Letters from Rose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2017
  • Opdateret: 14 okt. 2017
  • Status: Igang
Blandt lange rækker af blå metalskabe skiller ét sig ud på The Hayfield School i Doncaster. Overdynget med billeder, blomster og tegninger hylder det eleven Rosalie Parker, der forsvandt få måneder efter sommerferien 2017. Niall Horan lader ikke Rosalies forsvinden gå upåagtet hen. Han savner svar på, hvorfor Rosalie pludselig sagde farvel til tilværelsen, hvor hun forsvandt hen. Og da han en dag kommer hjem fra skole, ligger alle grundene i en papæske foran hoveddøren. 10 breve med 10 håndskrevne historier og grunde til hvorfor Rosalie gjorde det hun gjorde. 10 breve som Niall nu bare må læse, tålmodigt og ét efter ét.

16Likes
11Kommentarer
1507Visninger
AA

3. two - nickname

Niall Horan

Flashback

mandag d. 13 februar, 2017

 

Jeg stod ved mit skab alene, det var altid kun mig. Jeg var en lonely boy, som de populære ville kalde mig. "Hey Horan!" jeg smækkede mit skab i og vendte mig rundt, de fleste kaldte mig efter efternavn. Jeg var ikke populær her og det var heller ikke min hensigt, jeg havde det fint med at være den usynlige dreng her på skolen. "Louis" hilste jeg og så at han stoppede op ved siden af mig, "har du hørt det?" spurgte Louis, "hørt hvad?" spurgte jeg Louis om. "Hvem jeg skal føles med til galla selvfølgelig" smilte Louis, "nej for du har sjovt nok ikke fortalt mig det" smilte jeg kort og rystede på mit hoved, "er galla ikke først om en måned?" spurgte jeg Louis om. "Det er da ligegyldigt, nu skal jeg ikke tænke på at finde en partner mere, det er for resten Emily Phillips" fortalte Louis.

 

Jeg lyttede ikke til Louis resten af tiden, jeg kiggede på Rosalie, som kom gående hen imod sit skab. Rosalies blik mødte mit, jeg løftede min hånd og vinkede til hende. Hun vinkede kort og rettede sig imod sit skab, som hun åbnede. "Hvad var det der Niall?" kom det fra Louis, "hvad?" spurgte jeg, hvad mente han? "Du vinkede lige til Rosalie Parker" hviskede han. "Hvad er der galt i det?" spurgte jeg Louis om, "det faktum at hun er sygt mærkelig" grinte Louis. "Jeg tror heller ikke at du bliver gode venner med Harry, de har næsten lige slået op" Louis klappede mig på skulderen og gik hen til nogle af drengene fra fodboldholdet.

 

 

Jeg var ikke taget hjem efter skole i dag, jeg tog direkte hen på Lucy's. En af de bedste caféer her i Doncaster, den lå i centrum og blev brugt af mange fra skolen. Jeg var så heldig at arbejde der, det var nyt for mig. For at det ikke skulle være løgn var det min første rigtige dag her, jeg havde kun lige været til jobsamtale forleden men havde ikke prøvet en rigtig arbejdsdag endnu.

 

Jeg havde fået gennemgået min vagt igennem ned min chef, James. Han var flink nok, og nu stod jeg bag kassen og tog imod bestillinger. Jeg stod og lavede kaffe på kaffemaskinen, ja uden den maskine ville jeg nok ikke kunne lave særlig meget kaffe.

"Blondie?" hørte jeg en stemme bag mig og da jeg vendte mig om mødte jeg nogle store brune øjne. "Hej Rosalie" smilte jeg, "hvad laver du her?" spurgte jeg hende om. "Jeg laver lektier" svarede hun, "og hvorfor kalder du mig Blondie når du kender mit navn?" spurgte jeg Rosalie om. "Fordi du er blond" svarede hun med et smil, "javel" nikkede jeg og begyndte at tørre bordet af imens Rosalie satte sig overfor mig.

 

"Ville du have noget at drikke?" spurgte jeg Rosalie om, hun havde siddet i et stykke tid og arbejdet på hendes lektier. Hun har ikke sagt så meget men det er jo også forståligt nok når hun laver lektier og ikke rigtigt havde noget særligt at snakke med mig om. "En kop jordbær te" nikkede Rosalie, jeg lavede hendes te og lod den stå lidt for at give den lidt mere smag. "Hvad er det for nogle lektier?" spurgte jeg hende om over bordet, "matematik" svarede hun, "er det svært?" spurgte jeg hende om. Jeg lænede mig indover bordet for at tjekke hendes lektier ud, hun var i gang med noget procentregning kunne jeg lige nå at læse herfra hvor jeg stod. "Lidt" svarede Rosalie, hun lukkede sit hæfte sammen.

"Hvornår er du begyndt at arbejde her?" spurgte hun mig om, jeg rakte hendes te hen til hende, "i dag" svarede jeg. Hun nikkede, "hvornår er du begyndt at lave lektier her?" spurgte jeg Rosalie om, "det har jeg gjort i et stykke tid nu, tro ikke at det stopper bare fordi du arbejder her Blondie" smilte Rosalie inden hun samlede sine ting og forsvandt ud af døren.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...