Target

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2017
  • Status: Færdig
//KONKURRENCE: Døde piger lyver ikke (Slutshaming)//

Jeg havde ikke gjort noget specielt for at få den behandling jeg fik. Jeg sagde ikke 'ja' til de forkerte mænd. Jeg brugte ikke tid sammen med de forskerte mennesker. Alligevel fik jeg puttet en skydeskive på min krop.

2Likes
2Kommentarer
196Visninger
AA

2. ONESHOT // Target.

 

”Rolig nu, ven. Du er i sikkerhed nu” sagde hun og guidede mig hen til en stol. ”Fortæl mig så hvad der skete”

”Hvor skal jeg begynde?”

”Hvad med at du starter helt forfra? Start fra begyndelsen.” Så det gjorde jeg.

 

Det var mit andet år i High School. Alt var nyt og spændende. Nye mennesker, en ny skole, nye lærer. Hvad kunne gå galt. Vi havde alle fået en ny chance til at få venner, at være cool, at finde kærligheden. Jeg var fuld af optimisme og selvtillid da jeg trådte ind af dørene på min første dag, på min nye skole.

Jeg havde altid elsket at møde nye mennesker og i dag var jeg fyldt med ekstra begejstring. Det var vi alle. Hele skolen summede af det.

Jeg nød hver dag på min nye skole. Jeg elskede mine nye timer, og mine nye venner. Specielt én af mine nye venner og jeg var blevet tætte. Han hed Taylor. Tay blandt venner.

Ham og jeg delte alle vores hemmeligheder med hinanden. Alle vores usikkerheder, alle vores glæder. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre ven.

Vi elskede hinanden mere end vi havde elsket andre, tidligere venner. Vores venskab var spektakulært, og vidunderligt. Men sådan forblev det ikke. Jeg lærte før end jeg havde turde tænke på, at vores venskab ikke ville vare evigt. Jeg er stadig ikke helt klar over hvordan jeg har det med det.

 

”Dømmer du mig?” spurgte jeg hende. Hun rystede på hovedet. ”Jeg burde have vidst bedre, ser du.”

 

Vi gik gennem skolegården en dag og jeg opdagede noget nyt. Nogle af fyrene vi gik forbi sendte mig blikke. Blikke der sagde at de vidste at der var sket ting mellem os. Bortset fra at intet var sket. Tay og jeg var blot venner. Intet mindre og intet mere. Jeg spurgte Tay om det, selvfølgelig, men han skød det hen – det var ikke noget at bekymre sig om.

”De finder sikkert bare på ting fordi de er jaloux,” sagde han. Jeg troede selvfølgelig på ham. Han havde jo sikkert ret. Der var ingen grund til at bekymre sig om hvad de gik og troede om os. Så jeg stolede på min bedsteven, for det ville være fjollet ikke at gøre det.

Det fortsatte hele dagen igennem. Jeg lagde mærke til at dele af historien, og det lod til at de alle sammen havde hørt den samme. En historie om mig og Taylor. Men Taylor støttede mig, og sagde at der bestemt ikke var grund til bekymring, så jeg besluttede mig for at ignorer dem. Drengene opførte sig som røvhuller, men jeg vidste hvad sandheden var, så der var ikke andet der betød noget, vel?  

Så jeg lod som ingenting de næste par dage og til sidst var jeg faktisk ikke særlig berørt af de blikke jeg blev sendt. Så længe det blev ved det var det vel ikke særlig slemt.

Tay forblev støttende og lovede at han nok skulle tage fat i sine egne mandelige venner, og bede dem om at holde op. Hvad andet havde jeg også brug for?

 

”Jeg forstår ikke,” begyndte hun, men jeg rystede på hovedet inde hun nåede at fortsætte. ”Du behøver ikke forstå endnu,” svarede jeg. ”Jeg skal nok forklare det lidt bedre.” Min stemme var svag, og en smule hæs. Jeg tog en dyb indånding og forsøgte endnu en gang at samle mig selv.

”Tag din tid,” sagde hun og aede min på ryggen.

 

Jeg var på vej ud af klassen en dag, efter vores matematiktime. Men jeg stoppede op henne ved døren da jeg hørte to piger snakke lavmeldt. Jeg ved godt det er uhøfligt at lytte til andres samtaler, men jeg kunne ikke lade være. Jeg stillede mig lige ved siden af døren lige udenfor lokalet. De kunne ikke se mig og jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne høre hvad de sagde.

”Altså jeg har da også været sammen med en dreng, men det er da ikke ens betydende med at jeg spreder benene for alle,” sagde den ene pige. ”Nej hvor klam har man lige lov at være,” sagde den anden.  

Jeg rynkede brynene. Jeg vidste ikke med sikkerhed, at de snakkede om mig, men jeg var næsten sikker på at de havde nævnt mit navn lige inden vi rejste os fra vores pladser i klassen.

Jeg kunne høre at de to piger kom tættere på døren, men jeg var som navlet til stedet. Jeg vidste at jeg blev nødt til at gå inden de to piger kom helt hen til døren, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

 

”Sagde de dit navn?” spurgte hun. Jeg tog endnu en dyb indånding, og tørrede en tåre væk fra min kind. Jeg var i sikkerhed, der var intet at frygte. ”Amelia, sagde de dit navn?” spurgte hun igen, men jeg ignorerede hende og fortsatte min fortælling.

