Røvertogtet

Yrsa elsker sin fars arbejde. Han skaber de smukkeste ting, ud af guld, sølv og andre materialer. Han laver en ring, med kraftige runer og Yrsa er betaget af den. Et pludseligt røvertogt ændre alt.... //Bidrag til Skriv dig gennem historien konkurrencen. Valgmulighed 1, Trelleborg og vikingerne

0Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

1. Start: Ringen

Yrsa kom svedig indenfor, efter en kamp time med sin mor. Hun lagde sit sværd og skjold op af væggen.

“Jeg løber ud til far!” råbte hun.

Dér stod hendes far og storebror, med sveden løbende ned af ansigtet. Hendes storebror, Bjørn, stod ved blæsebælgen og hendes far arbejdede ved ambolten.

Hendes far, Torsten, råbte forskellige ting som Hold den ved lige! eller Den må ikke gå ud!. Yrsa stod og kiggede på i lidt tid, da hun hørt larm indenfor. Så løb hun tilbage til sin mor. Hendes mor, Signe, stod og skældte ud over en træl, der havde glemt at holde ilden ved lige.

“Jeg bliver nødt til, at straffe dig senere. Lige nu, start ilden op igen!” sagde hun, med en hovedrysten. Så fik hun øje på Yrsa i døråbningen og så vredt hen mod hende.

“Du skal ikke bare gå midt i det hele! Tag kurvene og stil dem på plads.” sagde hun og gik hen til ildstedet. Yrsa nikkede bare og tog kurvene op, en på hver arm. Hun bar dem hen til ildstedet og fik øjenkontakt med en træl. Trællen så hurtigt væk og Yrsa kiggede hen mod sin mor. Hun trak den ene kurv hen til sig og begyndte at tage tingene ud og anrette det. Trællene kom med mad fra forskellige steder af huset. Til sidst var maden færdig. Yrsa løb ud i smedjen, for at kalde på sin far og storebror.

“Far! Bjørn! Maden er klar!” råbte hun til dem. De reagerede ikke med det samme og Yrsa ventede tålmodigt. Det var meget normalt at de var for opslugte i deres arbejde og at hun skulle vente et stykke tid, før hun fik svar.

“Vi kommer ikke endnu, men snart! Vi kan ikke gå fra essen!” råbte hendes far, med sin mørke stemme. Yrsa nikkede for sig selv og løb ind igen. Lidt efter kom hendes far og storebror ind. De var dækket med sved og trak vejret i stærke ryk. De satte sig ned med et bump ved bordet og alle begyndte at spise. Da det meste mad var forsvundet, kunne Yrsa ikke dy sig.

“Hvad arbejder i på?” spurgte hun og så forventningsfuldt på dem. Hendes far kløede sig i skægget og tog en bid brød mere. Bjørn så på Yrsa og sagde med glimtende øjne:

“Det er det smukkeste jeg nogensinde har set! Den er ikke helt færdig endnu, men hvis jeg måtte vise dig den,” han tøvede og så på sin far, som nikkede.

“Det må du gerne. Det er trods alt dit første arbejdsstykke.” svarede han og mødte Yrsas blik. “Bare husk, at det kommer til at være meget flottere, når at den er færdig.” Yrsa nikkede og mødte Bjørns spændte øjne. De spiste lidt og pludselig hørte Yrsa en bekendt stemme.

“Nåerh, var i ikke færdige med at spise? Undskyld, jeg kommer igen senere..” Yrsa så derhen og lyste op i et smil.

“Rune! Nej, vi var alligevel færdige.” sagde hun og blinkede til sin bror. Han så et øjeblik forvirret ud, men smilede så og blinkede tilbage. Yrsa løb hen til Rune, tog fat i hans håndled og hev ham med. Bjørn var lige bagved. De løb ind i smedjen og Bjørn gik hen til bordet i hjørnet. Rune så forvirret på Yrsa, men hun smilte bare og fulgte efter Bjørn. Han tog noget op fra bordet og rakte den til hende. Det var en guldring, men en del af udsmykningen manglede. Hun viste den til Rune, som tog den og gned fingeren over den.

“Der kommer til at være en stribe hele vejen rundt og noget, som far ikke har fortalt.” fortalte han og hans øjne glimtede begejstret. Yrsa nikkede og nulrede den mellem fingrene. Hun lagde den ned på bordet.

“Det er godt nok ikke rigtig mig der har lavet den hele, men en stor del af den.” plaprede Bjørn derudaf.

“Yrsa! Bjørn!” alle børnene vendte hovedet mod døråbningen, hvor Torsten stod, forpustet og rød i hovedet.

“Røvertogt!” udbrød han og Yrsa blegnede. Rune og Bjørn fik et bistert udtryk i ansigtet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...