Flasken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2017
  • Opdateret: 16 apr. 2017
  • Status: Færdig
En kort novelle omkring en pige, der føler sig unødvendig og deprimeret. Hendes bedste ven prøver desperat på at hjælpe hende, på sine egen måde.

0Likes
0Kommentarer
43Visninger

1. Flasken

December måned var atter kommet, den så så kedelig ud som altid; ikke ét eneste hvidt snefnug var faldet ned fra den ellers mørkegrå himmel. Det var som at vandre rundt i den fiktive gyser film ”Silent Hill”. 
Med en langsom bevægelse blev det tunge hoved flyttet væk fra vindueskarmen, en pludselig bevægelse ville sikkert få det til at falde ned fra skuldrende. Den velkendte summende lyd fra mobilens viberations indstillinger indikerede at der faktisk var liv på planeten. I al dovenskaben og elendigheden greb hun fat om mobilen og tog den nærmere til sig.  
You’ve got a new message!” stod der på displayet, som var det en happy go lucky telefon der nød at smaske sit selvglade smil op i andres ansigter. Hun klikkede tøvende på ”Show” knappen, som om hun overvejede at vende tilbage til ensomheden og benægte sig selv den civilisation der befandt sig uden for hendes isolations celle.   
Beskeden var fra hendes gode ven Tobias der fortalte om en fest han holdte inden de tog i byen senere. Det var jo tydeligt at han var bevist omkring hendes ynkelige tilstand med at være alene. Der gik et stykke tid inden hun besluttede sig for, hvor vidt hun tog afsted, og skrev til sidst OK. Hvad knægten helt præcist havde i tankerne, hvilken ny plan han nu havde fundet på for at få hende til at falde i kanen med en eller anden var hun ikke klar over, men efterhånden var hun også ved at være ligeglad med hans dumheder. Endnu engang vente hun hovedet tilbage til den grå og ekstremt ødelagte jord der var ude foran hendes vindue. Som var hun prinsessen der ventede på den forgyldte ridder på den plettede hest der ville besejre dragen og tage hende som hustru, derefter gennemkneppe resten af det halve hof imens hun ventede på den næste tronarving.  

Adskillige timer efterfølgende, stod hun nu foran Tobias’ hus, og bankede på døren imens hun tippede frem og tilbage i vinter kulden, selvom det egentlig ikke var så koldt igen. Det var blot vestenvinden der skyllede ind over landet og fremtvang nogle klaprende anstrengte tænder. Hvor længe der var gået siden hun havde banket på, var hun egentlig ikke klar over, eftersom hendes tidfornemmelse var forsvundet i det øjeblik hun var trådt ud af døren, men hendes tålmodighed var efterhånden ved at slippe op. I det fødderne netop var ved at dreje om åbnede døren sig, og i døren stod den høje knøjs, som hun hadede men ikke kunne lade være med at holde af. Hans kække smil spillede fra øre til øre, inden han trak hende indenfor i huset.  
”Det var du længe om!” han anklagede hende, hun rullede blot på øjnene, og tænkte for sig selv at han skulle glo sig selv i spejlet og se hvem der var længe om det. Jakken røg af, og afslørede noget alt andet end tiltrækkende. Hendes mørkerøde skjorte var knappet så højt op at de velformede bryster egentlig var helt skjult, bukserne var løse, og lettere krøllede. Umage, som hun gjort sig, kiggede Tobias blot måbende på hende som var hun en tingest fra en fjern planet. ”Seriously?...” Startede han langsomt ud, og trådte hen til hende for at rette på det tøj hun havde på. Den unge kvinde brummede blot irriteret over knægtens tilnærmelser, at imens at han begyndte at knappe hendes skjorte langsomt op. Da han nåede til der hvor toppen var, begyndte en frustreret rynken i panden at dukke op, og knappede hele skjorten op, eller rettere flåede den op. Hans hænder greb fat om toppen og hev den af hvor efter han gav hende skjorten på igen, den blev kun lige lukket der hvor man lige kunne se de mørkerøde blonder fra bh’en.  
”Annabell, begynd dog for pokker at klæde dig lidt mere pænt, og udfordrende..” sagde han godt træt af hendes påklædning. Toppen blev smidt ud; det var typisk hans måde at understrege at der ikke skulle være noget med toppe der dækkede kavalergangen hos en kvinde. Men nu var det heller ikke sådan at Annabell stræbte efter at skulle tænde ham, hun havde sine tanker andet steds. Netop hvad det var han var ude på. De sidste mange gange han havde inviteret hende i byen havde han forsøgt at få hende koblet sammen med en eller anden random dude. Men hver gang det skete, endte hun altid med at gøre noget ledt imod fyren på grund af knægtens forhastede intentioner omkring et hurtigt knald også var det det. Hans måder blev mere og mere udspekulerede, som om han forsøgte at se hvor længe hun holdt sig i skindet. Det var i det hele taget som en direkte intern konkurrence de havde i mellem sig, og hvor hun dog hadede den, hvorimod Tobias nød den så det kunne ses på hans ansigt. Det ene øjenbryn hævede sig imens hun betragtede ham for at se om han var færdig med hende, men sådan gik det ikke. Han forsvandt nu ind på hans lillesøsters værelse, der var på omtrent samme størrelse som hende selv. En højtaljet sort nederdel blev kastet i hovedet på hende som ødelæggede hendes lange mørke hår. Et utilfreds brum gled atter ud af hende, imens hun tog fat i nederdelen, og kunne lige så godt få skiftet bukserne ud med den. Ellers ville hun da bestemt ikke få fred før engang i morgen hvor hun lå i en seng med tømmermænd.  

Tilfreds?” brummede den nu ellers treogtyve årige kvinde, imens hun betragtede den et årige yngre mand, der boede sammen med hans lillesøster. Han nikkede og smilte for den fulde femører, imens han viste hende vej ind i stuen hvor nogle femten andre sad og drak alkohol.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...