Tryk play, hvis du tør

Efter vores lange snak i haven på en ødelagt havestol om fælles venner og uddannelse, besluttede han sig for at invitere mig ud. Godt nok på Burger King, men jeg tror vist, det talte for en date.
”Så jeg tænker, vi tager på Burger King,” sagde han pludselig og hev mig op at stå. Solen lyste vandet op og gav vandet en smuk lyserød farve. På dette tidspunkt vidste jeg ikke, at alt ville blive lyserødt mellem os i lang tid. Selvom vi kun havde tilbragt to timer i hinandens selskab, synes jeg allerede, jeg kendte ham.... // Bidrag til "Døde piger lyver ikke" - Mulighed 2.

2Likes
0Kommentarer
478Visninger
AA

2. Del 1

Første gang jeg så ham, vidste jeg ikke, hvordan hele mit følelsesregister ville blive vendt op og ned på et sekund.
Han sad der alene på en ødelagt havestol. En øl stod ved siden af ham, og han tog ind imellem en tår. Jeg havde stået på terrassen og iagttaget hans bevægelser i noget tid. Det var faktisk lidt stalkeragtigt, konkluderede jeg.

Efter noget tid gik jeg over til ham, på trods af jeg aldrig tog initiativ til at tale med nye mennesker. Måske var det de der æbleshots, som Line havde hældt op i mit glas, der endelig var begyndt at virke?
Jeg satte mig forsigtigt i havestolen ved siden af ham. Han smilede til mig og gav mig hans øl. Jeg kunne ikke nænne at sige nej, så jeg tog imod øllen. Han præsenterede sig som Jonas. Jeg smilede. Jonas var egentlig et pænt navn. Et par gik forbi os hånd i hånd. Havelågen blev lukket, og væk var de. Jonas kiggede efter dem og smilte for sig selv.
”Hvor kender du Line fra?” spurgte jeg. Han lavede det forbudte tegn. Jeg nikkede. En ad Lines mange fyre. Selvfølgelig.
”Ej, jeg laver bare sjov med dig,” sagde han og grinte, ”Jeg er en ad hendes gamle kæresters ven”.
Jeg forsøgte at få et smil frem. Han daskede til min arm, og der gik pludselig en elektrisk strøm igennem mig.

Efter vores lange snak i haven på en ødelagt havestol om fælles venner og uddannelse, besluttede han sig for at invitere mig ud. Godt nok på Burger King, men jeg tror vist, det talte for en date.
”Så jeg tænker, vi tager på Burger King,” sagde han pludselig og hev mig op at stå. Solen lyste vandet op og gav vandet en smuk lyserød farve. På dette tidspunkt vidste jeg ikke, at alt ville blive lyserødt mellem os i lang tid. Selvom vi kun havde tilbragt to timer i hinandens selskab, synes jeg allerede, jeg kendte ham. Jonas bestilte to cheeseburger, pomfritter og en stor cola til mig. Jeg blev ved med at sige, at så meget kunne jeg i hvert fald ikke spise.
”Lidt gentleman er man da,” havde han svaret med et grin. Jeg rystet bare på hovedet og tog imod maden. Vi grinede ad hinandens jokes. Delte erfaringer, om hvorfor man ikke skal tage et SU-lån, og hvordan man kommer hurtig ud af en akavet situation. Hvordan man skulle snige sig ind på et diskotek med et falsk ID. Hvordan man kunne stable sine skotøjsæsker i en lille lejlighed. Efter vores date på udvekslede vi Facebookprofiler og numre. Klokken otte om morgenen i bussen sad jeg med et stort smil. Selvom jeg havde tømmermænd og var træt, kunne jeg ikke hives ned fra den lyserøde klichesky. Da jeg vågnede hen ad eftermiddagen, tikkede der en besked ind fra ham. Kom du godt hjem pomfritdronning?, stod der efterfulgt af en smiley. Min rommie Freja spurgte, hvorfor jeg smilede så meget af min mobil. Så forklarede jeg hele daten i detaljer.
”Han lyder sku da ret nice,” sagde Freja og blinkede til mig. Jeg kastede min hovedpude efter hende, men den ramte i stedet væggen.
”Han er så sød og nede på jorden,” sagde jeg, ”Tror du godt jeg kunne tage på date med ham igen?”.
”Ja, men det kræver lige at du svarer ham først”. Freja hoppede over mig og hev mobilen ud af mine hænder.
”Du skriver ikke noget til ham!” råbte jeg og kastede mig over hende. Jeg fik fat i mobilen og lagde mig oven på hende.
”Åh Jonas du er så sød, åh Jonas skal vi æde os fede i pomfritter igen?” sagde hun dramatisk. Selvom jeg prøvede at se sur ud, kunne jeg ikke lade vær med at fnise. 
Jeg valgte at svare ham sådan her: Hey burgerkonge, jeg kom godt hjem.
”Skal jeg lave et hjerte?” spurgte jeg. Freja nikkede ivrigt. Så trykkede jeg send.

Jonas var i mine tanker hele tiden. Da jeg var oppe på universitet til forelæsninger, da jeg handlede ind, da jeg hørte musik, og da jeg cyklede forbi Burger King. Vi skrev frem og tilbage i nogle uger. Jeg kunne med det samme mærke, hvor glad han gjorde mig. Han havde en lejlighed på Bryggen med sin ven Marcus.
Jonas mødte mig for anden gang på hovedbanegården, og han stod der med en lyserød rose. Jeg havde givet ham et kram, imens jeg håbede, han ikke hørte mit bankende hjerte. Vores anden date gik godt, og vi klikkede godt med hinanden. Jeg følte, han forstod min sorg over mine afdøde forældre. Vi talte om livet, døden og kærligheden. Alt føltes så rigtigt.
Ugerne gik og vi var næsten sammen hver dag. Jeg var hos Jonas mere, end jeg var hos mig selv.
Han havde et sabbatår, og lavede derfor ikke ret meget andet end at feste, ryge joints og drikke. Selvom vi levede vores liv så forskelligt, havde jeg stadig denne tro på at vores forhold nok skulle holde. Hver dag vågnede jeg op med noget som mindet om lykke. Jeg havde følt mig lykkelig før, men ikke på denne måde. Jeg flyttede næsten ind hos Jonas og Marcus. Pludselig lå mit tøj i deres tøjskab, og mine ting stod rundt omkring i deres lejlighed. Nogle pink lys - der vist ikke passede ind i Marcus drengerøvs indretning - og nogle pyntepuder i deres sofa. Vi lavede alt sammen. Hørte musik, løb ture, festede og så gyserfilm sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...