Endnu en kærlighedshistorie

En lidt anderledes kærlighedshistorie.

0Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

1. Indledning

Kate cyklede af sted. Det var søndag og forår, og hun havde den lune vind i ansigtet. Hun var på vej hjem, for at besøge sin far. Hun havde nyheder, hun skulle fortælle ham. Nyheder som de fleste forældre ville hidse sig op over, men Kate var ikke nervøs. Hendes far tog alting med knusende ro. Han skældte sjældent ud, og kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Faktisk var han lidt en nørd, og levede lidt i sin egen verden. Temmelig meget distræt var han også.

Kate var 24 år og enebarn. Hun var meget rastløs, så derfor havde hun ikke fået en uddannelse endnu. Hun kunne simpelthen ikke bestemme sig for, hvad hun ville. Hun følte hun var nød til, at afprøve alt, for at være sikker på, at hun gjorde det rigtige, med hendes liv, og fandt hendes rette hylde. Hun havde haft et hav af forskellige jobs, og været på kurser, plus at hun havde været ude og rejse med en veninde i Østen i et halvt år, og hun havde været på sprogkursus i England. Lige i øjeblikket arbejdede hun i en blomsterforretning, som altmuligpige, og hun var SIKKER på, at blomsterbinding lige måtte være hende. Hendes chef havde lovet hende en læreplads, hvis de var tilfreds med hende og omvendt, og Kate var faktisk rigtig glad for sit arbejde. Hendes far havde også altid været glad for blomster og havearbejde, så det var nok der hun havde interessen fra.

Kate boede i en etværelses lejlighed, da det var det eneste hun havde råd til på det tidspunkt, men det passede hende også fint, da det gav hende en følelse af frihed ikke, at være bundet til noget større. Så kunne hun hurtigt flytte, hvis der skulle dukke noget spændende op et andet sted.

Kate var lyshåret og spinkel, og kunne godt virke meget umoden af sin alder (folk troede også tit, at hun var meget yngre end hun var), men hun var altid glad og udadvendt, og kunne sno enhver om sin lillefinger. Hendes far var ingen undtagelse, der var faktisk ingenting den pige kunne gøre galt i hans øjne. Han var ”skilt” fra hendes mor, som havde været 60´er hippie, og aldrig rigtig var kommet over det. Hun var taget til Colombia, for at finde sig selv, plukke økologiske kaffebønner og ryge tjald, med nogle gamle veninder hun havde boet i kollektiv med. Det skete da Kate var 5 år gammel, og hendes mor var ikke vendt hjem siden, men der kom dog et brev med uregelmæssige mellemrum et eller andet sted fra i verden. Kate havde tit drømt om, at hun kom hjem igen, og da hun blev større og det ikke så ud til at ske, ville hun gerne have rejst ud for, at finde hende, men havde ikke rigtig haft modet. Hun havde en drøm om, hvordan hendes mor ville være, og det kunne være hun blev skuffet, var hun bange for. Kurt som var dette rolige gemyt, havde faktisk også haft svært ved, at følge med Kates mors tempo. Så det var egentligt godt for ham, at hun var rejst, selv

om han nok ikke selv var klar over det faktum. Han havde især i starten følt sig meget svigtet, men var efterhånden kommet over det. Kates mor var lige så udadvendt og glad en person, som Kate var, og hun havde indtaget den unge generte Kurt. Kurt og Kates mor var ikke været gift. I de glade 60´ere tog man ikke ægteskabet så alvorligt. Bare man var forbundet i sjælen.

Kate havde noget af sin mors rastløse væsen, og det undrede lidt Kurt, at hun ikke også var flyttet om på den anden side af jorden endnu. Han var glad for, at det ikke var sket, for så ville hans hjerte helt briste. Kate var alt hvad han havde. Kate lignede mest sin far af udseende og sin mor af sind. Kurt ville næsten ønske, at det var omvendt.

Kurt havde så stort set opdraget Kate alene, hvilket han var meget stolt af. Han var også meget stolt af, at datteren var ”opkaldt” efter ham. ”Kate” var det pigenavn, han havde kunnet finde, der kom tættest på ”Kurt”. Kurt havde fået lov til, at bestemme navnet, da Kates mor havde været mere optaget af, at købe allergivenligt babytøj og økologisk babymad. Ja, på det område var hun en meget ansvarsfuld mor. Kates mor havde dog fået trumfet igennem, at Kate skulle hedde Lotus til mellemnavn.

Kurt var i øvrigt temmelig distræt, og så var han høj og ranglet. Hans grå hår, der engang var lyst, var pjusket og strittede altid ud til alle sider, han havde små, runde briller og hans tænder virkede alt for store til hans mund, så det gav ham et lidt fjoget udtryk i ansigtet, det meste af tiden, men han var jo lige så god, som dagen var lang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...