Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2017
  • Opdateret: 19 apr. 2017
  • Status: Igang
Denne historie handler om Signe, der til sin allerstørste frygt bliver kidnappet af en terrorist og bliver ført til hans opholdssted.

0Likes
0Kommentarer
323Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Tilbage i Danmark efter kidnappelsen

Tine:

Jeg vågner langsomt og strækker mig. Jeg rejser mig op af sengen og går ud og tager tøj på. Herefter går jeg ud i køkkenet og sætter kaffe over til, at brygge. Så går jeg ind i stuen og tænder fjernsynet på nyhederne. Imens nyhederne kører laver jeg morgenmad og venter på, at kaffen brygger færdig. Jeg sætter mig ind i stuen med min morgenmad, da de lige pludselig siger i nyhederne: ”Der er kommet nye spor i sagen, om den farlige mand, der stak fra fængslet for nogle dage siden. Han har stjålet en sort Volkswagen Vento, og er derefter blevet spottet på Falster, hvor det viser sig, at han har en pige i bagagerummet. Herefter er han kørt med pigen og har kapret en færge til Tyskland. Vi stiller om til min kollega Benedicte, som står klar på stedet”.

Benedicte – tv-rapporter:

”Jeg står her i Rostock i Tyskland, ved siden af færgelejet. Den færge i ser bag mig, er den færge, der blev kapret omkring kl. 02:00 i nat. Politiet er på stedet og er i gang med afhøringer og undersøgelser, og jeg står her sammen med kriminalbetjent Müller”. Jeg drejer mig om mod betjenten og spørger på engelsk: ”What clues have you found so far?”. Han svarer også på engelsk: ”We have talked to the Danish police, and they have confirmed, that the guy they are looking for, who is a dangerous terrrorist, is actually the guy that hijacked the boat. He has a Girl with him, who is held hostage by him. Her name is Signe. We don’t know her last name yet, but we know that she is a young woman about 167 cm tall, blonde, long hair, and piercing blue eyes. She is wearing a necklace with the name Bo on it. She is also wearing a yellow dress, and black sandals”. Jeg spørger ham derefter: ”How did you find out what the girl’s name is and what happened on the boat?”. Han svarer: ”There is a young man, who was forced to feed her cause she was tied up, who actually talked to her and she him her first name, but was interrupted by the terrorist before she could finish. The young man was hit and shot in the shoulder, and the terrorist told him, that if he talked to her again, he would kill him. The young man also told us, that when they were about to leave someone tried to stop them and take the gun away from the terrorist, but was shot in a main artery, and has unfurtunately died on the way to the hospital. We have to more victims, who was shot in the head and died instantly”.  Jeg kigger forarget på betjenten og spørger så: ”Do you have an idea of where he is going?”. Han svarer: ”At the moment, we don’t know where he is or where he is going”. ”Thank you”, siger jeg og vender mig mod kameraet igen: ”Det var alt herfra. Vi vender tilbage til studiet”.

Tine:

Jeg slukker hurtigt for fjernsynet og ryster lidt på hænderne og kan ikke rigtig finde ro i kroppen. Jeg griber fat i min telefon og prøver, at ringe Signe op. Jeg ringer 5 gange, inden jeg ligger på og da bliver jeg virkelig urolig. Jeg ringer straks efter en taxa, som kan være her inden for 10 minutter. Jeg skynder mig ned, da taxaen er her og beder ham køre til Signes adresse. Da vi kommer frem fumler jeg lidt med pungen, da jeg stadig ryster på hænderne og taxachaufføren spørger: ”Er du okay?”. Jeg svarer: ”Jeg ved det ikke endnu. Har du hørt nyhederne?”. ”Ja det har jeg. Jeg hørte dem i radioen. Kender du hende, der er forsvundet?”. Jeg kigger op mod vinduet i min venindes lejlighed og svarer så: ”Jeg ved det ikke endnu. Det er det, jeg er taget herud for, at finde ud af. Jeg har en veninde, der hedder Signe, som jeg ikke har hørt fra siden i går og beskrivelsen af hende, der er forsvundet, passer på min veninde”. Jeg kan mærke, at jeg begynder at ryste endnu mere og chaufføren kigger på mig og spørger så: ”Skal jeg gå med dig?”. Jeg svarer, at det må han meget gerne og vi går hen imod opgangen.

