige så henrivende, som Kate havde sagt, selvom Kurt havde troet, det var Kates sædvanlige sans for overdrivelse, der havde taget over. Hendes mørke lange hår hang løst, og hun havde stramme cowboybukser på, med svaj forneden, og en ligeså stram bluse, så man kunne se hendes slanke veldrejede figur. Hun var gennemført smart ned til mindste detalje. Kurt rettede fortvivlet på sine uregerlige lokker, inden han åbnede døren, for at tage imod dem. Kate og Susan kom af havegangen med armene om hinanden. Kurt synes de lignede to slyngveninder, og havde svært ved at forstå, at de var mere end det.

”Velkommen” fremstammede Kurt, da han gav Susan hånden. De gik ind og satte sig, og efter et stykke tid slappede Kurt lidt af, men han kunne ikke lade være med, at lure ud af øjenkrogen på Susan, og på et tidspunkt, da hun var gået på toilet spurgte Kate ”nå, hvad synes du så om hende? Er hun ikke dejlig? ” Kurt åndede lettet op, så havde åbenbart ikke vist sin betagelse af hende ”jo, jo, hun virker, som en rigtig sød pige” sagde Kurt, og gned sig i hænderne. ”Det vidste jeg du ville synes” sagde Kate glad. Da Susan kom tilbage spurgte Kurt ”hvor lang tid har I egentligt kendt hinanden?” ”nå, kun et par måneder, men det føltes, som en evighed, ikke Kate?” ”jo, det føltes, som om vi har kendt hinanden altid.” Resten af dagen af dagen gik fin, og Kurt brillerede ved at berette om, hvordan man plantede roser om, og andre nyttige ting om havearbejde.

Da pigerne var ved at gå, var det Kates tur, til at skulle på toilettet. Det gav Kurt en lejlighed til at snakke med Susan lidt alene. Han tænkte så det knagede over hvad han skulle sige, og det første han kunne komme i tanke om, mens han skulede ned i hendes kavalergang, var en middagsinvitation, og inden han kunne nå, at tænke sig om, røg det ud af ham ” hvad med middag en aften?” ”det var da en god ide” sagde Susan glad ”hvornår skal det være?”

”Det må vi snakke nærmere om” sagde Kurt ivrigt og rødmede, glædeligt overrasket over, at have fået et ja. Da Kate kom ud fra toilettet, sagde Susan ”din far har lige inviteret os til middag en

aften”. Kate blev glad indeni. Så var hendes gamle far alligevel ved, at tø lidt op. ”Det lyder, da fint” sagde hun ”så ses vi far, jeg ringer!” ”Ja, hej med jer!” Kurt var forvirret. Invitationen havde kun gjaldt Susan.

Da de gik ned af havegangen, hørte Kurt, Susan sige til Kate, at hun vel nok havde en sød far, og imens kiggede Kurt længselsfuldt efter Susan bagdel, der vippede op og ned. Kurt var forelsket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...