Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2017
  • Opdateret: 19 apr. 2017
  • Status: Igang
Denne historie handler om Signe, der til sin allerstørste frygt bliver kidnappet af en terrorist og bliver ført til hans opholdssted.

0Likes
0Kommentarer
328Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Turen gennem Tyskland

Signe:

Jeg åbner øjnene langsomt, da jeg hører det rumstere udenfor. Vi har holdt stille i en del timer og jeg har ingen ide om, hvad klokken er. Pludselig bliver klappen til bagagerummet åbnet og der står han og kigger ned på mig. Han fjerner tapen fra mine ben og løfter mig ud af bagagerummet. Herefter fører han mig om på siden af bilen, hvor jeg når at kigge mig lidt omkring. Jeg ser at vi er i et øde område, med lidt buske og træer rundt omkring. Han åbner døren til bilen og placere mig på bagsædet af bilen, hvor jeg ligger mig ned. Så sætter han sig ind på førersædet, starter bilen og kører. Han kører stille og roligt og jeg får kigget på uret ved radioen. Klokken er 15:12 og vi kører nu ud på motorvejen, hvor han sætter hastigheden lidt op. Men han kører ikke mere, end han må.

 

Jeg får sat mig op og kigger ud af vinduerne, men kan se, at ruderne er tonede, så kan ikke se ret meget. Men jeg kan da se, at vi holder nogenlunde den samme fart, som de andre bilister. Jeg kigger ud af forruden for, at finde ud af, hvor vi er på vej hen. Jeg kan se på skiltene, at der står Berlin og går derfra ud fra, at det er der vi er på vej hen. Men hvad skal vi dog i Berlin? Og hvad laver jeg i Tyskland? Jeg sidder cirka et kvarter og tænker over det, men kan ikke regne det ud. Jeg kigger ud af forruden igen og ser, at han drejer op ad en frakørsel til en rasteplads, hvor der er en tankstation. Han kører ind og holder på tanken og stiger ud af bilen, for at tanke bilen. Da han er færdig med, at tanke, går han ind for at betale. Han kommer ud af butikken efter et lille stykke tid og sætter sig ind bag rattet igen. Jeg kan se, at han smider nogle pakker smøger på passagersædet i bilen og starter så bilen. Han kører et lille stykke væk fra tankstationen og parkerer i vejkanten. Herefter tænder han en smøg. Jeg ser, at han kigger i bakspejlet og slukker smøgen. Herefter kigger han i sidespejlet og råber: ”Satans”.

Tysk patruljevogn:

Vi kører hen bag ved en sort Volkswagen Vento, som vi vil tjekke lidt op på og stiger ud af vores patruljevogn, for at gå hen og snakke med føreren af bilen. Da vi når hen på siden af bilen jokker han speederen og ligger fra. Vi løber tilbage i vognen og sætter efter ham. Vi tænder sirenerne og blinkene og kalder vagthavende over radioen, for at informere, om efterfølgelsen. ”Vi har eftersat en sort Volkswagen Vento med nummerpladenummer AB67186, med danske nummerplader”. Vagthavende svarer: ”Vi tjekker bilen for jer. Har i brug for assistance?”. Vi svarer: ”Vi klarer den herfra indtil videre”. Herefter fortsætter vi efterfølgelsen og ligger mærke til, at vi kører mere, end 300 km/t. Vi fortsætter ad motorvejen et stykke tid, da den sorte Volkswagen pludselig drejer op ad en frakørsel og drejer til højre. Vi fortsætter et stykke ud af vejen, da vagthavende pludselig kalder over radioen: ”Vi har tjekket bilen og sender jer assistance. Manden i efterfølger er en meget farlig, dansk terrorist ved navn Erik. Han har muligvis et gidsel i form af en ung, dansk kvinde og han bør behandles med største forsigtighed” ”Okay, forstået”, svarer vi og fortsætter efterfølgelsen. Vi kommer ind på en vej, hvor der er en masse skarpe sving. Han bremser først lige inden svingene og ligger sig sidelæns rundt i svingene. Vi kigger kort på hinanden og gisper og siger: ”Det er godt nok irriterende. For hvert sving vi kommer til, der trækker han længere og længere væk fra os”. Vi sakker bagud og pludselig kan vi ikke se ham mere. Vi fortsætter lidt ud ad vejen, men han er væk. Vi kalder vagthavende over radioen: ”Vi har desværre mistet synet af den sorte Volkswagen Vento”.

