En ensom rose

Jeg kan huske da vi var yngre. Vi var uadskillelige. Hvad skete der? Du er her ikke mere. Hvorfor er du her ikke mere?

1Likes
0Kommentarer
64Visninger

1. En ensom rose

 

Jeg havde en drøm i nat. Jeg fløj hen over byen. Jeg så floden, vi plejede at hoppe over i stedet for at løbe rundt på gaderne og spraye med grafitti. Jeg så kirken, hvor vi gik ned hver søndag i stedet for at sidde derhjemme med tømmermænd fra festen dagen før. Jeg så dit hus, hvor vi sad hjemme hver dag efter skole og lavede lektier og læste i stedet for at hænge ud på stierne med en øl i den hånd og en cigaret i den anden. Og jeg så os, hånd i hånd på vej til skole endnu en kedelig mandag morgen.

Jeg glædede mig altid til hverdagene. Fem dage hvor jeg hver morgen ville se dit glade ansigt, når jeg ringede på. Fem dage hvor du ville sidde ved siden af mig i skolen og hjælpe mig med mine lektier. Fem dage hvor vi ville være sammen efter skole. Weekenderne var de værste. Dine forældre forbød dig at gå ud med dine venner. Jeg blev tvunget til at se kedelig serier på tv'et med mine forældre. Sad du derhjemme og drømte om at hoppe over floden lige så meget som jeg drømte om at se din håndskrift i mine bøger for at forklare mig, hvordan jeg skulle gøre? Ville du også tilbage til skolen og lave gruppeopgaver sammen? For det ville jeg.

Hvad skete der så? Hvorfor byttede du mig ud med dem? Blev det kedeligt at se mit ansigt hver dag efter ni år? Du ignorerede mig bare til sidst. Jeg kunne have hjulpet dig, men du spurgte mig aldrig om hjælp. Jeg så hvilken skade han udsatte dig for hver dag. Du elskede ham højt, men han elskede ikke dig. Jeg ville have elsket dig højere end stjernerne. Jeg prøvede at fortælle dig det hver dag, men til sidst måtte jeg give op.

Jeg fløj også over floden i nat. Jeg kunne næsten se dig med dine lysende blå øjne og lange brune hår hoppe over floden og grine, mens jeg prøvede at skubbe dig i. Jeg så alle de steder vi havde skrevet vores navne og initialer. Aldrig som mere end venner. Ikke at jeg brokkede mig over det. Du var en fantastisk ven. Kan du huske dengang vi gyngede på legepladsen og fortalte hinanden hemmeligheder? Du kendte mine dybeste hemmeligheder og jeg kendte dine. Vi indgik en pagt om aldrig at dele dem med nogle andre end hinanden. Hvorfor brød du det?

Jeg kan huske, da du fik dit første 12-tal i ottende klasse. Dine øjne skinnede mere end de plejede og du kunne ikke vente til du kom hjem og fortælle det til dine forældre. Men efter den sommerferie var du en helt anden. Første skoledag i niende klasse var jeg ikke den første du kom hen til, som du ellers altid havde gjort. Det var pigerne. Du havde altid holdt afstand til pigerne, men den dag var de dem du sagde hej til først. I havde været til grillfest hos en af drengene. Hvorfor var du inviteret? Du skulle vide alle de ting de havde sagt bag din ryg.

Du havde selvtillid nok til at være den du gerne ville være, men du mistede den åbenbart. Du smilede hver dag, men dit smil var falskt. Jeg kunne se, at du havde det dårligt, men hver gang jeg spurgte dig, om du var okay, var det som om jeg var en væg. Jeg havde mistet dig og du havde mistet dig selv.

Mor tvang mig til at gå ned til dig i dag. Jeg havde aldrig tænkt mig at gøre det. På det seneste har du behandlet mig som om jeg var en gris, der lige havde rullet sig i mudder. Kun et par år siden var du den gris. Du skulle vide hvor meget pigerne snakker grimt om dig. Jeg prøvede at advare dig om hvor grimt de behandlede dig, men du ville aldrig lytte. Du blev blændet af deres blegede, hvide tænder. Drengene lader som om du aldrig har eksisteret.

Jeg føler mig så dum nu. Du kan alligevel ikke høre mig. Folk glor på mig. Det forstår jeg godt. Jeg sidder og snakker til den eneste blomst der vokser her omkring. En rose. Som den du havde i håret hver sommer. Det er ikke et tilfælde at den vokser lige her. Du har den effekt på naturen. Du får det smukkeste til at blomstre. Selv efter din død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...