 

Vi ringer på til Signes lejlighed, men da der ikke bliver svaret prøver vi en af naboerne. Vi bliver lukket ind og går op ad trappen til Signes lejlighed. Jeg lægger mærke til, at døren står lidt på klem men tør ikke gå ind. Jeg tager taxachaufføren i hånden og spørger om han ikke vil gå først. Han åbner døren og råber: ”Hallo! Er her nogen?”. Da der ikke bliver svaret går han ind i lejligheden og kigger sig omkring. Jeg følger efter og ser, at alt ligger rodet på gulvet. Jeg går ind på soveværelset og ser, at tøjet ligger spredt ud over hele gulvet og hylderne er hevet ud af skabet og ligger tilfældig rundt omkring på gulvet. Herefter bevæger jeg mig ud i køkkenet, hvor alle skabe, skuffer, køleskab og fryser står åben. Til sidst bevæger jeg mig ind i stuen og ser, at fjernsynet er væltet og sparegrisen ligger smadret på gulvet. Taxachaufføren kommer hen til mig, da han ser jeg knækker sammen. Jeg får kigget ud i gangen, og ser jakkerne og pungen der ligger på gulvet. Jeg kigger nøje efter og kan se, at pungen ligger åben. Taxachaufføren står med telefonen i hånden og er i gang med, at ringe til politiet.

 

Da politiet kommer, stiller de mig en masse spørgsmål og de undersøger lejligheden. De finder et billede af hende og spørger, om de må tage det med. Jeg svarer: ”Ja selvfølgelig. Alt for at finde min veninde!”. De samler pungen op til bevismateriale, hvor de opdager, at hævekortet mangler. Så afspærrer de lejligheden og beder mig tage hjem.

Grethe:

Jeg sidder og strikker på mit halstørklæde, da det pludselig banker på døren. Jeg går ud og åbner og ser til min store overraskelse, to store betjente stå foran mig. Den ene kigger på mig, mens den anden kigger ned i jorden. Betjenten der kigger på mig, siger så: ”God eftermiddag Frue. Må vi komme indenfor? Vi har en trist nyhed til dig”. Jeg lukker dem ind og vi går derefter ind i stuen, hvor de beder mig sætte mig ned. Den samme betjent sætter sig ned foran mig og siger så til mig: ”Jeg må desværre meddele dig, at din datter er forsvundet”. Jeg kigger på ham med meget store øjne og siger så: ”Det passer ikke. Jeg snakkede med min datter i går og der havde hun det fint”. Herefter går jeg hen og tager telefonen og ringer Signe op. Da hun ikke svarer, prøver jeg et par gange mere, men uden held. Jeg sætter mig ned igen og begynder at græde. Betjenten kigger på mig og spørger så: ”Har du nogen idé om, hvor din datter kan være, eller om der er nogen, der ønsker din datter ondt?”. Jeg kigger på ham og svarer så lidt vredt: ”Min datter er elsket af alle. Der er ikke nogen, der ønsker hende ondt og hun er heller ikke bare taget afsted. Hvis hun skulle være nogle steder skulle det være hos en af hendes veninder. Hvis der skulle være nogen, der ville gøre hende ondt skulle det være Michael”. Han kigger lyttende på mig og spørger så: ”Hvem er Michael?”. Jeg svarer med en lidt mere rolig stemme end før: ”Michael er hendes såkaldte kæreste. De har slået op mange gange, men har fundet sammen igen. Hun ringede til mig for 14 dage siden og fortalte, at de var blevet uvenner og var gået fra hinanden igen”. Betjenten spørger så: ”Hvad er Michaels fulde navn og har du en adresse på ham?”. Jeg svarer roligt: ”Jeg kan ikke hans fulde adresse, men ved, at han bor på Amager og hedder Michael Madsen”. Betjentene rejser sig op og går hen mod døren. Inden de går ud vender den ene betjent sig imod mig og siger: ”Tak for din tid Frue. Vi holder dig underrettet, og hvis du kommer i tanke om noget kan du ringe på det her nummer”. Han stikker mig et kort i hånden, derefter går de ud og jeg lukker døren efter dem.

 

Jeg går ind i stuen og tager telefonen frem og finder nummeret til min søster og ringer op. Hun tager telefonen og da hun spørger, hvad der er galt, knækker jeg sammen og begynder, at græde. Hun siger så, at hun vil komme hjem til mig og være hos mig en periode. Så spørger hun om jeg kan klare den, indtil hun har fri fra arbejde og jeg svarer med gråd i stemmen, at det kan jeg ikke.

Signes moster:

Jeg går hen til min chefs kontor og banker på døren. Chefen råber: ”Kom ind!” og jeg går forsigtigt ind. Han henviser mig til en stol, så jeg kan sidde ned, da han kan se, jeg er meget rystet. Så kigger han på mig og spørger forsigtigt hvad der er galt. Jeg svarer så godt jeg kan: ”Min niece er forsvundet og min søster er helt ude af den. Jeg ville høre om jeg kan få en til to måneders orlov, så jeg kan være der for min søster og min niece, når de finder hende?”. Chefen kigger bare på mig og svarer så: ”Du kan få lige så meget orlov, som du har brug for, så du tager den tid det tager og kommer så tilbage når du er klar til det”. Jeg rejser mig op og siger: ”Tak”, går så ud af døren og løber nærmest ud af bygningen, for at komme ned til parkeringspladsen, hvor min bil holder. Jeg sætter mig ind i bilen og kører mod min søster.