Erik:

Jeg kigger i bakspejlet og kan se, de ikke længere er efter mig så jeg sætter farten ned og holder ind til siden. Jeg stiger ud af bilen og går om til bagsædet og åbner døren. Jeg river tapen af hendes mund og stikker pistolen ind i munden på hende. Så spørger jeg hende: ”Har du gjort tegn til dem på nogen måde? Svar ærligt og rigtigt eller dø!”. Hun græder men ryster på hovedet. Jeg tager pistolen ud af munden på hende igen og slår hende med skaftet fra pistolen, inden jeg giver hende tape for munden igen og siger: ”Hvis du på nogen måde giver tegn til nogle, om at du er i bilen, får du aldrig din familie at se igen!” Jeg sætter mig ind i bilen igen og starter bilen og kører tilbage på motorvejen, hvor jeg kører mod Berlin.

Signe:

Vi kører et langt stykke tid og jeg kan se, at vi nærmer os Berlin. Han kører af en afkørsel, der fører til udkanten af byen, hvor han drejer ind på en forladt fabrik og parkere bilen i en lagerhal. Herefter stiger han ud af bilen og går om og hiver mig ud af bilen. Han placerer mig på gulvet, op ad en søjle, hvorefter han går hen til bilen igen og hiver køletasken ud af bagagerummet. Han finder noget mad til ham selv og begynder at spise. Jeg kigger nøje på ham, mens han spiser, da jeg håber, at jeg også får lidt mad, men efter han har spist ligger han køletasken tilbage i bagagerummet. Jeg kigger mig rundt omkring, men der er ikke andet, at se herinde end gamle papkasser og paller. Jeg kigger ud ad vinduet i loftet og kan se, at det er blevet mørkt udenfor. Jeg aner ikke hvad klokken er, men går ud fra det er ret sent, da der intet lys er ude.

 

Han går hen og lukker af, så lagerhallen er fuldstændig lukket og der ikke er nogle, der kan kigge ind. Så går han hen mod mig og rager sig lidt i skridtet. Han river fat i håret på mig og løfter mig op så jeg står op. Herefter hiver han mig med hen til bilen og smider mig ind på bagsædet. Han retter pistolen imod mig og beordrer mig til, at sætte mig op, så jeg sidder med benene ud af bilen. Han river tapen af min mund og siger: ”Du er fuldstændig stille og siger ikke en lyd. Hvis jeg hører dig skrige skyder jeg dig!”. Herefter trækker han bukserne ned og beordrer mig til, at sutte hans pik, mens han holder pistolen rettet imod mig og tager fat i håret på mig med den anden hånd. Han fører mit hoved så langt ind på hans pik, at jeg er ved at blive kvalt. Efter jeg har suttet et stykke tid, trækker han pikken ud af min mund og kaster mig baglæns, så jeg ligger på ryggen på bagsædet. Herefter trækker han mine bukser af mig og trækker mig ud på kanten af sædet. Så stikker han pikken hurtigt og hårdt ind i fissen på mig og begynder at køre hårdt frem og tilbage. Jeg begynder at græde, da det gør rigtig ondt og jeg kan mærke, at han rammer mig skævt, så han også rammer mig i bækkenbunden, hvilket får mig til, at græde endnu mere. Han slår mig hårdt med skaftet af pistolen flere gange mens han beordrer mig til, at holde op med at græde. Da han er færdig, kommer han i mig og trækker sig hurtigt ud. Herefter hiver han fat i mig og vender mig om, så jeg nu ligger på maven på bagsædet. Han stikker pikken hårdt ind i røven på mig og begynder, at køre hurtigt frem og tilbage. Jeg kommer til, at skrige, hvilket gør ham rigtig gal og han hiver mig hårdt i håret med den ene hånd, så han trækker mit hoved tilbage, mens han stadig har sin pik inde i røven på mig. Han siger vredt: ”Hvad sagde jeg til dig? Har du et ønske om at dø eller hvad? En gang til, du skriger og jeg slår dig ihjel!”. Så skubber han mit hoved frem og fortsætter med at køre sin pik hurtigt ind og ud af min røv. Jeg kan mærke, at han øger hastigheden, samtidig med han stønner højere. Jeg græder meget og kan mærke tårerne, der løber ned ad mine kinder. Pludselig giver han et hårdt ryk og trækker sig så ud.

