Elisabeth The beginning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2017
  • Opdateret: 4 jul. 2017
  • Status: Igang
I denne historie følger vi Elisabeth Young. Hun er lige flyttet til Falls River og er klar til at starte forfra og glemme sin ubehagelige fortid, her møder hun nye venner og nye udfordringer. Men desværre for Elisabeth, er hendes fortid kun 40 minutter væk. Og når hendes fortid så småt begynder at indhente hende, følger hendes største frygt med.


læses på eget ansvar! :)

6Likes
4Kommentarer
2645Visninger
AA

8. girls talk

 

I dag ville jeg sætte Austin på plads, eller jeg ville prøve! Jeg er træt af at han behandler mig som et stykke legetøj, som han bare kan gøre med hvad han vil! Jeg vidste ikke præcis hvordan jeg ville gøre det, men til at starte med, ville jeg tage Austins blomster med i skole og smide dem ud foran ham, eller måske på ham. I hvert fald er jeg fast beslutte på at når han skubber, så skubber jeg tilbage…hårdere!

 

Jeg ville ønske at jeg bare kunne lade som ingenting, hvilket jeg har gjort i næsten 2 uger nu! Men hvis jeg bliver ved med det, så virker jeg svag, og det er jeg ikke. Og selv hvis jeg var, så skulle han ikke vide det.

Jeg snakkede med Caroline i går, over telefonen, og jeg fortalte hende det hele. Jeg stolede allerede på Caroline og var ikke bange for at hun ville sige det videre til Serena, som de andre piger nok ville ha gjort. Ikke at de ville mene noget ondt med det, tror bare de på en eller anden måde er lidt bange for Serena. Ikke at det er underligt, hun er jo virkelig populær og er venner med alle. Jeg har dog aldrig følt mig truet af piger som Serena og det kommer jeg heller ikke til.

 

Jeg drejede ind på skolens parkeringsplads og tænkte videre over min plan for hvordan og hvorledes jeg skulle sætte Austin på plads. ”der er de” sagde Caroline som sad ved siden af mig, jeg kiggede over på Caroline og fulgte så hendes blik, som endte nede ved en stor gruppe fyre, hvor Austin stod. Jeg kørte endnu stærkere hen mod den store gruppe ”Ellie hvad har du gang i?” spurgte Caroline overraskset og en smule spændt

 

jeg svarede hende ikke, jeg holdte bare fokus og på det mod jeg lige pludselig havde fået. Jeg bremsede hårdt op foran gruppen hvilket fik alle der stod på parkeringspladsen til at stoppe hvad de havde gang i og kigge over på mig, blomsterne lå ved siden af mig, jeg tog dem op på mit skød. Austins øjne kiggede nu lige ind i mine ”hva så prinsesse, du savnede mig måske?” sagde han, de andre drenge begyndte at grine. Austins øjne fjernede sig ikke fra mine ”prøv at hør her, prinsesse.” startede jeg ud og lagde et tryk på prinsesse ”Næste gang du vil lege far, mor og børn, så leg det med en der gir en fuck for din opmærksomhed” forsatte jeg og smed blomsterne på ham, de landede nede foran hans fødder, han fjernede stadig ikke blikket fra mig, det ændrede sig dog fra et afslappet blik, til at blik der kunne dræbe ”din selvrespekt og værdighed ligger i blomsterne, prøv at se om du kan finde dem” afsluttede jeg, drengene begyndte at grine ”sat på plads Austin” sagde en af drengene og grinte videre.

 

Jeg satte speederen i bund og kørte så væk.

Jeg var godt klar over at det ikke var det bedste comeback, men det var nok til at få respekt fra Austins venner og alle andre der kiggede på. ”omg du er jo for vild!” sagde Caroline og var færdig af grin, jeg kunne ikke slev lade vær med at grine ”der er aldrig nogen der har sagt Austin Walker imod før” sagde hun og klikkede sele op, da jeg havde parkeret min bil ”så var det da også på tide” svarede jeg og tog min taske som lå bag i. Vi steg ud af bilen og begyndte at gå op mod indgangen ”det skal jeg da lige love dig for” sagde Caroline og lagde armen om mig  ”du er så vild!”

 

Da historie timen var slut fik jeg en sms fra Serena

 

”vi spiser frokost i gymnastiksalen”

 

jeg kunne godt regne ud at hun var sur, men nu havde jeg også tænkt mig at fortælle hende hvorfor jeg gjorde Austin sur ude på parkeringspladsen. Jeg ville gerne være venner med Serena, det krævede selvfølgelig at jeg var ærlig overfor hende. Så det havde jeg også tænkt mig. Jeg lagde min mobil i baglommen og åbnede derefter mit skab, jeg smed bøgerne ind og så min taske, da jeg ikke orkede at rende rundt med den i pausen. Jeg smækkede skabet i og gik direkte ind i en person, jeg var lige ved at falde på røven, men personen fik grebet fat i min arm og hev mig ind til sig, jeg kiggede op og mødte Shawns smukke øjne, jeg grinede og tog mig til hjertet ”du har da travlt” sagde Shawn og lænede sig op af mit skab ”nej jeg skal bare mødes med pigerne” svarede jeg og rettede på mit hår ”jeg hørte om dig og Austins episode ude på parkeringspladsen” åh nej ” jeg må indrømme at jeg er overrasket” jeg bed mig i læben. Please ik vær sur ”jeg vidste ikke du havde det i dig” afsluttede han og kiggede imponeret på mig ”så du er ikke sur?” ”sur? Nej selvfølgelig er jeg ikke sur” sagde han ”jeg synes det er fedt at du kan sige fra” forsatte han, jeg smilede, han kiggede ned på min hals og hans smil blev endnu større. Det var halskæden. Jeg havde selvfølgelig taget den på i dag ”tak for i går” sagde jeg og rykkede mig lidt tættere på ham, han smilede ”jeg håber vi kan gøre det igen” sagde han og fjernede en tot hår og kørte det bag mit øre. Vi stod bare og kiggede på hinanden, alle andre var væk i det sekund, jeg kunne stå sådan her for evigt. Men Serena havde andre planer for mig. Min mobil begyndte at ringe, jeg afbrød Shawns og min øjenkontakt og fiskede min mobil op af lommen, det var Serena. Jeg afviste opkaldet og sukkede, ”jeg er nødt til at gå nu” sagde jeg og lavede et trist ansigt ”mødes vi efter skole?” spurgte han, jeg nikkede og gik så forbi ham og videre mod gymnastiksalen hvor pigerne ventede.

