TANKER OM SORG

En kort tekst om at sørge og hvordan man griber det an.

// Deltager i "døde piger lyver ikke" konkurrencen, valgmulighed 3

4Likes
4Kommentarer
312Visninger
AA

2. TANKER OM SORG

Vi skal alle dø. Intet menneske lever evigt. Det er et faktum og derfor noget, som vi alle må affinde os med, også selvom det er svært. For i vores livsprocess kommer vi ikke blot tættere på døden - vi mister også folk vi holder af undervejs. Jeg har selv prøvet det. Først var det min morfar, så min farfar og en dag bliver det min mormor.

Noget jeg har lært mig selv er, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at sørge på. Der er så mange forskellige måder at gribe situationen an på. Jeg kan tydeligt huske julen 2014, da min højt elskede farfar døde. Min far lagde sig ned med migræne hele ferien, mine små søskende forstod ikke, at han faktisk var død og tænkte derfor hurtigt på noget andet, mens jeg selv havde brug for at tale med folk. Den bedste måde for mig var helt sikkert at tale med mine forældre og mine venner. Men jeg ved også, at selvom det var det der var godt for mig på det tidspunkt, betyder det ikke nødvendigvis, at det også er sådan for andre. 

Jeg mindes også, da min veninde mistede sin mormor. Hendes mor havde udtrykt sin sorg i vrede og frustration, mens min veninde havde buret sig selv inde i sit værelse med en stor bøtte is. Hun havde ikke lyst til at tale om det, og det måtte jeg jo respektere, selvom jeg forventede, at hun havde det ligesom jeg. Men det gik jo hurtigt op for mig, at hun ikke var sådan - hun ville helst kæmpe med det alene. 

Jeg tror, at der er flere faktorer som spiller ind. Hvordan er vi som mennesker? Hvad var forholdet til personen som gik bort? Der er mange ting, som kan påvirke vores reaktion og den måde vi sørger på. Men en ting er helt sikkert; Sorg er svært. Det er svært at tackle. Der findes desværre ikke nogen opskrift på, hvordan man bedst muligt griber død og sorg an. Jeg tror, at det er væsentligt, at man lytter til sig selv og mærker efter. Det er jo en meget abstrakt påstand, men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en masse kram og en at græde ud hos, da min farfar døde. Jeg havde brug for at fortælle og have en der kunne støtte mig og sige, at en dag ville det ikke gøre lige så ondt længere. Det var meget vigtigt for mig, at jeg havde så mange søde venner og en familie, der hjalp mig igennem den sværeste tid. Nogle føler måske, at de helst vil tænke på noget andet og prøver derfor at holde sig igang med en masse aktiviteter. Andre skal have sorgen ud i en forbindelse med vrede. Det er meget op til personen selv, hvordan man vælger at kæmpe i en sorgprocess. 

Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er ens. Det har jeg forstået med tiden. Det er også helt fint, at vi kommer igennem det på forskellige måder. Vi er forskellige mennesker med forskellige personligheder og identiteter. Det er vigtigt, at vi sørger på en måde, som gavner bedst for en selv. Sorg tackles individuelt, men man kan åbne op og dele sin sorg med andre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...