HELP NATHANIEL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2017
  • Opdateret: 30 jun. 2017
  • Status: Igang
Folk er hinanden utro, andre forelsker sig helt inderligt - og nogen udnytter hinanden. Én person ændre Brookes liv på et split sekund. Kan hun holde til det? Og kan hun modstå den person der såre hende allermest?

39Likes
12Kommentarer
5734Visninger
AA

12. Nytårsaften 1990

Det var tidlig morgen, Max havde sovet hos mig natten over og lå stadig i sengen. Vi skulle på tur til Valencia, Spanien med spanskholdet. Max altafgørende billet dertil var en spansk stil, som jeg måtte lave for ham - ellers havde han ingen chancer for at komme med. Jeg havde pakket min kuffert igår, nu pakkede jeg min håndtaske med pas, og andre vigtige småting. Jeg rykkede lidt til Max for at få ham op, men kun en falsk snorken kom ud af ham. ''Vi køre om en halv time Max, og med din lugt kan du ikke score spanske piger.'' Sagde jeg og hentydede til at han skulle tage et bad. Han lagde hænderne over sit ansigt og trak vejret dybt. Derefter rejste han sig og gik direkte ud på badeværelset. Jeg kunne høre Christopher sige godmorgen til Max ude på gangen. Jeg var glad for at skulle på denne tur, ikke skulle se Chris i en længere periode. Vi havde ikke snakket siden han sidst sagde, han stadig havde følelser for mig. Stemningen var akavet og trykket når vi var i samme rum. To uger skulle vi være afsted, langt væk fra alle - okay måske ikke alle, desværre. Jeg skulle bo hos en ung pige, Sofia, og hendes mor. Alle fra skolens spanskhold skulle bo i Valencia, alle hos hver sin familie. Jeg rodede skuffer igennem for at være sikker på jeg ikke havde glemt noget, og under mængder at foldet tøj lå en malerbog. Wow tænkte jeg, det var flere år siden at jeg havde malet sidst. Min tid på lektier havde taget overhånd de sidste par år, så min store passion var for længst lagt til side. Siderne var fyldt med Brooklyn skabt ud af vandfarver. Jeg sad tit om aftenen oppe på lejlighedens flade tag og malede bygningerne omkring mig.  Jeg smed bogen ned i kufferten og lukkede den. Max kom med vådt hår ind på værelset igen, kun iført underbukser. Hurtigt smed jeg nogen sneakers på, og en denim jakke. Efter Max også havde klædt sig færdigt på sagde han; ''Er jeg scoremateriale for de spanske piger nu?''
Jeg smilede bredt og nikkede, fandt min pakkede håndtaske og kuffert hvorefter jeg gik nedenunder. Min far Jeff ville køre os til lufthavnen, han sad i køkkenet med en avis og kop kaffe. Han fik hurtigt øje på mig og Max der kom bagfra mig, han slugte en tår af kaffen og rejste sig.
''Hola! Er i klar til Spanien?'' Spurgte han og hjalp Max med sin kuffert hvis hjul var defekte.
Jeg mumlede et ja, imens jeg sluprede det sidste af hans kaffe i mig. Vi gik alle ud til bilen, smed taskerne om bag i og satte os ind. Motoren startede i første forsøg, og ud af indkørslen kørte vi. Det var tåget og som sædvanligt var det begyndt at regne. Gaderne var tomme, men nogen områder kørte der taxaer. Vi kom hurtigt ud på motorvejen, og min far tændte for radioen. Reklamer, reklamer, reklamer - jeg spolede frem og tilbage. Freedom 90' - George Michael blev spillet, inden jeg skulle til at spole videre blev jeg stoppet;
''Brooke! Ikke spol!'' Råbte min far og klaskede mine fingre i dét de rørte radioen. Jeg kiggede skævt til ham.
''Det var jo den sang der blev spillet, da jeg kyssede din far for første gang.''
Åh gud, here we go tænkte jeg. Jeg vidste udemærket godt det var den sang, for hver gang den blev spillet skulle jeg have historien om 'Hvordan de mødte hinanden'. Ikke alene havde jeg hørt den mindst tredive gange, det havde Max også. 
''Året var 1990, næsten 1991. Nytårsaften.'' Begyndte han, jeg kiggede undskyldende tilbage på Max der kiggede trættende tilbage på mig. 
''Jeg var ankommet til den største homo-nytårsfest på Manhatten. Jeg var kommet med mine venner Carl og Lisa. Hurtigt begyndte jeg at danse med forskellige mænd, jeg var jo en rigtig flot, eftertragtet mand dengang. 10 minutter inden nytår, ind af døren træder din far, Brooke. Og vores blik frøs sammen. Jeg siger bare; vi fik ikke set fyrværkeriet, men vi skabte noget du!'' 
Min mund åbnede helt op, den sidste del havde han aldrig fortalt før. 
''Far! Det er alt, virkelig alt for meget information.'' Jamrede jeg og mit ansigt blev ildrødt. 
I det sekund kørte vi ind på lufthavnens parkeringsplads. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...