 

De stoppede op ikke langt fra døren, og hviskede ivrigt. ”Jeg har hørt at hun lod Taylor gøre alt muligt,” hviskede den første pige ivrigt. ”Jeg troede altså bedre om Amelia, men hun er tydeligvis ikke lige så uskyldig som hun giver sig ud for,” svarede den anden pige. En tåre trillede ned af min kind. Jeg havde lyst til at gå ind til dem og forklare at de havde hørt noget forkert, men jeg kunne ikke få mig selv til det. I stedet lod jeg mine ben bære mig hen mod pige toiletterne. Jeg fornemmede ikke rigtig noget omkring mig. Jeg hastede bare mod toiletterne som om jeg var i en trance. Det eneste jeg fokuserede på var døren der førte ind til badeværelset.

 

Jeg forstod ikke hvordan de kunne have hørt noget så forkert. Hvordan var det rygte opstået? Det kunne umuligt være opstået på grund af jalousi som Taylor havde påstået.

Jeg nåede ud på badeværelset og skyndte mig ind i en toiletbås. Jeg anede ikke hvad jeg havde gjort for at fortjene det her.

Jeg havde ikke oplevet noget lignede det her før. Jeg havde hørt rygter om andre, men jeg havde aldrig hørt rygter om mig selv. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op, men det skete aldrig. Jeg lagde armene om mig selv i håb om at smerten ville fortage sig, men det gjorde den ikke. Det her var ikke en fysisk smerte, og det vidste jeg udmærket godt.

Langsomt fik jeg samlet mig selv. Jeg rejste mig, og forlod båsen. Inden jeg forlod badeværelset helt, så jeg mig selv i spejlet. Man kunne ikke se de tårer der havde hærget mine kinder få sekunder tidligere. Jeg tog en dyb indånding og gik ud på gangen.

Jeg lyttede intenst til de elever jeg passerede for at høre om de snakkede om mig, men det lod ikke til at være tilfældet. Så mit humør steg en smule igen, og da skolen dagen endte havde jeg et lille smil om læberne.

Jeg gik endda hjem med en følelse af at det hele nok skulle gå, men smilet blev hurtigt revet væk fra mine læber igen. Til at starte med opfangede jeg slet ikke hvad der skete, det var ikke før drengen var helt oppe ad mig, at jeg opdagede hvad han gjorde.

En dreng fra min matematik klasse givet mig et lille klap på numsen, og så havde han taget fat og givet den et lille klem. Chokeret vendte jeg mig mod ham. Han smilede lumsk til mig, og lagde en hånd på min hofte. Fuldstændig overvældet af berøringen kunne jeg ikke få mig selv til andet end at stirre underligt på ham. Han sagde ikke noget, men lod bare sin hånd glide fra min hofte og tilbage til min bagdel. Fortvivlet begyndte jeg at ryste på hovedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor han pludselig syntes det var okay at røre ved mig på den måde. Vi havde aldrig rigtig snakket sammen, og han havde aldrig rørt ved mig på den måde før. Jeg anede ikke hvad der havde ændret sig.

Han lod sin arm sno sig om min talje og begyndte at hive mig med væk fra fortovet og ind på en lille sti.

Jeg havde lyst til at skrige, men min hals havde snøret sig sammen, og jeg kunne ikke få en lyd over mine læber. Langsomt, og meget forsigtigt lagde jeg en hånd på hans brystkasse og skubbede ham blidt væk fra mig. Han lod sig ikke mærke med det, men strammede i stedet grebet om mig, så jeg ikke kunne skubbe ham længere væk.

Han hev mig med hen mod et træ der stod bag nogle buske. Han vendte mig væk fra ham og pressede mig op mod træet. Jeg kunne ikke længere se ham, men jeg kunne mærke hvordan han pressede sig ind mod mig.

”Taylor siger du er villig til næsten alt,” hviskede han slesk i mit øre. Det føltes som om is løb ned af min ryg, og jeg fik kuldegysninger. Jeg rystede på hovedet så meget som jeg kunne med ansigtet presset mod træet.

”Taylor har faktisk fortalt en masse saftige detaljer om jeres hede sexliv,” fortsatte drengen, mens hans hænder udforskede min krop. Jeg kunne mærke tårerne brænde i mine øjne, men kæmpede imod dem. Hans hænder fandt min bukseknap og åbnede dem. Hurtigt hev han dem ned om mine angler sammen med mine trusser.

”Go’ røv,” sagde han og slikkede mig lige under mit øre. Og så faldt tårerne. Jeg kæmpede mod min sammensnørerede hals, men jeg kunne stadig ikke få en lyd over mine læber. Jeg var ikke klar over hvad han lavede, før jeg mærkede en forfærdelig smerte mellem mine ben. Lydløst græd jeg mens han langsomt trak sig ud, og skubbede ind igen.

 

”Sagde du ’nej’?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet. ”Hvornår skete det?” spurgte hun. Igen rystede jeg på hovedet. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. ”Amelia, lille skat, du bliver nødt til at fortælle mig hvornår det skete,” fortsatte hun. Jeg åbnede munden for at sige at det ikke var mere end et par timer siden, men jeg blev overvældet af gråd. Min mave krampede som om den kæmpede for at overvinde en ikke eksisterende virus. Alting blev slørret af tårerne der faldt, og jeg hev voldsomt efter vejret. Jeg kunne ikke sige noget. Heller ikke nu.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...