Satisfaction

Der findes så mange idioter, så er det sagt

6Likes
2Kommentarer
228Visninger

1. //

 

 

Vi lytter på vinylplader en søndag aften klokken 23:05, præcist. Du drikker flere liter øl og jeg har lige tømt min anden karton papvin. Vores kinder er rødglødende, nærmest ildspyende, blodet syrer under huden og vores syn ser dobbelt. Du har krøller over det hele og jeg rødmer ved tanken at jeg får lyst til at køre mine fingre igennem dem. En åbenbaring jeg forkasteligt ignorerer med det samme. To lange fingre holder på en cigaret, prince rød, og du puster små ringe med røg ud.

Vi snakker langt ud på natten om dårlige familiemiljø og diskuterer bands der fortjener mere anerkendelse end små koncerter på bryggers kro hvor publikum består af gamle mænd der hele sit voksenliv har været besøgende af bryggers kro for at dyrke deres daglige alkoholindtag efter familielivet ikke fungerede, og de derfor valgte at blive alkoholikere.
Et ynkeligt publikum af pop-ludere og arrogante mandschauvinister der lige trængte til at bolle udenom ægteskabet. Det er sørgeligt, er vi delvist enige om, men du ligger ikke så meget i det som jeg gør. Det vælger jeg, at lade vær med at indrømme.


Vi tripper rundt om hinanden, danser til pladernes melodier der skaber en beroligende harmoni, og selvom hele lejlighedskomplekset kan høre os når vi vælter over hinanden og støder ind i de titusind planter der vokser omkring os og gør din lejlighed til en levende regnskov, kan vi ikke holde op, da vores kroppe hungrer efter bevægelse og intensiteten er næsten uhåndgribelig. Vi er i vildrede, og vores undskyldning er at vi er unge og dumme.

 

Der er næsten ikke noget lys i din lejlighed, kun en enkelt lampe der hænger i loftet som kaster et gulligt skær over spisebordet ellers er her mørkt og det er svært at se hinanden helt tydeligt, men jeg fornemmer dine krøller i den tunge luft af øl og røg og din sæbe der minder mig om olivenolie og mandler. De er helt tætte på mig og slikker sig op af min nakke. Jeg får mine baller til at bølge i mørket i håb om at påkalde din tilfredsstillelse, for du er lige pludselig omtrent så dejlig som varme sweatre og jeg er pinligt glad for din tilstedeværelse. Da jeg mærker dine varme hænder som har fundet mine baller i et fast greb, bliver jeg varm indeni og glæden koger næsten over af ren og skær lystighed. Jeg kan mærke på dig, at du også har lyst, din bule i bukserne afslører dig.


Du kysser mig i nakken, og jeg sanser dine kys som intime og på samme tid kilder dine krøller og giver mig kuldegysninger. Da du finder min mund i mørket, falder vores læber sammen, det føles magisk på en kuriøs måde. Jeg mærker din hud under trøjen og hver bevægelse jeg laver mærker jeg at den vibrerer. Du er brændende varm og jeg overvejer om du ville smelte. 

Vi har sex alligevel.

 

 

Morgensolen lyser i øjnene og gør mig næsten blind. Det hvide lagen er klistret til min krop, og jeg føler at jeg er lavet af saltvand. Du ligger vedsiden af, du er allerede vågen. Du ryger en smøg og da du ser at jeg misser med øjnene, smiler du på den måde når man har gjort noget man godt ved er forkert, men som man alligevel ikke gider at gøre noget ved. Nu griner du og jeg mærker pulsåren i min pande springe. Jeg får underlige svedige hænder som jeg gnider langs lagnet.

“Det var satme et godt engangsknald.”
En sten lander i min mave, tager pusten fra mig og sætter en stor mavepine igang. Jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor mine følelser flår mig fra hinanden indeni. Jeg har det af helvedes til, og så kaster jeg op. Du drikker en øl.

 

Jeg føler mig udstillet i et dårligt magasin, da jeg går gennem Staby gade med uglet hår og dårlig papvinsånde. Det var bare et engangsknald, forhelvede, det var bare et engangsknald. Jeg forstår ikke hvorfor jeg føler mig så elendig til mode.

Jeg kaster op i en hæk. 

 

.

Jeg ser dig på torvet en torsdag eftermiddag. Du ligner ikke dig selv, dine krøller er flade og du virker ikke som en fyr med tusind vinylplader. Du bærer et jakkesæt. Du står ude foran kop & kande. Jeg har lyst til at snakke med dig, men det ville være underligt. Hej, vi knaldede for to uger siden. Du ved, engangsknaldet?

 

Jeg må ærligt indrømme at det var en af de bedste aftener nogensinde. Selvom jeg ikke længere kan drikke papvin. Mine ben bevæger sig automatisk hen imod dig, og jeg kan lige pludselig ikke kontrollere mine egne lemmer før jeg står foran dig. Du ligger ikke mærke til mig i starten, men da jeg hoster, får du øje på mig. Du spærrer øjnene op, som om du ser på et spøgelse.

Jeg er måske også et spøgelse i dine øjne. Gennemsigtig og usynlig for de fleste.
“Har jeg ikke set dig før?”
Jeg giver dig en rungende lussing og går min vej.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...