Letters from Rose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2017
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Blandt lange rækker af blå metalskabe skiller ét sig ud på The Hayfield School i Doncaster. Overdynget med billeder, blomster og tegninger hylder det eleven Rosalie Parker, der forsvandt få måneder efter sommerferien 2017. Niall Horan lader ikke Rosalies forsvinden gå upåagtet hen. Han savner svar på, hvorfor Rosalie pludselig sagde farvel til tilværelsen, hvor hun forsvandt hen. Og da han en dag kommer hjem fra skole, ligger alle grundene i en papæske foran hoveddøren. 10 breve med 10 håndskrevne historier og grunde til hvorfor Rosalie gjorde det hun gjorde. 10 breve som Niall nu bare må læse, tålmodigt og ét efter ét.

17Likes
11Kommentarer
2348Visninger
AA

5. four - Too much to ask

Niall Horan

torsdag d. 16 februar, 2017

 

 

Jeg sad inde i kantinen på skolen, det var frokosttid men jeg spiste ikke rigtigt andet end det æble, som jeg selv havde medbragt. Jeg havde ikke den store appetit i dag, ikke fordi der var noget galt men jeg havde en underlig følelse i min krop i dag. Som om noget var anderledes eller forkert, men jeg vidste ikke hvad følelsen skyldes.

Mit blik lå henne imod Harry Styles bord, han sad med alle sine bedste venner. De grinede, de havde det godt sammen. Harry Styles var fyren stort set hele skolen så op på, han er den populære dreng, som alle ville være venner med. Jeg fattede det ikke helt, hvad var der specielt ved at være venner med Harry? Ja du sad sammen med ham til frokost men det så jeg ikke selv noget specielt ved. Men det gjorde alle andre åbenbart, det måtte folk jo selv om.

 

Rosalie plejede at sidde ved Harrys side, ved det samme bord som Harry nu sad ved. Men det gjorde hun ikke, hun sad alene henne ved bordet ved indgangen af kantinen. Ja ikke engang hendes såkaldte veninder sad sammen med hende, de sad ved et bord for sig selv. Rosalie sad med sin frokost, herfra hvor jeg sad så det ikke ud til at hun havde rørt hendes mad. Hvad var der galt med hende? Jeg havde en lyst til, at rejse mig og gå hen til hende og snakke med hende. Men på den anden side ville jeg også bare blive her, jeg havde ikke lyst til ballade.

Jeg valgte at rejse mig, jeg skulle hen til Rosalie. Hun havde ingen ved sin side og det havde jeg heller ikke, måske jeg burde træde ind og snakke lidt med hende. For hun lignede bestemt en, som havde brug for en ordenligt snak.

 

En hånd lagde sig imod mit bryst, "hvor tror du lige, at du skal hen?" spurgte stemmen. Jeg kiggede op på Harry, jeg valgte ikke at svare ham. "Du skal vel ikke hen til rosalie?" spurgte han, "det havde jeg tænkt mig jo" svarede jeg ham. "Det skal du ikke Horan, du skal bare sætte dig tilbage til dit bord" Harry skubbede mig tilbage men jeg gik tilbage til Harry.

"Hvordan er det du behandler hende Harry, kan du ikke se hvor såret hun er på grund af dig?" hviskede jeg imod ham, "hold din kæft" vrissede han lavt. "Jeg siger det bare" jeg tog mine hænder op i forsvarsposition, "hun har det helt fint" kom det fra Harry. "Ja hun har det helt fint, vend dig om og se på hende Harry" sagde jeg, "hun sidder alene, hun har i hvert fald siddet der i tyve minutter og hun har ikke rørt sin mad på et eneste tidspunkt" fortalte jeg ham. "Så ja, hun har det jo helt fint" jeg gik forbi ham og skulle til at gå hen imod Rosalie, men hun var væk.

 

Jeg var taget på arbejde efter skole og jeg var også gået hen og blevet glad for jobbet. Det gav mig frirum og jeg følte at jeg lavede andet end at sidde derhjemme og spilde tid på spil, som man alligevel bruger alt for mange timer og penge på.

Jeg stod ved et bord og tog imod en bestilling, da jeg så Rosalie gå forbi vinduet. "Undskyld mig et øjeblik" sagde jeg til kunden, som jeg betjente. Jeg halvløb ud af døren, "Rosalie?" råbte jeg. Rosalie vendte sig om og vores øjne mødtes i et kort øjeblik, "ja" sagde hun mere undrende. Jeg gik hen til hende, "hvor blev du af tidligere?" spurgte jeg hende om. "I skolen" tilføjede jeg, så hun forstod mig. "Jeg fik tidlig fri, vores lærer var hjemme" svarede Rosalie, "hvorfor sad du alene til frokostpausen?" spurgte jeg hende om. "Hvorfor spørger du mig om det?" spurgte hun mig om, "fordi du ikke ligefrem så særlig glad ud" svarede jeg hende.