 

”der har vi hende jo” kunne jeg høre Serena sige, da jeg trådte ind ”jeg stod lige og snakkede med Shawn” sagde jeg og satte mig ned ved siden af maya ”uhhh” sagde hun og puffede til mig med sin skulder ”går det godt med jer to?” spurgte Hannah og tog en bid af hendes æble, jeg smilede og nikkede ”meget” sagde jeg.

 

Da pigerne og jeg havde fået snakket og spist, aftalte pigerne at gå ud og få lidt sol inden de sidste to timer begyndte, Serena sagde dog at hun og jeg burde blive, da hun havde en høne at plukke med mig. Så vi blev og sad nu alene inde i salen.

”helt ærligt Ellie, hvis du er jaloux over at jeg er sammen med Austin, så skal du snakke med mig, i stedet for at prøve at gøre min kæreste til grin” startede hun ud og slog sit lange lyse hår tilbage ”Serena det er slet ikke det det handler om! jeg er ikke jaloux på dig. Det her handler slet ikke om dig” sagde jeg ærligt, jeg kunne se hun blev irriteret ”okay hvad er grunden så til at du er efter min kæreste?” jeg sukkede ”Austin har været efter mig siden jeg startede og han lader mig ikke være lige meget hvor meget jeg afviser ham!” sagde jeg ”så må du jo ha sendt forkerte signaler” sagde hun kort og surt. Jeg kunne mærke at jeg var ved at blive irriteret ”nej jeg gør ikke! Og hvad nu hvis jeg gjorde?” hun kiggede mærkeligt på mig ”altså hvis vi nu siger at jeg flirtede med ham, så skulle han da stadig ikke være efter mig, når i to er kærester” fortsatte jeg, Serenas blik ændrede sig fra et surt blik, til et undrende blik ”altså jeg forstår bare ikke hvorfor du er sammen med sådan en idiot?” sagde jeg og Serena kiggede hurtigt op på mig og lignede en der ville sige noget, men intet kom ud ”han udnytter dig jo” sagde jeg stille ”og det skal du ikke finde dig i! Ligesom jeg ikke finder mig i at han leger rundt med mig” sagde jeg og følte nu at jeg havde fået det ud, som jeg havde brug for. Serena sukkede og pludselig kom der et hulk ud af hende og en tårrene begyndte at trille ned af hendes kinder ”hvorfor vil han ikke have mig?” spurgte Serena i sin gråd. Jeg havde ondt af hende ”han er et svin Serena, du skal ikke finde dig i at blive behandlet sådan” sagde jeg og lagde min hånd på hendes ”men han har nærmest ikke en gang snakket med mig siden du kom” græd hun ”jeg får intet opmærksomhed fra ham længere, han giver kun dig opmærksomhed” hun lød næsten som en 4 årig pige, men jeg vidste godt hvad hun mente. Hun rettede sig op og tørrede tårrene af hendes kinder, hun tog en dyb vejrtrækning og rettede så på sin makeup ”ved du hvad, vi to skal ikke være uvenner over det her, jeg tager over herfra, bare lad Austin være!” sagde hun og tog sin taske over skulderen, hun sendte et luftkys og det næste øjeblik, var hun væk.

 

Og her sad jeg så, alene i den store sal. Hvad skete der lige? Hvordan kunne hun bare gå fra knust til at lade som om ingenting er hændt? Jeg rystede på hovedet og rejste mig op, jeg skulle til at gå hen mod døren, da jeg pludselig hørte en klappe, jeg vente mig hurtigt om og til min overraskelse stod Austin 7 meter fra mig, med et ondt smil ”flot tale” sagde han og gik hen mod mig. Jeg vendte mig rundt igen og gik hen mod udgangen, da jeg ikke gad at snakke med ham og især ikke et sted hvor vi var alene. ”du bliver her, Elisabeth” sagde han koldt, jeg ignorerede ham og gik videre. Jeg skal bare ud! jeg satte mit tempo op og kom så hen til døren, jeg trak hårdt ned i håndtaget, men døren åbnede ikke. Fuck! Den er låst. Jeg prøvede igen, denne gang mere ivrig. Jeg sukkede opgivende og vendte mig så om og blev med samme presset op af døren, Austin stod helt tæt på mig ”vi to skal lige have nogle ting på plads” sagde han og som jeg ikke troede han kunne komme tættere på mig, tog han et lille skridt frem. Han pressede mig ind mod døren. mit hjerte bankede så hårdt at jeg faktisk var bange for han kunne høre det. Men jeg var mere bange for hvad han nu havde tænkt sig at gøre. 

  

 

_____________________________________

så kom kapitel 8 :)

 

hvad synes I om historien indtil videre? er der nogle af personerne som I er begyndt at kunne lide? :)

spørg endelig hvis i har nogle spørgsmål

tusind tak fordi i gider at læse med! jeg elsker at skrive og i gør det endnu mere sjovt!

 

- Amanda<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...