 

De næste 3 dage fortsætter han samme rutine, stort set hver tredje time. Jeg græder ikke så meget mere, da jeg næsten har vænnet mig til smerten, hvilket gør, at han ikke bliver så sur på mig, at han slår mig. Jeg får dog lidt mad på 3. dagen, inden han gør klar til, at vi skal ud at køre igen. Jeg er stadigvæk sulten, men han vil ikke give mig mere mad og jeg tør ikke spørge om mere, da jeg er bange for, at han så bliver sur på mig. Efter han har fået sat mig ind i bilen og han har gjort klar til vi skal køre, kan jeg høre nogle politisirener i området. Lige pludselig forsvinder sirenerne og jeg kan høre at han udbryder: ”PIS!!” og jokker speederen så hårdt, at han laver hjulspind i lagerhallen, inden han ligger fra. Da vi kommer delvist ud af lagerhallen, lægger han bilen om på siden, så vi drifter rundt i svinget, ud af lagerporten. Da vi kommer ud af lagerhallen, ser jeg to patruljevogne foran os, der prøver at afspærre ham vejen, men han kører bare imellem dem. Der bliver en kort politijagt inde på pladsen, men da vi kommer ud fra pladsen, får han hurtigt rystet dem af sig.

 

Vi kører et langt stykke tid, hvorefter han holder ind på en rasteplads. Han parkerer i vejkanten, et stykke fra de andre biler, hvorefter han fumler lidt med en cigaretpakke, men det lykkes ham dog, at få en smøg ud af pakken. Han tænder smøgen og ryger den og siger: ”Bare vent til næste stop vi gør. Så får du dit livs største oplevelse!”. Jeg kigger ikke på ham, mens han snakker til mig, men han kigger som sådan heller ikke på mig. Da han er færdig med, at ryge, smider han smøgen ud af vinduet og starter bilen. Han kører ud på motorvejen igen og vi kører i flere timer. Pludselig drejer han af en afkørsel mod en lille by i Vesttyskland, inden grænsen. Han kører hen til en bar og vender sig om mod mig og siger: ”Hvis du så meget, som laver den mindste lyd, mens jeg er væk, skyder jeg dig og dræber alle omkring dig! Er det forstået?”. Jeg nikker og han går ud af bilen.

Erik:

Jeg går hen mod baren og gemmer pistolen i buksekanten. Jeg går ind på baren og går hen til en medarbejder og spørger: ”Hey, do you have a phone I can use?”. Medarbejderen svarer: ”Yes, there is a payphone in the back corner of the room”. ”Thank you”, svarer jeg og går hen til mønttelefonen. Jeg smider en mønt i og taster et nummer. Jeg venter på, den bliver taget og langt om længe, hører jeg min ven i røret. Han siger på Ungarnsk: ”Hallo?”. jeg svarer på engelsk: ”Hello, it’s me Erik. Do you remember me?” ”Oh Erik! It’s you! I thought you were in a danish prison”, siger han og jeg svarer: ”I managed to escape from the prison. It was actually easy. I can tell you all about it but not now. I will tell you when I see you”. ”See me? Where are you now?”, siger han og jeg svarer igen: ”I’m on my way to you, my friend. I’m in Deutchland now so it will take a while but I’m on my way”. ”That sounds good. You are more then welcome. I will see you soon!” siger han så og vi lægger på. Så går jeg hen til medarbejderen igen og spørger på engelsk, om der er en tankstation i nærheden. Medarbejderen giver mig et kort over byen og sætter et kryds på kortet, hvor tankstationen er. Herefter går jeg ud i bilen og kigger til kvinden. Hun sover, så jeg sætter mig ind på førersædet og kører mod tankstationen.

 

På tankstationen, tanker jeg hurtigt bilen, går ind og betaler og går ud og kører mod grænsen. Ca. 5 km fra grænsen, kører jeg ind i et lille skovområde, og parkere bilen et øde sted. Herefter stiger jeg ud og går om til bagsædet og løfter pigen ud. Hun vågner, så jeg beder hende om, at følge med. Vi går om bagom bilen og jeg åbner bagagerummet og smider hende derned. Så lukker jeg bagagerummet igen og kører mod grænsen. Da vi når grænsekontrollen, viser jeg mit pas og de lader mig køre igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...