Besat af frygt

Deltager i "Skriv dig gennem historien".
Det er farligt at leve i 1940'erne i Odense. Det er farligt at tro, elske og tænke højt. Henrik lever i konstant frygt for tyskerne og for, hvad hans bedste ven Johannes vil gøre. Selv vil han bare være sammen med sit livs kærlighed Heidi, men selv her kan den truende virkelighed spænde ben for vores helt.
Denne historie vil blive forkortet efterhånden som den bliver skrevet
Den vil havde tre kapitler og en epilog
kap. 3 vil nok blive slettet og indskrivet i dele i resten af historie og kap. 2 og 4 vil blive slået sammen

0Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

3. Henrik gennemgår sit liv

Henrik låste døren til det lille loftsværelse han ejede. Han sikrede sig at han havde låst døren igen før han smed sine ting fra sig. Træt og udmattet smed han sin taske på bordet og lage sig på sin seng. Han havde arbejde om lidt, men han havde brug for 5 minutter alene med sine tanker. Der var sket alt for meget i dag. Han havde brug for at læse, men da han rakte ud efter sin bog på natboget kom han i tanke om dagen i går. Han så hen på kakkelovnen og en følelse af uendeligt tab ramte ham igen. Han så hen på avisen han havde smidt på jorden før han var gået i gang. Overskriften lød ”Tyskerne invaderer Sovjetunionen”. Henrik rullede om på siden. Frygten og sorgen rullede ind over ham igen. Han tænkte på sine kommunistiske venner fra universitet. Han tænkte på sin ven i Tyskland. Han tænkte på den tur han så længe havde planlagt til Rusland som nu nok ikke ville blive til noget.

Han havde arbejdet meget hårdt for at skabe den samling. Han var kommet af en rig købmands-familie så han havde penge til at samle alt, hvad han havde. Hans far havde ikke vist, hvad det var hans søn samlede. Han havde været i Tyskland op til flere gange og havde været til flere forelæsninger omkring Marx og hans filosofi. Han havde skaffet sig mange venner til disse forelæsninger og sammen havde de snakket om revolution og arbejdernes oprør mod arbejdsgiverne. Det havde været gode tider. Det var også på sådan en tur at Henrik forstod hvad han ønskede at bruge resten af sit liv på.

Da hans far opdagede, hvad han ønskede at studere sagde han nej. Den slags underklassefilosofi var ikke værd at studere. Henrik havde haft et kæmpe skænderi med sin far og derefter stormet ud af huset. Han havde ikke set sine forældre siden og han have måtte leve på vand og brød i sine første studieår. Henrik fortrød dog ingenting. Han kom ind på Københavns universitet og hans studieperiode havde været den lykkeligste periode i hans liv. Da han blev færdiguddannet, ville han gerne have blevet på universitet, men tingene ændrede sig. Det hele startede i 1933 da mange af hans kollegaer blev fyret. Det skete meget fra den ene dag til den anden og den der var ikke rigtig nogen begrundelse for det. Der var dog mange og det galt også Henrik, der så, at de, der blev fyret var jøder. Det betød lidt af en splittelse mellem højre og venstre orienterede professorer. Derefter begyndte Henrik at se, at der var en ændring i hans tyske samarbejdspartner udtagelser i de breve, han sendte. Han begyndte at være mere kritisk overfor kommunisme end tidligere, men det var en kritik Henrik ikke brød sig om. Han begyndte at modsige ideen om at landegrænser var en illusion og at nationalisme var vejen frem. Henrik kunne ikke forstå, hvordan hans ven kunne sige den slags. Han brød alt kontakt til ven kort tid efter det. Hans tyske ven blev ved med at sende ham breve i næsten et år efter før han gav op. Henrik læste hvert af brevene i smug og følte et stort svigt, hver gang han så sin ven udtale sig om, hvor rådden kommunismen var. Kort tid efter sagde han op som professor og flyttede tilbage til Odense. Her blev han gymnasielærer, der underviste i historie. Det var gennem dette arbejde, at han lærte både Heidi og Johannes at kende. Johannes gik i en af klasserne Henrik underviste og Heidi blev en af hans 1.g klasser nogle år senere. Henrik havde en meget fast og stærk kampånd i de første år. Han fik ofte af vide fra hans elever, at han var langt mere interessant end de fleste af deres lærer. Johannes og Heidi havde været nogle af hans bedste elever på to vidt forskellige måder. Heidi havde været opmærksom og fascineret, selvom hun ikke selv brændte for faget. Johannes havde været udfordrende og oprørsk på en måde som andre lærer brokkede sig over på kontoret. Henrik havde taget sig lidt mere end nødvendigt af Johannes og sat en ild i ham, selvom han heller ikke rigtig blev kommunist. De to mødtes ofte efter undervisningen til øl og lange samtaler. I starten havde det virket underligt, men efter at Johannes var blevet student og fortsat sit liv, var det ikke så mærkeligt længere. De var blevet bedste venner og hang ofte ud sammen. Heidi færdiggjorde gymnasiet nogle år efter. Henrik havde ikke indrømmet sine følelser for hende før hun var færdig som hans elev. Lige siden havde han sparket sig selv over det. Johannes lo bare af ham.

Henrik rettede sig op i sengen. Når han tænkte på Heidi blev alting lidt lettere at holde ud. Han skulle se hende i næste uge. Han håbede på at fortælle hende sandheden der, eller måske var det bedre at vente. De havde lige mødt hende igen efter så lang tid. Måske så hun ham stadig som hendes tidligere lærer. Han var fast besluttet på at ændre hendes syn på ham. De havde også været gode venner imens hun gik på skolen. Han havde hjulpet hende gennem faget og han havde altid rost hendes præsentationer. De havde dog ikke noget liv uden for skolen sammen ligesom han og Johannes havde fået. Det var netop det der bekymrede ham. Det var derfor han var blevet så glad da hun forslog, at de skulle mødes. Henrik gik hen til det lille spejl over vaskebræts. Han så på sit spejlbillede. Han skulle nok få hende til at se på ham med nye øjne. Han havde muligvis brug for en professionel barbering og en klipning. Derudover var der ikke noget han mente skulle fixes.

Henrik gik hen til det lille vindue over hans seng. Udenfor kunne han se solen synke. Han måtte hellere få noget søvn. I morgen var det søndag og alle skulle i kirke. Han selv ville læse. Han selv ville forberede sig på mandagens undervisning og derefter forberede sin bekendtgørelse til Heidi. Han satte sig ved sit skrivebord og begyndte at rette stille. Han havde stadig to timers sollys tilbage og til den tid ville han tænde petroleum slampen. Derefter ville han falde udmattet om på sengen og sove indtil solen vækkede ham. Derefter ville han fortsætte som en god arbejder.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...