HELP NATHANIEL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2017
  • Opdateret: 12 maj 2017
  • Status: Igang
Brooke York, bor i Brooklyn - New York. Med det kreative navn kommer det ikke bag på nogen at hendes forældre består af to fædre. Det sidste år på high school er stressende, og Brooke kæmper for at få høje karakterer, derefter kan hun komme ind på de populære universiteter. For at forbedrer sine chancer skal hun også være vellidt social, og deltage i skole arrangementer. Skolens vejleder foreslår at hun kan blive lektiehjælper, men fortryder York det når hun ender med at blive tutor for den arrogante Nathaniel? Og hvad sker der når hendes tidligere sommerflirt flytter til hendes skole, og ham og Nathaniels aggressive egoer kommer op og toppes?

35Likes
10Kommentarer
3577Visninger
AA

1. Manhatten på en regndag

''Du kunne blive lektiehjælper?'' foreslog min vejleder. Jeg var ivrig efter flere anbefalninger til universitetet. Posten som skoleformand var ikke blevet min, men gået til Amanda Evans. Det var ikke kommet som et chok, efterhånden fik hun altid hvad hun pegede på. Min vejleder, Mrs. Lambert kiggede spørgende på mig, hvor hun derefter sagde;
''Jeg ved godt det ikke er det mest optimale, men det er hvad jeg har. Der er ikke andre metoder for anbefalninger.'' 
At skulle være lektiehjælper lød kedeligt. Når det kom til faglige evner holdt jeg mig meget til mig selv. Jeg er ikke god til at forklare, giver hurtigt op med at lære andre. Noget som jeg måtte bide i mig.
''Okay, så gør jeg det.''
''Super! Jeg går lige igennem eleverne der har brug for en hjælper, så skriver jeg info til dig.''
Jeg tog min taske der hang ved stolen, rejste mig og gik ud af døren. Gangene var kolde, det var efterår. Gulvene var fugtige, folk havde slæbt deres våde støvler ind - nogen steder blade. Jeg gik ned til mit skab hvor min ven Max stod og hang. Han rejste sig op da han så mig komme gående. Jeg hev fat i låsen og fik tastet koden ind.
''Godmorgen til dig.'' Sagde han og kiggede undrende. 
''Lektiehjælper Max, jeg skal være lektiehjælper!''
''Åh.. Det er jeg ked af. Hvis det kan hjælpe på det, så har jeg lige set Lauren kysse med Nathaniel.''
Mit blik låste sig i hans triste øjne, og jeg gav ham et kram.
''Det er jeg virkelig ked af. Hun ved ikke hvad hun går glip af.''
Max og Lauren havde datet de sidste par måneder, men den sidste uge havde hun ignoreret ham. 
''Kom hjem til mig i aften, vi kan se Friends.'' 
''Laver Jeff mad?'' 
Jeg nikkede, og han åndede lettet op. Hvis det var min anden far, Lewis der skulle lave mad var det gået galt. Der var en god rollefordeling hjemme hos os, Jeff er husmoren og Lewis elsker at lege husmor men har ingen evner inde for det emne. Jeg fik hevet nogen samfundsbøger ud af skabet, og vi gik ned af gangen sammen. Ved at af skabene stod Amanda Evans og Nathaniel Greer og snavede. Max og jeg fik øjenkontakt og rullede øjnene. Max bøjede sig ned til mit øre og sagde ''Stakkels Lauren?'' jeg rystede på hovedet. Vi havde været bedstevenner i 9 år nu, mange troede vi var kærester - men han var som en bror for mig. Vi skiltes ved fysiklokalet, og jeg fortsatte ned til samfundsfagslokalet. Nede i hjørnet var der et tomt bord som jeg satte mig ved, jeg fandt min mobil frem og skrev frem og tilbage med min far.


Jeg rettede lidt på mit korte hår. Hvis ikke folk troede jeg var kærester med Max, så troede de at jeg var lesbisk. Utroligt, at grundet en frisure så kan folk 'læse dine seksuelle foretrækninger'. Dog var jeg hetero, og ligeså forelsket i Zac Efron som alle andre. Timen startede og ind af døren kom de to turtelduer; Nathaniel og Amanda. Deres ansigter havde givet slip på hinanden, men det havde deres hænder ikke. Jeg kiggede hurtigt rundt til opdagelse af, at det eneste bord med ledige pladser var mit bord. Amanda gik hen imod pladserne og efter hende fulgte Nathaniel. Hun gav et sarkastisk smil og viftede sit lange, mørke hår om bag skulderen. De fik begge sat sig, Amanda foran mig og Nathaniel ved siden af. Jeg sad og fumlede med bøgerne, da hun pludseligt sagde ''Det er virkeligt ærligt du ikke er med på skoleformands holdet.'' Jeg lukkede øjnene og talte til tre, derefter fik jeg mumlet et 'mhm'. ''Jeg mener, du gjorde det jo udemærket - du kæmpede for din sag.'' Forsatte hun. Jeg nægtede at bruge min tid på at diskutere mit nederlag, og så med hende. Uden jeg havde lagt mærke til det var Mr. Peters, samfundsfagslæreren kommet ind og så småt begyndt på timen. ''Jeg har rettet jeres stile, om samfundsregler i forskellige engelsk talende lande.'' Sagde han og begyndte at dele ud. Amanda rettede sig op, hendes ego var klar til det sædvanlige 12-tal. ''02, sådan!'' Sagde Nathaniel, rundt omkring blev der sagt tillykke til ham - fra piger. Amanda tog imod sin, stolt og med høje forventninger. Men så blev hendes øjne store, og hendes smil blev til en anspændt mine. ''10!?'' Råbte hun, og kiggede frustreret på vores lærer - derefter over på mig der lige havde fået min stil tilbage, men jeg havde ikke tjekket den da hendes reaktion var mere værd. Jeg kunne nu fornemme det var min tur til at reagere på en karakter, og jeg skimmede ned langs papiret til hvor der stod; 12. Hun læste mit blik, og kunne nemt se jeg havde fået 12, hvor jeg derefter sarkastisk sagde; ''Jeg kæmpede for min sag.''

------------------------------------------------------------------------------------


Klokken var 15 og jeg var færdig med skolen - for i dag. Gangene flød med elever og larm, dog havde jeg for længst sat høretelefoner i ørerne der skulle overdøve dem. Ud af mit skab fik jeg hevet min gule regnfrakke, som havde hængt der siden i morges. Jeg gik ud af skolebygningen, den var af mørke mursten og høj - ligesom i Gossip Girl. Regnen stod ned, og jeg fik hevet hætten op på hovedet. Min taske var tung grundet bøger og andet logisk materiale. Fra W 68th St. fik jeg taget en bus imod Brooklyn. Jeg var gennemblødt fra bare en gåtur på 50 meter. Mit korte hår var blevet fladt og kedeligt. Jeg satte mig altid i venstre side af bussen, så kunne jeg kigge over på Central Park - den var smuk iklædt alle årets sæsoner. Jeg støttede min albue til rudekanten, og lagde mit hovede i min hånd. Mine øjne så bare ud på gaderne som vi kørte forbi, og regnen der kastede sig ind på ruden. Der gik ikke længe før jeg var ved Roebling Street. Jeg stod af bussen, løb op af vejen og ind i lejligheden. 

*Denne historie er på prøve. Hvis du kan lide den og gerne vil høre mere til den, så like og giv gerne en kommentar. Jeg er fuldstændig åben over for ideer hvis nogen har noget. Følg mig også gerne, så er du den første til at vide når der kommer nye afsnit!;-) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...