Æbletræet

Sommer 1944 - Lukas's kæreste hedder Peter. Tyskerne holder øje med dem. De må ikke opdage deres forhold. De er bange for at de ender i en koncentrationslejr. Men hvorfor være kærester, når risikoen er så stor? // Deltager i Skriv dig gennem historien.

1Likes
1Kommentarer
65Visninger

1. Prolog

 

Mine fingrer drejer nøglen rundt i døren, da jeg pludselig bemærker en seddel på gulvet. En side revet ud af et notathæfte. Jeg bukker mig ned og samler den op. Den er foldet på midten og udenpå står der “Til Lukas” med en sjusket håndskrift, jeg genkender den ikke. Jeg åbner sedlen med min pegefinger. Håndskriften indeni er den samme.

 

De søger kun efter en grund til at afsløre jer: Jeres forhold er grund nok for dem.


Ingen afsender. En kuldegysen løber ned langs ryggen. Det er ikke Ludvig eller Peters håndskrift. De er de eneste, der kender til vores forhold. Men afsenderen kan også være ligemeget. Pointen er, at de, tyskerne, holder øje med os. Jeg krøller sedlen sammen og stikker den i min bukselomme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...