HELP NATHANIEL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2017
  • Opdateret: 30 jun. 2017
  • Status: Igang
Folk er hinanden utro, andre forelsker sig helt inderligt - og nogen udnytter hinanden. Én person ændre Brookes liv på et split sekund. Kan hun holde til det? Og kan hun modstå den person der såre hende allermest?

39Likes
12Kommentarer
5110Visninger
AA

7. Metroen

Max var taget hjem, forståeligt nok. Spændingen var stor, og hvis jeg kunne flygte havde jeg også gjort det. Jeg havde afvist aftensmaden grundet at jeg var 'mæt af pizzaen fra tidligere'. Nu sad jeg på mit værelse og lyttede til Tame Impala. Spansk stilen til i morgen havde ikke skrevet sig selv, og jeg tvivlede på om det nogensinde kom til at ske. Lige nu kunne jeg godt bruge en smøg, indhaleringen der dæmpede mine nerver, tanker og følelser. Sidst jeg snakkede ordentligt med nogen om Christophers idiotiske handlinger, var 3 måneder siden. Max havde svært ved at forstå det, og han var rasende. At han ikke havde losset Chris en over benet tidligere var et spørgsmål om mod.
Cassie havde fortalt mig rygtet, hun var klassekammerat til Christopher. Jeg glemmer det aldrig, mine ben faldt sammen og jeg kunne ikke få vejret. En blanding af flovhed og et knust hjerte skyllede ind over mig den dag. Aftenen inden havde han taget min mødom, drengen som jeg stolede fuldt ud på og var forelsket i. Da jeg vågnede var han væk fra sengen, og jeg spiste morgenmad med mine fædre på en nærliggende restaurant. Alles øjne var på mig, jeg boede her ikke - så hvordan skulle folk kunne kende mig? Men så fortalte Cassie det hele da hun kom forbi senere på dagen; ''Jeg skulle have fortalt dig hvilken løgnagtig idiot han var, før du gik i seng med ham.''
Jeg var fuldstændig i chok, på det tidspunkt var jeg knap vågnet, og hele byen vidste hvad der var foregået aftenen inden. Han havde sagt at jeg var et væddemål, nu havde han 5 øl til gode hos sine venner. Jeg blev syg, psykisk. Jeg var blevet udnyttet, og spyttet på. Jeg pakkede mine tasker den dag, og tog toget hjem. Og nu bor han hos os.
Min kind var blevet våd, tankerne gjorde mig stadig følsom.
-------------------------------------
''Honey, du får flere lommepenge hvis du gør det her for mig.'' Sagde Jeff. Han havde bedt mig om at holde øje med Chris, sørge for at han kom i skole. Jeg kunne virkelig godt bruge pengene, men ikke at han skulle være en del af dem. Jeg gjorde op med mig selv at sige ja, turen til Spanien med spanskholdet var lige om hjørnet. Det blæste, og var tidligt mandag morgen. Jeg smed min regnjakke og taske på, og gik ud af døren. Jeg havde ikke informeret Chris om at vi skulle gå nu, men forlanget at han selv måtte være vidende om det. Og det var han, jeg kunne høre ham lukke døren bag mig. Kæft hvor jeg hadede ham, hans dybe vejrtrækning, den ulækre måde han kaster med håret på. Jeg tog en dyb indånding og gik over imod bussen, men han fortsatte imod metroen. 
''Vi tager bussen.'' Sagde jeg højt til ham. Men han ignorerede mig og fortsatte ned af metrotrappen. Fuck, fuck, fuck mit liv tænkte jeg og fulgte efter. Jeg måtte sikre mig at han kom i skole. Vi stillede os i indgangen til metroen, og jeg fik fat i et håndtag i loftet. Det var så akavet, koldt og anspændt. Men det ændrede sig da Nathan stod på. Han smilede og hans kindben kom frem, han stod foran mig og tog også fat i et håndtag. 
''Jeg tror du er gået forkert, det her er metroen?'' Grinede han.
''I wish, jeg skal holde øje med-'' Hviskede jeg og hentydede til Christopher. Nathan kiggede på ham og så anspændt til ham. ''Er du begyndt på din spanskstil?'' Spurgte jeg, men kendte godt til svaret. Han kiggede på mig igen og rystede på hovedet. ''Same, vi må lave den til tutortimen.'' 
Metroen stoppede ved vores skole og vi stod alle tre af. Christopher tændte en smøg, og fulgte bagtrop. 
''Hvem er han?'' Hviskede Nathan.
''Christopher.''
''Rolig med info, jeg skal tage noter.'' Sagde han og jeg smågrinede.
''Tro mig, du vil ikke vide det.'' Jeg rullede med øjnene.
''Skatter! Jeg har savnet dig, oh babe!'' Foran os kom Amanda gående, høje hæle og store vipper. Nate kløede sig i nakken, og jeg gjorde tegn til at han bare skulle gå hen til hende. Vi kom op til hovedindgangen. 
''Du skal ned af gangen og til højre.'' Sagde jeg til Chris.
''Brooke?'' Sagde han, og kiggede stift ned på mig. ''Kan vi snakke når vi kommer hjem?''
''Jeg har intet at sige til dig.'' Svarede jeg, vendte mig om og gik ned til engelsk lokalet.

*Husk at like og følge mig, så kommer der flere kapitler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...