16 år - Min historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2017
  • Opdateret: 16 apr. 2017
  • Status: Igang
16 år er historie om pigen Sophia der er 16 år, du kan følge med i hendes liv da du vil blive fortalt om forskellige begivenheder i hende liv.. Som da hun mistet 2 familie medlemmer, da hun gjorde skade på sig selv, da hun mistet sin mødom og meget mere.

Dette er en opdigtet historie med nogle rigtige begivenheder fra mit eget liv..
Læs på eget ansvar - stærke scener

1Likes
0Kommentarer
249Visninger

2. 2007

5 april 2007

Jeg husker tydeligt min fars tomme ansigt, da han tog telefonen op til øret. Jeg sad 7 år gammel med min store lyserøde plysbamse i sofaen, og ventet bare på fredags slik. Jeg så på fars ansigt en tårer trillede ned af hans kind, og han stod bare der med telefonen ved øret helt mundlam. Han rystet langsomt på hovedet og lagde røret på, far kom hen mod mig og lagde en arm omkring mig.

"Far elsker dig Sophia, far elsker dig rigtig højt" sagde han med en rystende stemme

"Jeg elsker også dig far" svaret jeg og kigget op på ham med et smil, og med det samme brød min ellers så stærke far sammen. At se en så stor og maskulin mand, bare sidde i sofaen og græde foran hans 7 årige datter, der ikke havde hørt hvad der var blevet fortalt i telefonen, og derfor intet forstod andet end at det havde gjort hendes far rigtig ked af det.

Der gik nok et par timer før at min far tog sig sammen til at fortælle mig, hvad der var blivet sagt i telefonen.

Jeg husker tydeligt hans rolige og grædefærdige stemme sige: "Lille skat, din mor og William er kørt galt og lægger lige nu på sygehuset og kæmper for deres liv.." mere kunne han ikke sige før at han brød sammen igen.

8 april 2007

"Vi er samlet her i dag for at mindes William og Ane, der i fredags døde i et tragisk bilulykke." Mere kan jeg ikke huske præsten sagde. Jeg så bare over på min far der kæmpet for at holde tårerede væk.

Kirken var fuld af mennesker hele byen var også mødt ind for at mindes min mor på 29 år og min lillebror på 4 år. Jeg kan huske min far tog mig i hånden, da man kunne gå op for at kigge ned i kisten, vi havde fået lov til at få glas låg på begge kister, selvom det var meget sjældent man måtte det når de døde havde været ude for en ulykke.

Jeg stillede mig og kigget ned i min mors kiste, min mor var næsten ikke til at kende.. min lyshåret og solbrune mor var nu bleg og fuld af sår og ar i ansigt og ned af armene, ellers så hun så fredsfuldt ud, hun lå i en lang mint grøn kjole og med et roligt ansigtsudtryk.

Og jeg fældet en tårer, normalt græd jeg næsten aldrig og jeg var en stærk pige der normalt kun græd alene om natten på mit værelse og det havde jeg også gjort hver nat siden den aften min far fik opkaldet. Og nu trillende tårerene ned af mine kinder. Nu var det så tid til jeg skulle kigge ned til min kun 4 årig lillebror, han lå helt stille og drengen der normalt havde været så meget energi i, var nu helt stille og fredsfuld, drengen der altid har været min bedsteven var nu væk. Da det gik op for mig græd jeg... eller nej jeg stor tuede og der blev helt stille i kirken. Alle havde ond af den så unge far og hans lille datter der nu stod alene.

19 September 2007

Månederne gik og tingene blev ikke bedre og bedre, min far var ikke længere i stand til at passe mig eller hans arbejde. Han var begyndt at drikke lidt mere alkohol end han kunne tåle, og der var begyndt at være mange aftener hvor jeg selv skulle gå i seng, fordi han var på bar. Jeg sad i min seng klokken 21.00 og ventet på at min far ville komme op og sige godnat, uden at vide noget om at den her aften ville jeg få et nyt sted at bo. Jeg hørte min far gå op af trapperne og jeg lagde mig sødt ind under min dyne og klar til han skulle komme og kysse mig på panden, mens lugten af stærkt alkohol bare skulle brede sig på mit lille værelse. Men pludselig banker det hårdt på hoveddøren, og jeg hører min far sukke dybt og begynde at gå ned af trapperne. En stemme jeg ikke genkendte lød højt nede fra hovededøren, og jeg rejste mig nysgerrigt fra min seng og gik ud af mit værelse. Hvis jeg lagde mig lige så lang som jeg var tros min højde på 140 cm. Kunne jeg lige præcis se ned til hovededøren uden at gå ned af trappen. En dame iført mørkeblå jakke og nederdel stod i midten og bag hende stod 2 store politimænd..

"Hr. Du er jo tydeligvis fuld, vi bliver nød til at hente din datter" Sagde damen roligt.

Min far var fuld og aggressiv og skubbet hårdt til damen, og hun væltet ned i armen på den ene politimand. Den anden politimand tog fat i min far og...

Mere så jeg ikke, jeg løb ind på mit værelse og tog min store lyserøde plysbamse i hånden og min dyne over hovedet. Jeg hørte råb fra nedeunder, den sætning jeg husker meget var: "I rør hende ikke!" Det var min far der råbte det og lidt efter tog en hånd hårdt fat i min arm, jeg udbrød et skrig og træk dyne væk fra mit hovede. Den ene politimand var kommet op på mit værelse og havde taget fat i mig, jeg begyndte at skrige og sparke fra mig. Men den store politimand tog bare fat i mig og bar mig nedeunder, nedeunder mødte jeg synet af min far der havde ildrødeøjne og øl ned af den lyseblå skjorte. "Far!" skreg jeg inden jeg blev båret ud af døren og sat ind i en bil.

24 december 2007

Ja så blev det juleaften og her sad jeg så 7 år gammel på et børnehjem. Uden mor, far og lillebror og alt det er sket på under et år.

Og tro det eller ej men mit liv bliver ikke bedre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...