Mågen Åge

En historie for børn

0Likes
0Kommentarer
47Visninger

1. Mågen Åge

Der var engang en måge, der hed Åge, som kunne steppe. Hver fredag aften tog han sine stepsko og sin tophat på, og tog ud til den yderste klippe, for at danse med alle damemågerne. Mågen Åge havde ikke så stærke vinger, så han fløj ikke så godt, men så kunne han danse i stedet for.

 

Mågen Åge boede stadigvæk hjemme ved sin mor, selv om han var 45 år. Når han så sad hjemme ved sin mor om lørdagen med ømme fødder sagde ham:

”jeg vil gerne have marineret sild til morgenmad, stegte sild til frokost, og sild i flødesovs til aftensmad.” Mågen Åges livret var nemlig sild.

 

En fredag, hvor mågen Åge var ude og steppe på den yderste klippe, var klippen glat, fordi det havde regnet. Pludselig gled mågen Åge ud over kanten af klippen, og hans svage vinger kunne ikke bære ham. Han faldt og faldt, og pludselig landede han på noget hårdt, med et ordentligt brag.

”hvad var det?” tænkte mågen Åge.

Han kiggede op, og så nogle høje væsner med forskelligt farvet hud.

 

De høje væsner var mennesker, og deres farvede hud, var i virkeligheden tøj. Mågen Åge var landet på en færge. Men disse ting vidste mågen Åge ikke, for der var hverken mennesker eller færger, der hvor han kom fra, så han var lidt forskrækket.

 

Menneskene kiggede ned på mågen, med ligeså stor forundring. Ikke fordi de ikke havde set en måge før, men fordi de aldrig havde set en måge med stepsko og tophat på før.

 

Mågen Åge rejste sig op og begyndte at steppe, så at de så ikke ville gøre ham noget. Pludselig begyndte væsnerne at slå deres lange tynde vinger imod hinanden, så der kom nogle høje klask.

”Gad vide om de kan flyve, når de ingen fjer har på vingerne?!?” tænkte mågen Åge, ”men jeg er jo heller ikke selv for god til det.”

 

Der kom også nogle høje lyde ud af den revne på dem, hvor der skulle have siddet et næb. Det ville i hvert fald have pyntet på dem, hvis de havde haft et, mente Mågen Åge. Mågen Åge forstod slet ikke de lyde, som han hørte, men det var glade lyde, synes han. Det var i hvert fald venlige væsner, for de løftede mågen Åge op, og bar ham indenfor, og gav ham alle de sild, han kunne spise.

 

Sådan endte det med, at mågen Åge blev fast underholdning på færgen. Hans løn var alle de sild han kunne spise, tilberedt på alle mulige måder, og fordi han steppede så meget, blev han ikke for tyk.

 

Da mågen Åge blev så gammel, at han ikke kunne steppe mere, sang han serenader, som kun en måge kan gøre det.

 

Mågen Åge lever ikke mere, men man snakker stadigvæk om ham. For sådan en måge har man aldrig set, hverken før eller siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...