I want you - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2017
  • Opdateret: 15 apr. 2017
  • Status: Igang
Rygter er svære at komme væk fra, men vil vores hovedperson få det samme rygte som i Danmark nu hvor hun er flygtet til London? måske måske ikke... Og vil drengen hun møder var god eller dårlig indflydelse?

0Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

1. Starten

Den varme brise fra Londons milde Juli vejr ramte mig lige i hovedet da jeg gik ind ud af flyet, endelig var jeg her. Jeg fjernet mit halv lange mørke hår fra mine øjne, jeg tog en dyb indånding og sukket højlydt. Nu var det nu, det var nu jeg kunne starte forfra, hvis det var det jeg ønsket, men jeg havde kun et år til at ændre alt. Og hvis jeg lavet bare den mindste fejl, ville jeg ryge tilbage til det rygte som jeg havde i Danmark. Og det var det sidste jeg ønsket!

Jeg nåede lige præcis hen til kuffertbåndene da min kuffert kom forbi, jeg tog den og begyndte at gå. Pludselig begynde en høj mørkhåret dreng med store bløde krøller at råbe noget efter mig.

"Hallo stop" råbte han mens han begyndte at løbe, jeg blev så bange at jeg løb alt hvad jeg kunne ud af lufthavnen og ind i en taxa.

"Jeg.. jeg skal til Roosevelt street 73" sagde jeg forpustet til taxachaufføren, Jeg kigget ud af vinduet inden taxaen kørte mod Roosevelt street 73 og nåede lige præcis at se glimtet af den mørkhåret dreng der havde råbt efter mig.

"Okay ikke tænk mere over det" sagde jeg stille til mig selv og kigget ud af vinduet igen. Alle gaderne var fuld af kæmpe skyskraber, store bygninger og travle mennesker.

"Første gang i London?" Spørg taxachaufføren mens han kigget på mig i bagspejlet

"Nej eller jo altså det er første gang alene det er 5 år siden jeg var her sidst" Svaret jeg

Og det var ikke engang løgn jeg var i London kort før min mors død for 5 år siden. Både min far og jeg vidste at det blev den sidste ferie med min mor, da hun bare blev mere og mere syg.. Og min mor ønsket at min 12 års fødselsdag skulle være noget helt særligt, så hvorfor ikke tage til den by jeg altid havde snakket om, nemlig London.

Jeg husker ikke så meget fra turen til London tilbage i 2012, det eneste jeg husker var at min mor og far ønsket det bedste for mig og derfor ville gøre alt hvad jeg sagde, jeg kan huske vi tog i dyrepark og min mor havde svært ved at gå, men alligevel kæmpet hun med at skjulte alle sine smerter for hun troede ikke jeg kunne se dem. Men det kunne jeg og jeg forbandet Gud for at have gjort min mor syg for som 12 årige vidste jeg ikke bedre. Og jeg kan huske...

"Så er vi her" mine tanker blev afbrudt af taxachaufføren, jeg kigget forvirret rundt "øhm øh tak" svaret jeg, jeg betalte taxachaufføren og skyndte mig ud af taxaen. Jeg gik ind i den store bygning foran mig og tog elevatoren op til 7 sal. Jeg havde lejet en lille lejelighed hvor jeg skulle bo det næste halve år, mens jeg skulle arbejde i en lille cafe lidt længere nede af gaden.

Jeg låste døren op til min lejelighed, den var i fin stand i og med jeg ikke havde betalt så meget for den igen.

Jeg begyndte langsomt at pakket mine ting ud, jeg lagde tøjet i farve orden inde i det store skab og med det mener jeg en bunke med sort, en bunke med gråt og en bunke med Hvidt. For flere farver havde jeg ikke, jeg skulle virkelig havde købt noget nyt snart. Vent lige! Det her er ikke mine ting! Årh nej tænker jeg og udbryder et kæmpe suk "hvor er det her bare typisk mig" siger jeg højt og irriteret til mig selv.

Men mine tanker bliver igen afbrudt af det banker på døren, jeg skynder mig ud for at åbne. Og det min store overraskelse er det drengen fra lufthavnen der står og kigger vredet på mig.

Er han flugt efter mig hele vejen? og nu ved han min adresse, hvordan har han overhovedet fundet min adresse? Hvad hvis han er seriemorder? Og han vil slå mig ihjel? Inden jeg når at tænke mere smækker jeg døren i hovedet på ham og går langsomt væk fra døren. "Åben op" råber han på den anden side af døren og banker hårdt i den. "Åben op eller jeg ringer til politiet" råber han og banker endnu hårdere i døren. Jeg åbner op og kigger forskrækket på ham, han er faktisk ret flot han har halv langt mørkt hår med krøller og helt krystal klare grønne øjne og på en eller anden måde ser helt igennem fantastisk ud.. ej stop tænker jeg for mig selv.. og udbryder vredet "hva .. hvad vil du?" Men min stemmer lyder overhovedet ikke vred men bare usikker og jeg gentager denne gang vredet "hvad vil du?!" Drengen kigger endnu mere surt på mig og siger med en stille men på samme tid sur stemme "jeg vil have min kuffert tilbage" jeg kigger på ham med store øjne.. ej nej er det hans kuffert jeg har taget Wow det er pinligt.. jeg smiler lidt akavet til ham "undskyld" siger jeg og laver et tegn til han skal komme med ind. Da han går ind ser jeg han trækker en mørkeblå kuffert efter sig som tydeligvis er min.. "Ej det må du altså virkelig undskylde" siger jeg med en lille pige stemme.

Drengene kigger bare på mig og vi forsætter ind i mit soveværelse. Jeg klør mig lidt akavet i mit hår mens han pakker sine ting ned i kufferten igen. "Øhm jeg gøre noget for at du tilgiver mig?" Spørg jeg endnu mere akavet, drengen kigger bare mærkelig på mig før han svare "du kan lade vær med at komme op på 9 sal" sagde han og kigget surt på mig.

"Hvorfor må jeg ikke det?" Spørg jeg og kigger undrende på ham

"Hvorfor tror du?" svare han og går ud af min døren inden jeg når at svare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...