"Jeg har det fint Niall" kom det fra Rosalie, "helt fint" smilte hun. "Er du sikker?" spurgte jeg hende om, "helt sikker, men tak fordi du spurgte Niall" sagde Rosalie, "det sætter jeg stor pris på" hun vendte sig om og gik videre. Jeg vendte mig blot om, så mig kort over min ene skulder for at se Rosalie forsvinde rundt om det næste hjørne.

 

 

"Niall der er en pige der står nede i gangen og spørger efter dig" min mor stod op af min dør indtil mit værelse. Jeg troede hun lavede sjov indtil jeg trådte ned af de sidste trapper i gangen, da jeg så hende. Rosalie.

 

"Hej" sagde jeg, ja hvad skulle man ellers sige. "Hej" lød det kort fra hende, "jeg har brug for din hjælp Niall" sagde Rosalie, hun tog sin jakke af og hang den op på en af de mange knager her i gangen. "Hvad skal jeg hjælpe dig med?" spurgte jeg hende om, "du er god til historie, ikke?" smilte hun imod mig. Jeg sukkede men smilte blot, "hvem har fortalt dig det?" spurgte jeg hende om og Rosalie rystede blot på hovedet.

"Du er klog Niall, desuden havde vi historie sammen sidste år og så vidt jeg husker var du ret så god" svarede hun mig. "Så kan du hjælpe mig?" spurgte hun mig om, "please" sagde hun og kom tættere på mig, "okay" sagde jeg og fulgte hende op imod mit værelse.

 

 

Rosalie sad på min seng med sin computer og jeg stod med en masse gamle noter, for at finde noget om Rosalies emne. "Her" sagde jeg pludseligt, jeg vendte mig om og gik hen og lagde nogle noter foran hende. "Læs det her" sagde jeg og pegede ned imod min håndskrift, "hvis du kan" grinte jeg.

 

"Må jeg spørger dig om noget?" spurgte jeg Rosalie om imens hun sad med sin computer og skrev på sin historie rapport. Hun kiggede kort op og nikkede til mit spørgsmål, hvorefter hun kiggede koncentreret ned imod sin computer.

"Hvad skete der imellem Harry og dig?" spurgte jeg hende om, hun stoppede straks sine bevægelser. Hun kiggede mig i øjnene og sagde intet i flere sekunder, ja måske flere minutter.

"Vi voksede fra hinanden" svarede hun mig, men jeg kunne tydeligt se hendes ansigt og at hun netop lige havde løjet for mig. "Virkelig?" spurgte jeg, "du kan fortælle mig sandheden Rosalie" sagde jeg og gik hen til mit vindue. "Det er sandheden" hørte jeg hende sige, jeg vendte mig om og kiggede hen på hende. "Okay" hviskede jeg, jeg troede stadigvæk ikke på hendes løgn. Det gjorde jeg bare ikke.

 

Men jeg lod den ligge, for jeg kunne også tydeligt se at hun på ingen måder havde lyst eller var klar til at snakke med nogle om Harry og hendes fortid. "Hvordan kan det så være at du ikke sidder eller går sammen med Ashley og de andre mere?" spurgte jeg hende om. "De gider mig ikke mere, ikke efter Harry slog op" svarede hun mig, Hun stirrede ned imod sin computer. "Hvorfor sidder du alene i kantinen?" spurgte hun mig om imens hun stadig havde sine øjne rettet imod sin skærm, "fordi jeg ikke har nogle venner" svarede jeg hende.

 

"Er Louis ikke din ven?" spurgte Rosalie mig om, "det ved jeg ikke" svarede jeg hende. Det fik mig til at tænke på Louis, han var en idiot til tider men han var alligevel god nok når det kom til stykket. "Han er vel en ven" sagde jeg til slut, "men han er Harrys bedste ven" sagde jeg og fik for første gang øjenkontakt med Rosalie efter flere minutter hvor hun havde stirret ned imod computeren. "Harry er en idiot" sagde jeg.

Jeg undrede mig nu over om det var hendes rapport hun stirrede på eller om det var noget helt andet. Det fik mig til at tænke, meget. Var der noget galt her?

 

 

Hey friends, jeg håber stadig, at i læser med! hey det er snart jul, jeg glæder mig så meget til juleaften! gør i?

Knus Bellarose. xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...