Letters from Rose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2017
  • Opdateret: 31 maj 2017
  • Status: Igang
Blandt lange rækker af blå metalskabe skiller ét sig ud på The Hayfield School i Doncaster. Overdynget med billeder, blomster og tegninger hylder det eleven Rosalie Parker, der forsvandt få måneder efter sommerferien 2017. Niall Horan lader ikke Rosalies forsvinden gå upåagtet hen. Han savner svar på, hvorfor Rosalie pludselig sagde farvel til tilværelsen, hvor hun forsvandt hen. Og da han en dag kommer hjem fra skole, ligger alle grundene i en papæske foran hoveddøren. 10 breve med 10 håndskrevne historier og grunde til hvorfor Rosalie gjorde det hun gjorde. 10 breve som Niall nu bare må læse, tålmodigt og ét efter ét.

16Likes
11Kommentarer
1393Visninger
AA

2. one - The start

Niall Horan

torsdag d. 5 november 2017

Jeg havde de sidste par dage brugt pauserne på at stå ved mit skab, udelukkende fordi hendes skab var overfor mit. Så her stod jeg, med ryggen op af det blå skab og kiggede hen imod hendes skab. Hendes var nu ikke så blåt mere, det var blevet dækket til med blomster, notes, billeder og ikke mindst tegninger folk havde lavet.

 

Jeg vidste ikke om det var fordi jeg bare var nysgerrig over hvorfor Rosalie sådan bare forsvandt. For jeg kendte hende ikke som sådan, eller jeg havde et par timer med hende og vidste da lidt om hvem hun var. Ikke desto mindre var hun engang kærester med Harry Styles. Harry var en af de populære her på skolen, du ved den typiske badboy som slet ikke rettede sig efter nogle - kun sine egne regler. Han var kaptajn på skolens fodboldhold og samtidig også inspektørens søn.

"Hey Horan!" jeg blev vækket i mine tanker af Louis, Louis Tomlinson. "Hvad står du der og stirre for man?" spurgte han mig om da han nåede helt hen til mig, jeg nikkede hen imod hendes skab. "Seriøst man" Louis sendte mig nogle øjne, som jeg ikke rigtigt kunne læse. Louis var svær at sætte sig ind i, det ene øjeblik er han en god ven og det andet er han en fyr der ikke giver en fuck for alle.

"Det er over 3 måneder siden dude" sagde louis, "du kendte hende jo ikke engang" kom det pludseligt fra Louis. "Hun er derude et sted" sagde jeg, "Niall du må se det hele fra et perspektiv, Rosalie er ikke i live for hvis hun var ville politiet have fundet hende med det samme" fortalte Louis. "Jamen-" "Ikke noget jamen Niall. sådan er det bare og det skal du altså bare leve med" Louis klappede mig kort på min ene skulder og gik ned af gangen.

 

Der var to slags typer på skolen; den type som troede på, at Rosalie for længst tog sit eget liv eller den type som stadigvæk håber på at hun en dag vender tilbage. Jeg vidste endnu ikke hvilken type jeg var, for jeg troede stadigvæk på at hun ikke bare sådan kunne forsvinde men på den anden side ville hun da ikke bare kunne tage væk på den måde som hun gjorde, ville hun?

 

 

Jeg var på vej hjem fra skole, det havde været en af de dage hvor jeg tænkte mest på Rosalie. Hvorfor jeg tænkte på hende havde jeg ikke fundet et svar på men det ville jeg måske, jeg var en nysgerrig person, som altid ville have svar. Men måske var sagen om Rosalie ubesvarlig, måske findes der intet svar. Hvem ved?

Jeg steg ud af min bil og tog min skoletaske over skulderen, jeg smækkede bildøren og gik hen til mit hus. jeg stoppede op foran hoveddøren da jeg så noget ligge nede foran mig. En kasse. Jeg bukkede mig ned til kassen, NIALL HORAN. Mit navn stod med store blokbogstaver henover toppen, så måtte indholdet vel være til mig. Jeg tog kassen med indenfor og gik direkte ovenpå og ind på mit værelse, jeg kastede min taske ned på gulvet og lagde mine øjne på kassen i mine hænder.

 

Få minutters tænketid om hvad der nu var i kassen var ovre, jeg måtte kigge. Som sagt var jeg sku nysgerrig, jeg havde ikke særlig mange venner og det meste af min familie bor i Irland. Jeg satte mig ned i min seng og åbnede kassen, det var da lidt besværligt men det lykkedes.

Det kassen indeholdte tog jeg op og opdagede en masse konvolutter, "hvad fanden?" sagde jeg for mig selv. Der stod numre på alle konvolutterne, hvad var det her? Jeg så et papir hvor jeg skimtede en skrift på, papiret begyndte jeg nu at læse.

 

 Hej

 Jeg gætter på at du har modtaget min boks. En boks med breve, som kommer til at forklare alt. Hvorfor jeg forsvandt, hvorfor jeg ikke er kommet hjem og hvem der er skyld i smerterne. Ja der er grunde til hvorfor jeg ikke lagde nogle beskeder til folk, folk som ville savne mig eller folk der ikke ville. Men hey slap af, sæt dig tilbage. for nu skal du høre min historie, hvorfor jeg forsvandt.

xx. Rosalie Parker

 

 

"Shit" bandede jeg og kiggede ned på håndskriften, jeg kendte den godt. Det var hendes håndskrift, det var Rosalies. Jeg sad engang ved siden af hende i fransk og kunne huske hendes lette kruseduller. Hendes skrift var så fin, pænere end de fleste.

 

"Skat jeg-" jeg lagde papiret ned sammen med alle brevene, "hvad er det der?" spurgte mor mig om, da hun kom herind. "Det er bare en skoleopgave" svarede jeg, "virkelig? Hvilken skoleopgave?" spurgte mor mig om. "Historie. Jeg laver den med Louis" fortalte jeg, jeg kunne ikke fortælle hende sandheden. Jeg turde ikke se hendes reaktion, at jeg havde fået tilsendt breve fra Rosalie, som nu var forsvundet. Nej, min egen mor ville jo tro, at jeg var gået fra forstanden.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...