Mislykkede påske

12 årige Axel havde en lidt anden dag en han forvændtede. Lys i træerne, magiske kugler, stemmer der kørte rundt i hans hoved. Og det alt sammen begyndte med... Han var ude med sine venner og spilde bold. Axel troede ikke på alt det der med julemanden, tandfeen og PÅSKEHAREN. Nehej det var noget være pjat ens forældre havde bild en ind. Ja sådan endte det altså ikke for Axel. En dag var han på vej for at hændte sin lillebror, Didlev, fra børnehave. Da han så et lys. Han gik mod lyset men hørte Didlev kalde. Han vendte sig om og gik hen til Didlev. Han lå og sov da han hørte en visken. -Axel. Axel. Han fulgte stemmen. Stemmen førte ham hen til en port. Axel kravlede over porten og så det sammen lys igen. Han vidste ikke hvad det var. Han så en dukke. Han ville samle dukken op. Men faldt ned i et stort huld. Indtil han landede på jorden. Det var en masse tunneller. En af dem førte ham til et stort rum. Et guldbord var i midten af Rummet. Han gik meget langsomt hen mod guldbordet...

0Likes
3Kommentarer
59Visninger

1. Stemmen

Har i set de eventyrlige vogtere. Ja min historie er lidt alla det. 

 

Jeg var på vej hen for at hente min 4 årige lillebror, Didlev, fra børnehave. Da jeg ser et lys. Et meget skarpt lys, inde bag alle træerne. En skygge løber hurtigt forbi. 

Jeg var næsten fremme. Min lillebror løb hen mod mig.

-Axel!

Jeg vendte mig om mod ham. Jeg rystede på hovedet, og gik direkte hen til Didlev, og trak ham i armene hele vejen hjem. Jeg sagde intet. Jeg låste dørene, og gik ud i køkkenet. 

Midt om natten blev jeg vækket af en lille stemme i mine øre. 

-Axel. Axel Persson.

Jeg fulgte efter stemmen. Igen stod jeg der, og så lyset bag alle træerne. Jeg gik hen mod lyset. En stor port var lige foran mig. Mange tanker kørte rundt i hovedet på mig. Jeg gravlede over porten. Der lå en dukke med lyserød flænset kjole. Jeg var på vej hen for at samle dukken op, da jeg faldt ned i et stort sort huld. Jeg ramte jorden. Der var tunneller. Nærmest hundrede at vælge imellem. Jeg kiggede rundt. Stof fra dukkens kjole lå nede af den ene tunnel. Jeg samlede stoffet op. Jeg overvejede at gå videre. Der var bæl hamrende mørkt. Jeg gik, og gik, og gik. Endelig var jeg fremme. I samme øjeblik trådte jeg på noget. Jeg bukkede mig ned og samlede det op. 

-En lommelygte?? 

Der var ekko. Så højt at jeg næsten ikke kunne rumme det i mine øre. Jeg tændte lommelygten. Rummet var helt tomt. Et smukt, smukt guldbord var i midten af rummet. Et glimt fra bordet ramte min øjenkrog. Jeg gik hen mod guldbordet. En stor, smuk, glimtende krystalkugle lå godt og trykt på bordet. Jeg rakte mine hænder ud for at tage den da en bag mig råbte.

-STOP! Den må du ikke pille ved.

Jeg fik et kæmpe sjok. Jeg vendte mig i samme øjeblik. En skygge fra en af tunnelerne kom hen mod mig.

Jeg var skræmt for hvid og sans... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...