 

Da jeg når min søsters hus banker jeg på døren og hun kommer ud og åbner. Hun kigger et kort sekund på mig, så knækker hun og begynder at græde og hun sætter sig på gulvet i døren. Jeg sætter mig ned på hug og holder om hende. Efter et stykke tid, hjælper jeg hende op og fører hende ind i stuen og vi sætter os på sofaen. Jeg går ud i køkkenet og henter nogle lommetørklæder og tørrer hendes øjne med. Så giver jeg hende et lommetørklæde i hånden og hun får pudset næse. Vi sidder og snakker lidt og hun falder lidt ro.

Kriminalbetjent Sørensen:

Jeg sidder på mit kontor og ordner nogle papirer, da min chef kommer hen til mig og stikker mig en sagsmappe i hånden. Han fortæller, at en pige er forsvundet og at jeg er sat på sagen. Han siger så, at jeg skal køre ud og hente pigens kæreste, til en afhøring, da han lige nu er hovedmistænkt. Jeg tager frakke på og henter min makker og vi sætter os ud i bilen og kører til Amager. Vi kører ud til Michaels adresse og banker på døren. Han åbner døren og jeg siger så: ”Goddag Hr. Det er kriminalpolitiet”, hvorefter jeg viser ham mit skilt. Han svarer så: ”Ja, hvad drejer det sig om?”. Jeg kigger på ham og siger så: ”Vil du være venlig at følge med på stationen? Vi vil gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende dit forhold til Signe Mikkelsen”. Han tager sin jakke og følger roligt med.

Da vi kommer tilbage på politistationen, fører jeg ham ind i et afhøringslokale. Jeg spørger ham så, om han vil have noget at drikke, men han svarer, at det vil han ikke så jeg sætter mig ned foran ham og tænder for båndoptageren. Så siger jeg: ”Dette er en afhøring af Michael Madsen vedrørende den forsvundne Signe Mikkelsen. Til stede er Kriminalbetjent Sørensen”. Han kigger forarget på mig og udbryder så: ”FORSVUNDET!!! I tror da vel ikke det er mig?”. Han begynder at gå rundt i lokalet og jeg beder ham pænt sætte sig ned og tage den med ro. Da han langt om længe sætter sig, kigger jeg på ham og fortsætter: ”Hvad lavede du i går aftes ved ca. 21:30 tiden?”. Han kigger forarget på mig og svarer så: ”Jeg var på arbejde. Jeg havde aftenvagt i går”. Jeg spørger så: ”Er der nogle, der kan bekræfte det?”. Han kigger ned i bordet og siger så: ”Nej, jeg var på kontoret alene”. Herefter spørger jeg ham: ”Hvornår har du sidst haft kontakt med Signe Mikkelsen?”. Han svarer: ”Jeg har hverken set eller hørt noget fra hende de sidste 14 dage, siden hun sagde, at vi ikke var sammen mere”.

 

Pludselig banker det på døren og min makker giver mig tegn til, at jeg skal komme udenfor. Jeg kigger på Michael og rejser mig så og går ud til min makker. Jeg spørger ham, hvad han vil, da jeg sidder midt i en afhøring. Han siger så: ”De har analyseret fingeraftrykkene på pungen og dem de har taget rundt omkring i lejligheden og de passer definitivt ikke på Michael Madsen”. Jeg kigger på ham og spørger så: ”Hvem passer de så på?”. Han svarer: ”Umiddelbart ser det ud til, at fingeraftrykkene, stammer fra Erik, den terrrorist, der er undsluppet fra fængslet, for nogle dage siden”. Jeg siger pænt tak for informationen til min makker og går så ind til Michael igen og siger: ”Du kan godt gå!”. så går jeg ud og går over på mit kontor. Herefter ringer jeg til det tyske politi, og snakker med dem om, at faxe dem et billede af pigen, for at få be-eller afkræftet om han har kidnappet hende. De siger, at de vil ringe tilbage.

 

Jeg sætter mig ved min computer, for at skrive en foreløbig rapport, da telefonen ringer. Det er betjent Müller fra det tyske politi der ringer. Han siger så på engelsk: ”We have talked to the young man, who has seen the girl and he confirms, that the girl on the picture is the same girl he talked to on the boat”. Vi snakker lidt frem og tilbage og indleder et samarbejde for, at finde pigen hurtigst muligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...